Gå videre til hovedindholdet

Ordets tveæggede sværd. Om kristendom

Siden jeg første gang læste Vandrer mod Lyset for mere end 30 år siden og tidligere endnu: Siden min første åbenbaring af Gud har jeg været anfægtet og dermed i en tilstand af sjæleangst.

For hvad nu hvis kristendommen alligevel var sand, og Vandrer mod Lyset var djævelens værk?

Da Gud havde åbenbaret sig for mig, var jeg ikke i tvivl om Hans eksistens.

Men hvad er sandt?

Lad mig igen forsøge at indkredse hvad kristendom er - idet jeg erkender at der er og kan være mange bud på det - og derefter se, om det er sandheden:

Troen indblæses mennesker ved Guds Ånd eller Ånde (Helligånden) ligesom Gud indblæste Adam og Skriften (Bibelen) ånd og liv (for det sidste: 2. Tim. 3, 16).

Tro føder retfærdighed og frelse (fx Rom. 4, 13-14) og kærlighed. Mennesket frelses ved tro af Ordet (Kristus; Joh. 1, 1-4).

Kristus er vejen, sandheden og livet (Joh. 14, 6), men også en anstødssten vi kan snuble over (Rom. 9, 33), en dumhed og forargelse for tænkende (grækere) og selvretfærdige (jøder) mennesker (1. Kor. 1, 23-24), og alligevel grundstenen eller grundvolden i verden (1. Kor. 3, 10-15), dog vraget af verden.

Paradis er kommet nær i Kristus (Ordet) men Kristus, Ordet (Skriften), er et tveægget sværd (Åb. 1, 16), der skiller Gud fra Satan, frelse fra fortabelse, lys fra mørke og liv fra død.

Kristus, Ordet, er evigt og skal ikke forgå (Luk. 21, 33) og på tro - ikke gerninger - skal mennesker dømmes på Dommedag ved Verdensdommen (Matt. 25, 31-46).

Ligesom Kristus døde og opstod, skal vi - dvs de der tror - dø og opstå i ham (fx Rom. 6, 5).

Tegnet på om noget eller nogen er af Gud eller Satan er, om man bekender Jesus som Kristus, Guds Søn, eller benægter det (1. Joh. 2, 22-24).

Nu; er dette en fair og loyal udlægning af kristendommen eller af hvad den kan være?

Hvis ja, så vil jeg sige, at Gud har åbenbaret mig, at dette ikke er sandheden.

Jeg bærer det vidnesbyrd, at Gud er en uendeligt Magtfuld men også en uendeligt kærlig og mild og nær Gud og Far, fjernt fjernt fra og uendeligt ophøjet over alle disse kristne vrangforestillinger og højt højt hævet over Bibelens (og Koranens) religiøse morads.

Der er intet at være bange for.

 Gud er kærlighed og ingen skal fortabes, ingen skal dømmes eller fordømmes på tro eller ikke tro, Paradis er for alle, og engang vil vi alle samles der til livet i evig salighed og fred og kærlighed.

Dette er sandheden!

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...
Send en kommentar
Læs mere

Kærligheden er verdens bærende princip

I Vandrer mod Lyset beskrives det hvordan Gud bærer verden og den samlede skabelse, Verdensaltet. Da vi samtidig ved fra dette værk, at Lyset gennemstrømmer Gud og at lysets essens er kærlighed er det rimeligt at sige, at kærligheden er verdens bærende princip og at kærligheden er al eksistens' bærende kraft. Dette er ikke indlysende når vi betragter denne verdens mange ufuldkommenheder; dens mange lidelser, sygdomme, krig, vold og grusomhed. Vi forledes let til at tro på, at den uhellige treenighed - magt, penge og sex - ligger bag alt, i hvert fald bag al menneskelig kultur og aktivitet. Men denne verden, mørkets verden - læser vi i Vandrer mod Lyset - er en anomali i forhold til det uendelige og evige Lyshav der evigt udstråles fra Herren, den Almægtige, og som bærer alt. Kosmisk set er døden, sygdom og lidelser paranteser og de er underordnede kærlighedens altbeherskende og evige Magt i Herren. Lyshavet - ikke død og lidelse - er gennem Gud verdens inderste princip,...
6 kommentarer
Læs mere

Tankens subjektivitet og relativitet II

Tanken om at den verden vi sanser og prøver at forstå erkendelsesmæssigt er indhyllet i tåge, at der er et uigennemtrængeligt slør mellem os og verden, og at vi ikke kan erkende verden som den er, men kun som den kommer tilsyne for os, er gammel. Det er ikke kun Kant, der har påpeget dette i sin erkendelsesteori, tanken findes også fx i hinduismen og buddhismen ved tanken om Mayas slør, og tanken findes hos Platon i hans berømte hulelignelse; at vi er som fanger, der er spændt fast dybt i en hule, med blikket rettet mod skygger på væggen, skygger der kastes fra den virkelige verden, ideverdenen, hinsides hulen. Måske kan vi også tolke Platons lignelse sådan, at det er os selv, der kaster skyggerne ved at skygge for den virkelige verden. Det sidste, at det måske er os selv, der kaster skyggerne, peger i retning af den tanke, at sløret måske ikke ligger i verden, men i os, i vores tanke og i selve erkendelsen, ved - som beskrevet i del I - at vi, når vi tænker på noget, fx på 'verden...
Send en kommentar
Læs mere