Gå videre til hovedindholdet

Guide til den moderne spiritualitet

Lad os sammen tage et par skridt på den moderne spiritualitets trappe, der - sikkert og vist - fører til himlen:

Her til højre ser De raketter, men det er i virkeligheden ikke raketter, men mestrene, der stiger. Gnisterne bag er sjæle, der følger og gerne vil være som dem.

Til venstre snurrer chakraene nok så lystigt i alle farver; hvis ikke man fatter sig, kan man blive lidt svimmel, men det er helt normalt, så bare rolig.

Ligefrem ser De discountmarkedet, seernes butik, der sælger billig ånd til folket, det er demokratisk og ingen bliver snydt, her kan alle uanset pengepung være med.

Her er vi ved slottet, der huser himlens hieraki. Her er de højeste, deriblandt ærkeenglene, ofte forsamlet i magtfulde plenarmøder. Mikael er der ikke lige nu, beklager, han går med aviser, der bringer nyt fra Hjemmet, her i Deres landflygtighed.

Og i os stiger nu visdomskraften over dem alle: Kundalini. Den fås både i hvid, rød og sort, så De kan selv vælge.

Som De ser er dette landskab over og under os lyserødt, let flimrende, som Candy Floss, det husker De nok, fra De var barn, så vi føler genkendelsens glæde og bliver som børn påny og nyder den gode drøm vi spindes ind i her.

Hvis De ser efter ved Deres fødder, ser De at trappen langsomt opløses og at vi befinder os kilometer oppe, helt tæt ved himlen, vi søger.

Og nu - trappen forsvinder helt - der er ingen bund og grund under os - vi falder og vi udstøder et skingrende skrig - det bundløse åbner sig - og - landskabet bliver sort, hårdt og koldt idet det viser sit sande ansigt.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag).Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende.I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi gør m…

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.
Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte.
Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge…

Gudsbeviser

Mange har i historiens løb forsøgt ved forstanden eller fornuften at bevise Guds eksistens.

For eksempel har Thomas Aquinas forsøgt hele fem sådanne, eller måske rettere fem indicier, der tilsammen skulle levere et til sikkerhed grænsende bevis.

Det samme har Anselm af Canterbury ved sit såkaldte ontologiske bevis for Guds eksistens.

Efter hvad jeg ved har man dog siden Kants Kritik der reinen Vernunft opgivet gudsbeviserne, idet han tilsyneladende logisk gør rede for, hvorfor et bevis er umuligt ad forstandens eller fornuftens vej ved de fire antinomier (modsigelser), som fornuften geråder i, hvis den søger udover sin grænse (enhver mulig erfaring, som han skriver).

Alligevel har nogle senere forsøgt at levere et videnskabeligt bevis ved tanken om intelligent design.

Dog - et bevis kan findes langt enklere og tilgængeligt for enhver, ikke via forstanden eller fornuften, ikke ved hjernen, men ved hjertet.

At Gud findes bliver umiddelbart klart for enhver, der søger ærligt og oprigtigt…