Gå videre til hovedindholdet

Nogle videnskabsteoretiske overvejelser II

Hvis udgangspunktet for det fænomen vi kalder videnskab er, at videnskab skal være empirisk, kontrollerbar og falsificerbar (jf. Bregnsbo, Marxismens elendighed), så møder videnskab generelt det problem, at den i sine forskellige grene bygger på grundantagelser, der ikke (kan) bevises eller modbevises, og således hverken er empirisk, kontrollerbar eller falsificerbar. Selv matematikken bygger på sådanne grundantagelser.

Derfor ser det ud til, at videnskab i sin grund og paradoksalt nok er uvidenskabelig eller også er kravet om falsificerbarhed forkert eller uhensigtsmæssigt.

Vi bliver ikke reddet ved at forsøge blot at beskrive virkeligheden og verden, da også en sådan aktivitet (videnskab) bygger på den antagelse, at vi ved at beskrive virkeligheden og verden (neutralt) kan udsige noget (sandt) om virkeligheden og verden.

Videnskab ligner derved - ved sine ikke falsificerbare grundantagelser - tro; tro, man som Kierkegaard skriver om den kristne religion, må indtræde i ved et spring; nemlig i antagelsen og accepten (springet) af videnskabens grundantagelser.

Og derved når vi til den tanke, at ikke kun virkeligheden og verden er probabilistisk, som kvanteteorien udsiger, men også vores viden om virkeligheden og verden, vores videnskab, både i sine metoder og med dens resultater, er probabilistisk, ikke-apodiktisk, eller i grunden - spidsformuleret - uvidenskabelig, metafysisk og religiøs.

Står vi med de videnskabelige grundantagelser og aksiomer overfor et lignende problem som skolastikerne stod med i forsøget på at bevise Guds eksistens - en nødvendig første bevæger eller urgrund; er en første eller flere første antagelse(r) nødvendig(e) og hvis ja: er den her anførte konsekvens da rigtig?

Lad os tænke tanken til ende idet jeg anvender den epistemologiske test jeg tidligere har foreslået (Epistemologisk metode. Observation, teori og test) :

Hvis tanken her er rigtig, så er også denne tanke selv probalistisk og kun sandsynlig. Det vil sige at det modsatte kan være tilfældet, altså at der i det mindste er en mulighed for absolut eller apodiktisk vished eller sandhed.

Hvis tanken er forkert, er konsekvensen den samme. Så er enhver videnskab ikke i sin grund probabilistisk eller sandsynlig. Også i det tilfælde må absolut sandhed være mulig.

Det lader altså til, at uanset hvordan det forholder sig med de videnskabelige grundantagelser og aksiomer, så foreligger muligheden - måske gennem en endnu ukendt videnskabelig aktivitet, metode og tænkning - for absolut sandhed.

Måske må vi erkende, at enhver tænkelig relativisme, som for eksempel den den kritiske rationalisme (Karl Popper) synes at føre til idet vi tester den på sig selv, i sig rummer muligheden for det absolutte.

For hvis relativismen antages, må også den selv være relativ og dermed kan det modsatte, det absolutte, være tilfældet. Og hvis relativismen selv ikke er relativ, så er den absolut.

Det synes altså som om, at enhver konsekvent relativisme fører til selvmodsigelse og ophæver sig selv.

Og det lader til at absolut, apodiktisk viden og vished er mulig.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag).Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende.I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi gør m…

Teorien om the Big Bang

Teorien om the Big Bang skyldes i sin første begyndelse Edwin Hubbles observationer af rødforskydning af det lys vi modtager fra andre galakser eller galaksegrupper.
At lyset er forskudt mod det røde spektrum mente han måtte skyldes, at de fjerne himmellegemer bevægede sig væk fra os med en fart proportional med afstanden, og at man følgelig ved at regne baglæns kunne konkludere, at alt engang var samlet i et meget lille punkt (eller en singularitet), som derefter havde udvidet sig, måske - ifølge nyere teori - i kraft af en slags negativ eller omvendt, frastødende, tyngdekraft, inflatonen.
Men - hvis vi tager udgangspunkt i Vandrer mod Lyset, så skyldes denne rødforskydning ikke at himmellegemerne, 'galaksehobene', bevæger sig væk fra hinanden, men derimod at lyset fra himmellegemerne passerer gennem mørkehobe på dets vej gennem rummet, hvorved lysets svingningshastighed, frekvens, nedsættes og altså forskydes mod det røde lysspektrum, der har en lavere frekvens (og længere bøl…

To Gudsbeviser

Idet jeg opsummerer de to seneste indlæg, Gudsbeviserog Nietzsches perspektivisme og relativitetsteori, vil jeg sige, at jeg nu mener at være nået frem til to nye beviser for Guds eksistens:
Vi kan kalde det ene for et objektivt, logisk bevis, principielt tilgængeligt for enhver mennesketanke, og det andet et subjektivt bevis, tilgængeligt for ethvert menneskehjerte. 
Det objektive bevis består i at undersøge alternativet, at det absolutte, Gud, ikke eksisterer:
Hvis det absolutte ikke eksisterer, så findes kun det relative, alt er da perspektiv, position og forskydning.
Men hvis vi prøver denne tanke på sig selv, så er også denne tanke kun perspektiv, position og kan forskydes.
Det vil sige at det relative er relativt og derfor som mulighed absolut, hvilket er en selvmodsigelse og en selvophævende tanke.
En undersøgelse af det relative leder derfor nødvendigt til tanken om det absolutte, Gud, og Hans eksistens.
Det subjektive bevis, hjertets vished, er ligeledes tilgængeligt for enhver, ide…