Jeg har netop genlæst lignelsen To brødre i Vandrer mod Lyset, og her finder jeg - udover den symbolik der forklares i stykket med småt - en ny indsigt i, hvad Krist efterfølgelse vil sige:
Den første bror (som er et billede på Jesus af Nazareth, Kristus), er lille af vækst og bærer tunge byrder, men går rank og glad på sit livs vej. Han støtter sig til en vandringsstav, giver de tørstende vand fra sit bæger, og tager sine medvandreres byrder og lægger dem på sine egne skuldre ovenpå sine egne tunge.
Hvordan er dette muligt?
Denne brors (Kristi) hemmelighed, det der gør, at han kan vandre så let under sine tunge byrder og støtte alle på sin vej er - efter hvad jeg forstår - hans tillid til Guds Almagt og hans vished om Guds kærlighed.
Hvor mange er vi ikke, som ligner den anden bror (i første omgang et billede på Josef af Arimatæa)?
Vi bærer måske lette byrder, men vejens længde og Solens brændende stråler tynger os og blinder os, og vejens sten sårer vores fødder. Vi forbander vejens længde og besvær og vi styrter under livets byrder.
Men hjælpen er lige ved hånden og nærmere end vi tror. For hjælpen er som Kristi eksempel viser os:
Tilliden til Guds Almagt og hengivelsen til den Almægtiges kærlighed.
Han alene kan bære vores byrder, Han alene kan lede os gennem vildstrømmende floder og over uvejsomme bjerge og gennem stingende krat og mørke skove.
Hvis vi lader Gud gøre det, ligner vi i det små den første bror, Kristus. Da bliver vejen og byrden let, vejen bliver kort og vi går den glad, Solens stråler og vejens hvidnende støv blinder os ikke længere.
Dette er efter min opfattelse Kristi efterfølgelse.
Den første bror (som er et billede på Jesus af Nazareth, Kristus), er lille af vækst og bærer tunge byrder, men går rank og glad på sit livs vej. Han støtter sig til en vandringsstav, giver de tørstende vand fra sit bæger, og tager sine medvandreres byrder og lægger dem på sine egne skuldre ovenpå sine egne tunge.
Hvordan er dette muligt?
Denne brors (Kristi) hemmelighed, det der gør, at han kan vandre så let under sine tunge byrder og støtte alle på sin vej er - efter hvad jeg forstår - hans tillid til Guds Almagt og hans vished om Guds kærlighed.
Hvor mange er vi ikke, som ligner den anden bror (i første omgang et billede på Josef af Arimatæa)?
Vi bærer måske lette byrder, men vejens længde og Solens brændende stråler tynger os og blinder os, og vejens sten sårer vores fødder. Vi forbander vejens længde og besvær og vi styrter under livets byrder.
Men hjælpen er lige ved hånden og nærmere end vi tror. For hjælpen er som Kristi eksempel viser os:
Tilliden til Guds Almagt og hengivelsen til den Almægtiges kærlighed.
Han alene kan bære vores byrder, Han alene kan lede os gennem vildstrømmende floder og over uvejsomme bjerge og gennem stingende krat og mørke skove.
Hvis vi lader Gud gøre det, ligner vi i det små den første bror, Kristus. Da bliver vejen og byrden let, vejen bliver kort og vi går den glad, Solens stråler og vejens hvidnende støv blinder os ikke længere.
Dette er efter min opfattelse Kristi efterfølgelse.
Kommentarer
Send en kommentar