Gå videre til hovedindholdet

Tanker om klima

Der synes at være en bred videnskabelig og folkelig konsensus omkring klimaforandringer; at de langt overvejende er menneskeskabte og skyldes udledning af CO2.

Personligt har jeg hørt overbevisende argumenter; både for det nævnte synspunkt og for det skeptiske standpunkt (for det sidste: Jordaksens varierende hældning og Svensmarks sol- og skyteori).

Jeg tror ikke der kan være tvivl om at klimaet ændrer sig og at Jorden bliver varmere; det springende punkt er om det skyldes menneskelig aktivitet og afbrænding af fossile brændsler eller om det hovedsagelig skyldes faktorer uden for vores kontrol.

Jeg er ikke ekspert, så det følgende hvor jeg vil undersøge de mulige motiver til de forskellige meninger - hvis virkeligheden er en anden end eksperter på begge sider hævder - kan kun betragtes som en lægmands overvejelser:

At kul- og olieindustrien har indlysende grunde til at så tvivl om menneskeskabte klimaforandringer er givet.

Men omvendt kan der ligge tungtvejende politiske grunde til at hævde teorien om disse angiveligt menneskeskabte forandringer, hvis denne teori er forkert:

Nemlig en vestlig geopolitisk strategi om at frigøre sig for afhængighed af arabisk olie og russisk kul og gas.

Så der kan være tungtvejende grunde til begge synspunkter og til misinformation - hvad der så end er rigtigt og forkert.

Hvad der dog taler imod tanken om at offentligheden misinformeres ud fra den nævnte geopolitiske strategi er, at teorien om de menneskeskabte klimaforandringer i første række hævdes af en vel i princippet fri forskning og videnskab.

Så - hvis vi antager at teorien om de menneskeskabte forandringer er rigtig, tror jeg ikke der kan være tvivl om, at kun hvis vi søger og lykkes med at gøre den grønne omstilling til en god forretning, vil vi kunne løse opgaven.

Hvis den grønne omstilling bliver en social og politisk og økonomisk afvikling af samfundene, vil vi komme til kort.

For venstrefløjen er klimadebatten en gave efter østblokkens sammenbrud for ca 30 år siden.

Her har man fået en ny angrebsflanke mod det kapitalistiske samfund, som man aldrig har accepteret:

Ved at kræve enorme summer af samfundene og staterne (og ikke kun til bekæmpelse af klimaforandringer men til mange andre politikområder; fx massiv omfordeling af penge ved brandbeskatning af de rigeste som man med ret kan kalde venstrepopulisme) kan man svække og måske ødelægge de kapitalistiske samfund og systemer i den nævnte afvikling og økonomiske kvælning af staterne.

Så der kan være mange grunde til motivgranskning i denne debat og al mulig grund til kritisk eftertanke og at være åben for muligheden af at offentligheden misinformeres.

Som med al politik er ikke meget som det synes, og virkeligheden kan være en anden end vi tror.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst