Gå videre til hovedindholdet

Lov og ret; er tyranni irrationelt og humanitet rationel?

Den kinesiske filosof, Kong-tse (Confucius, Kong Fuzi), hævder (Analekter) at et styre snarere skal regere ved dyd end ved straf.

Jeg finder tanken rigtig, og vil her forklare hvorfor:

Hvis et styre primært lovgiver for at skræmme til lydighed og lovlydighed gennem en barbarisk straffelov, så vil borgerne måske ikke afstå fra fx vold og drab fordi vold og drab er forkert, men fordi de frygter straffen.

Derfor vil borgerne i princippet kunne tænke, at vold og drab ikke i sig selv er forkert, men afstår kun fra de handlinger af frygt for konsekvenserne.

I et sådant land vil den etiske højnelse hæmmes af frygt for straf, og borgerne vil have svært ved at indse det forkerte i onde handlinger, idet fokus er på straffen og ikke på det onde som ondt og forkert.

Og et sådant land vil handle mod sine egne interesser, fordi borgerne ikke lærer hvad godt og ondt er. Landet vil dermed udsætte sig selv for fx vold og drab, fordi disse handlinger ikke erkendes som onde i sig selv.

Derfor bør ethvert land styres humant (ved 'dyd'; Kong-tse); Eller som Kristus siger i sin tale til lovgiverne i Vandrer mod Lyset: Som om de selv skulle rammes af hver eneste paragraf og bestemmelse.

En barbarisk straffelov er imod et samfunds egentlige interesser, som også Platon er inde på i sine dialoger.

En human regering er derimod rationel og fører til fred og velstand; og den hjælper med til at fremme den etiske højnelse af sine borgere, den etiske højnelse som kan beskytte et land mod indre og ydre farer.

Humanitet ('dyd') er derfor rationel, barbari og tyranni er irrationelt, hvad enten tyranniet bærer korsets eller halvmånens tegn, er brunt, rødt eller måske grønt.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag).Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende.I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi gør m…

Teorien om the Big Bang

Teorien om the Big Bang skyldes i sin første begyndelse Edwin Hubbles observationer af rødforskydning af det lys vi modtager fra andre galakser eller galaksegrupper.
At lyset er forskudt mod det røde spektrum mente han måtte skyldes, at de fjerne himmellegemer bevægede sig væk fra os med en fart proportional med afstanden, og at man følgelig ved at regne baglæns kunne konkludere, at alt engang var samlet i et meget lille punkt (eller en singularitet), som derefter havde udvidet sig, måske - ifølge nyere teori - i kraft af en slags negativ eller omvendt, frastødende, tyngdekraft, inflatonen.
Men - hvis vi tager udgangspunkt i Vandrer mod Lyset, så skyldes denne rødforskydning ikke at himmellegemerne, 'galaksehobene', bevæger sig væk fra hinanden, men derimod at lyset fra himmellegemerne passerer gennem mørkehobe på dets vej gennem rummet, hvorved lysets svingningshastighed, frekvens, nedsættes og altså forskydes mod det røde lysspektrum, der har en lavere frekvens (og længere bøl…

To Gudsbeviser

Idet jeg opsummerer de to seneste indlæg, Gudsbeviserog Nietzsches perspektivisme og relativitetsteori, vil jeg sige, at jeg nu mener at være nået frem til to nye beviser for Guds eksistens:
Vi kan kalde det ene for et objektivt, logisk bevis, principielt tilgængeligt for enhver mennesketanke, og det andet et subjektivt bevis, tilgængeligt for ethvert menneskehjerte. 
Det objektive bevis består i at undersøge alternativet, at det absolutte, Gud, ikke eksisterer:
Hvis det absolutte ikke eksisterer, så findes kun det relative, alt er da perspektiv, position og forskydning.
Men hvis vi prøver denne tanke på sig selv, så er også denne tanke kun perspektiv, position og kan forskydes.
Det vil sige at det relative er relativt og derfor som mulighed absolut, hvilket er en selvmodsigelse og en selvophævende tanke.
En undersøgelse af det relative leder derfor nødvendigt til tanken om det absolutte, Gud, og Hans eksistens.
Det subjektive bevis, hjertets vished, er ligeledes tilgængeligt for enhver, ide…