Jeg tror at sålænge der har fandtes stater og religioner har man kendt til stridigheder og egentlige krige. Mennesker kæmper om magt og indflydelse og det vi ser som sandhed, og intet middel synes for lavt til opnåelse af det.
Men jeg tror også at der er en vej ud af disse stridigheder og konflikter - som ofte starter med personangreb, hvor et eller flere menneskers ærlighed og integritet anfægtes - ved at afpersonalisere kritikken og diskussionerne, hvad enten det er på det politiske eller det religiøse område.
Som læsere af denne blog og min hjemmeside vil vide, så har jeg efterhånden skrevet en del kritiske indlæg, for eksempel om kristendommen og islam.
Men jeg har altid bestræbet mig på ikke at angribe kristne eller muslimer som personer, men derimod blot at kritisere de ideer, der ligger i disse religioner som jeg ser dem. Jeg har altid bestræbt mig på ikke at kritisere mennesker, men ideer.
Jeg har intet mod hverken kristne eller muslimer, men stiller mig skeptisk overfor religionerne, kristendom og islam.
Ved at kritisere mennesker, støder man dem fra sig. Ingen vinder ved det. Vi ender ved hver sin ende af et reb, vi trækker i og søger at vinde diskussionerne og stridighederne med alle midler - også midler vi burde holde os for gode til at benytte.
Hvem kan fremme det gode ved hjælp af det onde?
Hvis vi - i fred - kunne diskutere ideer og ikke skænde hinandens ære og integritet som mennesker, tror jeg, at meget ville kunne vindes.
Men jeg tror også at der er en vej ud af disse stridigheder og konflikter - som ofte starter med personangreb, hvor et eller flere menneskers ærlighed og integritet anfægtes - ved at afpersonalisere kritikken og diskussionerne, hvad enten det er på det politiske eller det religiøse område.
Som læsere af denne blog og min hjemmeside vil vide, så har jeg efterhånden skrevet en del kritiske indlæg, for eksempel om kristendommen og islam.
Men jeg har altid bestræbet mig på ikke at angribe kristne eller muslimer som personer, men derimod blot at kritisere de ideer, der ligger i disse religioner som jeg ser dem. Jeg har altid bestræbt mig på ikke at kritisere mennesker, men ideer.
Jeg har intet mod hverken kristne eller muslimer, men stiller mig skeptisk overfor religionerne, kristendom og islam.
Ved at kritisere mennesker, støder man dem fra sig. Ingen vinder ved det. Vi ender ved hver sin ende af et reb, vi trækker i og søger at vinde diskussionerne og stridighederne med alle midler - også midler vi burde holde os for gode til at benytte.
Hvem kan fremme det gode ved hjælp af det onde?
Hvis vi - i fred - kunne diskutere ideer og ikke skænde hinandens ære og integritet som mennesker, tror jeg, at meget ville kunne vindes.
Kommentarer
Send en kommentar