Gå videre til hovedindholdet

En vej til et bedre og mere fredeligt åndeligt klima

Jeg tror at sålænge der har fandtes stater og religioner har man kendt til stridigheder og egentlige krige. Mennesker kæmper om magt og indflydelse og det vi ser som sandhed, og intet middel synes for lavt til opnåelse af det.

Men jeg tror også at der er en vej ud af disse stridigheder og konflikter - som ofte starter med personangreb, hvor et eller flere menneskers ærlighed og integritet anfægtes - ved at afpersonalisere kritikken og diskussionerne, hvad enten det er på det politiske eller det religiøse område.

Som læsere af denne blog og min hjemmeside vil vide, så har jeg efterhånden skrevet en del kritiske indlæg, for eksempel om kristendommen og islam.

Men jeg har altid bestræbet mig på ikke at angribe kristne eller muslimer som personer, men derimod blot at kritisere de ideer, der ligger i disse religioner som jeg ser dem. Jeg har altid bestræbt mig på ikke at kritisere mennesker, men ideer.

Jeg har intet mod hverken kristne eller muslimer, men stiller mig skeptisk overfor religionerne, kristendom og islam.

Ved at kritisere mennesker, støder man dem fra sig. Ingen vinder ved det. Vi ender ved hver sin ende af et reb, vi trækker i og søger at vinde diskussionerne og stridighederne med alle midler - også midler vi burde holde os for gode til at benytte.

Hvem kan fremme det gode ved hjælp af det onde?

Hvis vi - i fred - kunne diskutere ideer og ikke skænde hinandens ære og integritet som mennesker, tror jeg, at meget ville kunne vindes.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag).Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende.I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi gør m…

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.
Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte.
Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge…

Gudsbeviser

Mange har i historiens løb forsøgt ved forstanden eller fornuften at bevise Guds eksistens.

For eksempel har Thomas Aquinas forsøgt hele fem sådanne, eller måske rettere fem indicier, der tilsammen skulle levere et til sikkerhed grænsende bevis.

Det samme har Anselm af Canterbury ved sit såkaldte ontologiske bevis for Guds eksistens.

Efter hvad jeg ved har man dog siden Kants Kritik der reinen Vernunft opgivet gudsbeviserne, idet han tilsyneladende logisk gør rede for, hvorfor et bevis er umuligt ad forstandens eller fornuftens vej ved de fire antinomier (modsigelser), som fornuften geråder i, hvis den søger udover sin grænse (enhver mulig erfaring, som han skriver).

Alligevel har nogle senere forsøgt at levere et videnskabeligt bevis ved tanken om intelligent design.

Dog - et bevis kan findes langt enklere og tilgængeligt for enhver, ikke via forstanden eller fornuften, ikke ved hjernen, men ved hjertet.

At Gud findes bliver umiddelbart klart for enhver, der søger ærligt og oprigtigt…