Som jeg mener at have vist, så er tanken af ikke-fysisk eller metafysisk, oversanselig natur (En krise i filosofien og videnskaben (22.7.2018)).
Dette peger på et behov for en ny metafysik eller metafysikkens genkomst.
I moderne videnskab afvises imidlertid al metafysik som uvidenskabelig. For eksempel skriver Henning Bregnsbo i Marxismens elendighed (Berlingske Forlag 1980) at videnskab skal være eller er kendetegnet ved, at den er kontrollerbar, empirisk og falsificerbar og dermed videnskabelig.
Dette nævner han er den logiske kerne og fællesnævner for al videnskab.
Nu kan vi imidlertid spørge, om dette krav i sig selv er kontrollerbart, empirisk, falsificerbart og dermed videnskabeligt?
Hvis ikke, så hviler den empiriske og falsificerbare videnskab på et ikke-kontrollerbart, metafysisk grundlag. Jeg bruger her den metode jeg har beskrevet i Epistemologisk metode. Observation, teori og test (01.08.2018), nemlig at teste en teori på sig selv.
Den videnskabelige metode (og de videnskabelige resultater) er i givet fald en antagelse, et axiom eller vi kunne sige en (måske begrundet) tro.
Hvis nu min tanke om selve tankens natur - at den er ikke-fysisk, metafysisk, oversanselig - er rigtig, så er det grundlæggende videnskabelige krav om kontrollerbarhed og falsificerbarhed i sig selv af metafysisk art, da dette krav er udtænkt af mennesker.
Kravet om empirisk, kontrollerbar, falsificerbar teori og resultat er derfor i sig selv metafysisk.
Selve den grundlæggende videnskabelige metode er metafysisk i sin grund, da den har sin rod i tanken, og derfor har vi brug for en grundlæggende (gen-)overvejelse af erkendelsens, metafysikkens og videnskabens natur og hvilke krav vi må stille til videnskabelighed.
Foreløbig lader det til, at enhver videnskabelig teori er metafysisk i sin oprindelse og natur, da enhver teori har sit udspring i tanken, er udtænkt af mennesker.
Det lader til - modsat hvad der hævdes i dag i videnskaben - at al erkendelse i sin grund er metafysisk, hvis vi accepterer, at vi grundlæggende erkender med tanken.
Dette gælder også for fysiske og biologiske teorier, fx højenergifysik og genetik; ikke teoriernes objekter (materien, stoffet, organismerne), men derimod det videnskabelige, observerende subjekt (videnskabsmanden og hans eller hendes tanke) og selve den videnskabelige teoridannelse og det videnskabelige paradigme.
Dette peger på et behov for en ny metafysik eller metafysikkens genkomst.
I moderne videnskab afvises imidlertid al metafysik som uvidenskabelig. For eksempel skriver Henning Bregnsbo i Marxismens elendighed (Berlingske Forlag 1980) at videnskab skal være eller er kendetegnet ved, at den er kontrollerbar, empirisk og falsificerbar og dermed videnskabelig.
Dette nævner han er den logiske kerne og fællesnævner for al videnskab.
Nu kan vi imidlertid spørge, om dette krav i sig selv er kontrollerbart, empirisk, falsificerbart og dermed videnskabeligt?
Hvis ikke, så hviler den empiriske og falsificerbare videnskab på et ikke-kontrollerbart, metafysisk grundlag. Jeg bruger her den metode jeg har beskrevet i Epistemologisk metode. Observation, teori og test (01.08.2018), nemlig at teste en teori på sig selv.
Den videnskabelige metode (og de videnskabelige resultater) er i givet fald en antagelse, et axiom eller vi kunne sige en (måske begrundet) tro.
Hvis nu min tanke om selve tankens natur - at den er ikke-fysisk, metafysisk, oversanselig - er rigtig, så er det grundlæggende videnskabelige krav om kontrollerbarhed og falsificerbarhed i sig selv af metafysisk art, da dette krav er udtænkt af mennesker.
Kravet om empirisk, kontrollerbar, falsificerbar teori og resultat er derfor i sig selv metafysisk.
Selve den grundlæggende videnskabelige metode er metafysisk i sin grund, da den har sin rod i tanken, og derfor har vi brug for en grundlæggende (gen-)overvejelse af erkendelsens, metafysikkens og videnskabens natur og hvilke krav vi må stille til videnskabelighed.
Foreløbig lader det til, at enhver videnskabelig teori er metafysisk i sin oprindelse og natur, da enhver teori har sit udspring i tanken, er udtænkt af mennesker.
Det lader til - modsat hvad der hævdes i dag i videnskaben - at al erkendelse i sin grund er metafysisk, hvis vi accepterer, at vi grundlæggende erkender med tanken.
Dette gælder også for fysiske og biologiske teorier, fx højenergifysik og genetik; ikke teoriernes objekter (materien, stoffet, organismerne), men derimod det videnskabelige, observerende subjekt (videnskabsmanden og hans eller hendes tanke) og selve den videnskabelige teoridannelse og det videnskabelige paradigme.
Kommentarer
Send en kommentar