Tilgiv jeres fjender!
Opgaven er ikke at tilintetgøre de onde, men at vinde dem tilbage. Ved at tilintetgøre dem, dræbe dem, bliver vi som dem.
Hvordan vinder vi dem tilbage? Ved at elske dem.
Hvordan lærer vi at elske dem? Ved at tilgive dem.
Hvordan kan vi tilgive dem? Ved at prøve at forstå dem.
Hvordan forstår vi dem?
Vi kan forstå dem ved at se på, hvordan, hvilke lidelser vi selv hjemsøges af, når vi selv fejler og øver ondt og har brug for barmhjertighed og tilgivelse.
Se denne verdens krigsherrer, se morderne og dem der begår terror:
Hvert eneste menneske de dræber og hvis død eller fordrivelse de er ansvarlige for, lægger de på deres egne skuldre, og byrden er tung.
Denne byrde lægger de selv på deres skuldre, ingen andre gør det. Sådan er loven.
Byrden skal bæres og sones til sidste del og rest, ikke som straf, men for at de kan forstå hvilke lidelser de selv forårsager.
De lidelser de bringer over de dræbte og fordrevne kommer de selv til at høste, ikke som straf, men for at åbne deres øjne for det onde, de gør.
De er blinde og mener måske ikke, at de gør noget galt, men netop derfor skal deres øjne åbnes, og opvågningen bliver hård.
Er de ikke en tilgivelse værd? De har brug for tilgivelse fra alle de dræbte og fordrevne og forfulgte.
Er de ikke ynkværdige, er de ikke en tilgivelse værd?
Sådan kan vi forstå, tilgive, elske og vinde de faldne tilbage.
Opgaven er ikke at tilintetgøre de onde, men at vinde dem tilbage. Ved at tilintetgøre dem, dræbe dem, bliver vi som dem.
Hvordan vinder vi dem tilbage? Ved at elske dem.
Hvordan lærer vi at elske dem? Ved at tilgive dem.
Hvordan kan vi tilgive dem? Ved at prøve at forstå dem.
Hvordan forstår vi dem?
Vi kan forstå dem ved at se på, hvordan, hvilke lidelser vi selv hjemsøges af, når vi selv fejler og øver ondt og har brug for barmhjertighed og tilgivelse.
Se denne verdens krigsherrer, se morderne og dem der begår terror:
Hvert eneste menneske de dræber og hvis død eller fordrivelse de er ansvarlige for, lægger de på deres egne skuldre, og byrden er tung.
Denne byrde lægger de selv på deres skuldre, ingen andre gør det. Sådan er loven.
Byrden skal bæres og sones til sidste del og rest, ikke som straf, men for at de kan forstå hvilke lidelser de selv forårsager.
De lidelser de bringer over de dræbte og fordrevne kommer de selv til at høste, ikke som straf, men for at åbne deres øjne for det onde, de gør.
De er blinde og mener måske ikke, at de gør noget galt, men netop derfor skal deres øjne åbnes, og opvågningen bliver hård.
Er de ikke en tilgivelse værd? De har brug for tilgivelse fra alle de dræbte og fordrevne og forfulgte.
Er de ikke ynkværdige, er de ikke en tilgivelse værd?
Sådan kan vi forstå, tilgive, elske og vinde de faldne tilbage.
Kommentarer
Send en kommentar