Gå videre til hovedindholdet

Nogle videnskabsteoretiske overvejelser II

Hvis udgangspunktet for det fænomen vi kalder videnskab er, at videnskab skal være empirisk, kontrollerbar og falsificerbar (jf. Bregnsbo, Marxismens elendighed), så møder videnskab generelt det problem, at den i sine forskellige grene bygger på grundantagelser, der ikke (kan) bevises eller modbevises, og således hverken er empirisk, kontrollerbar eller falsificerbar. Selv matematikken bygger på sådanne grundantagelser.

Derfor ser det ud til, at videnskab i sin grund og paradoksalt nok er uvidenskabelig eller også er kravet om falsificerbarhed forkert eller uhensigtsmæssigt.

Vi bliver ikke reddet ved at forsøge blot at beskrive virkeligheden og verden, da også en sådan aktivitet (videnskab) bygger på den antagelse, at vi ved at beskrive virkeligheden og verden (neutralt) kan udsige noget (sandt) om virkeligheden og verden.

Videnskab ligner derved - ved sine ikke falsificerbare grundantagelser - tro; tro, man som Kierkegaard skriver om den kristne religion, må indtræde i ved et spring; nemlig i antagelsen og accepten (springet) af videnskabens grundantagelser.

Og derved når vi til den tanke, at ikke kun virkeligheden og verden er probabilistisk, som kvanteteorien udsiger, men også vores viden om virkeligheden og verden, vores videnskab, både i sine metoder og med dens resultater, er probabilistisk, ikke-apodiktisk, eller i grunden - spidsformuleret - uvidenskabelig, metafysisk og religiøs.

Står vi med de videnskabelige grundantagelser og aksiomer overfor et lignende problem som skolastikerne stod med i forsøget på at bevise Guds eksistens - en nødvendig første bevæger eller urgrund; er en første eller flere første antagelse(r) nødvendig(e) og hvis ja: er den her anførte konsekvens da rigtig?

Lad os tænke tanken til ende idet jeg anvender den epistemologiske test jeg tidligere har foreslået (Epistemologisk metode. Observation, teori og test) :

Hvis tanken her er rigtig, så er også denne tanke selv probalistisk og kun sandsynlig. Det vil sige at det modsatte kan være tilfældet, altså at der i det mindste er en mulighed for absolut eller apodiktisk vished eller sandhed.

Hvis tanken er forkert, er konsekvensen den samme. Så er enhver videnskab ikke i sin grund probabilistisk eller sandsynlig. Også i det tilfælde må absolut sandhed være mulig.

Det lader altså til, at uanset hvordan det forholder sig med de videnskabelige grundantagelser og aksiomer, så foreligger muligheden - måske gennem en endnu ukendt videnskabelig aktivitet, metode og tænkning - for absolut sandhed.

Måske må vi erkende, at enhver tænkelig relativisme, som for eksempel den den kritiske rationalisme (Karl Popper) synes at føre til idet vi tester den på sig selv, i sig rummer muligheden for det absolutte.

For hvis relativismen antages, må også den selv være relativ og dermed kan det modsatte, det absolutte, være tilfældet. Og hvis relativismen selv ikke er relativ, så er den absolut.

Det synes altså som om, at enhver konsekvent relativisme fører til selvmodsigelse og ophæver sig selv.

Og det lader til at absolut, apodiktisk viden og vished er mulig.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag).Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende.I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi gør m…

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Guds bedste børn

Efter at have set TV2 dokumentaren Guds bedste børn hvor det beskrives hvordan forskellige radikale kristne grupper foretager 'dæmonuddrivelse' og 'genfødsel i Helligånden' vil jeg sige, at på mig virker det der sker som forførelse kulminerende i en psykisk eller åndelig voldtægt.

Det dokumenteres blandt andet, at man tager medicin fra psykisk syge, man foretager 'dæmonuddrivelse' på børn og efterlader ofrene - vil jeg kalde dem - knuste og ofte med en stor gæld.

Forførelsen og voldtægten består efter min opfattelse i, at der er tale om sårbare mennesker, der i dyb lidelse og desperation opsøger disse grupper der lover et brud med en smertefuld fortid og en 'genfødsel' til et nyt liv med Gud.

Hvor forjættende for et menneske i smerte og hvor dybt uansvarligt og skammeligt af den såkaldt karismatiske vækkelses ledere.

Det dokumenteres også, at ofrene påbydes at bryde med familien og at disse grupper leder efter mennesker uden en plan B.

Ja, så er scenen …