Gå videre til hovedindholdet

Nogle videnskabsteoretiske overvejelser I

Som jeg mener at have vist, så er tanken af ikke-fysisk eller metafysisk, oversanselig natur (En krise i filosofien og videnskaben (22.7.2018)).

 Dette peger på et behov for en ny metafysik eller metafysikkens genkomst.

I moderne videnskab afvises imidlertid al metafysik som uvidenskabelig. For eksempel skriver Henning Bregnsbo i Marxismens elendighed (Berlingske Forlag 1980) at videnskab skal være eller er kendetegnet ved, at den er kontrollerbar, empirisk og falsificerbar og dermed videnskabelig.

Dette nævner han er den logiske kerne og fællesnævner for al videnskab.

Nu kan vi imidlertid spørge, om dette krav i sig selv er kontrollerbart, empirisk, falsificerbart og dermed videnskabeligt?

Hvis ikke, så hviler den empiriske og falsificerbare videnskab på et ikke-kontrollerbart, metafysisk grundlag. Jeg bruger her den metode jeg har beskrevet i Epistemologisk metode. Observation, teori og test (01.08.2018), nemlig at teste en teori på sig selv.


Den videnskabelige metode (og de videnskabelige resultater) er i givet fald en antagelse, et axiom eller vi kunne sige en (måske begrundet) tro.

Hvis nu min tanke om selve tankens natur - at den er ikke-fysisk, metafysisk, oversanselig - er rigtig, så er det grundlæggende videnskabelige krav om kontrollerbarhed og falsificerbarhed i sig selv af metafysisk art, da dette krav er udtænkt af mennesker.

Kravet om empirisk, kontrollerbar, falsificerbar teori og resultat er derfor i sig selv metafysisk.

Selve den grundlæggende videnskabelige metode er metafysisk i sin grund, da den har sin rod i tanken, og derfor har vi brug for en grundlæggende (gen-)overvejelse af erkendelsens, metafysikkens og videnskabens natur og hvilke krav vi må stille til videnskabelighed.

Foreløbig lader det til, at enhver videnskabelig teori er metafysisk i sin oprindelse og natur, da enhver teori har sit udspring i tanken, er udtænkt af mennesker.

Det lader til - modsat hvad der hævdes i dag i videnskaben - at al erkendelse i sin grund er metafysisk, hvis vi accepterer, at vi grundlæggende erkender med tanken.

Dette gælder også for fysiske og biologiske teorier, fx højenergifysik og genetik; ikke teoriernes objekter (materien, stoffet, organismerne), men derimod det videnskabelige, observerende subjekt (videnskabsmanden og hans eller hendes tanke) og selve den videnskabelige teoridannelse og det videnskabelige paradigme.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi
Send en kommentar
Læs mere

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d
Send en kommentar
Læs mere

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst
Send en kommentar
Læs mere