Ordet Islam betyder underkastelse og muslim betyder en som underkaster sig (under Gud).
Ønsker og kræver Gud underkastelse?
Nej.
Da Gud er en Lysets og kærlighedens Almagt, hverken ønsker eller kræver Han dette. Gud ønsker at vi - i frihed - vil elske Ham og - ligeledes i frihed - vil søge at lutre vores ånd med lysets kerneværdi og essens: Kærligheden.
Den fejlagtige tanke om Guds krav om underkastelse findes også med en nuanceforskel i kristendommen i beretningen om syndefaldet og menneskets ulydighed mod Gud.
Begge religioner gør dog vold på det sandt guddommelige og kræver blind lydighed og underkastelse selv under det absurde, utroværdige og blasfemiske:
At Gud vil straffe os evigt hvis ikke vi underkaster os; hvis ikke vi tror det rigtige (men absurde); at Gud skulle kræve stening eller afhugning af lemmer i visse tilfælde af lovbrud; at vi ved 'at spise Guds kød og drikke Hans blod' kan opnå syndsforladelse; at Gud skulle være blevet menneske og en masse andre tåbelige tanker.
En tvungen omvendelse er ingen omvendelse og en tvungen kærlighed er ingen kærlighed.
Mennesker må i overensstemmelse med det sandt guddommelige tænke, tro og føle som de vil - i frihed - idet kun den frivillige og selvstændige tilegnelse af de åndelige værdier - især kærligheden - har sand og varig værdi.
Gud kræver ikke det umulige af os. Vi har ret til at undersøge og eventuelt kritisere det, der fremlægges i Hans Navn, ret til at tage selvstændig stilling, uden at frygte evig straf og fordømmelse eller menneskers vold og forfølgelse.
Dette gælder for alle påståede eller virkelige åbenbaringer, også for mit eget ståsted, Vandrer mod Lyset.
Hvilken Gud vil tvinge til tro og underkastelse og lydighed? Ingen Gud! Ikke den Eneste, den sande.
Ønsker og kræver Gud underkastelse?
Nej.
Da Gud er en Lysets og kærlighedens Almagt, hverken ønsker eller kræver Han dette. Gud ønsker at vi - i frihed - vil elske Ham og - ligeledes i frihed - vil søge at lutre vores ånd med lysets kerneværdi og essens: Kærligheden.
Den fejlagtige tanke om Guds krav om underkastelse findes også med en nuanceforskel i kristendommen i beretningen om syndefaldet og menneskets ulydighed mod Gud.
Begge religioner gør dog vold på det sandt guddommelige og kræver blind lydighed og underkastelse selv under det absurde, utroværdige og blasfemiske:
At Gud vil straffe os evigt hvis ikke vi underkaster os; hvis ikke vi tror det rigtige (men absurde); at Gud skulle kræve stening eller afhugning af lemmer i visse tilfælde af lovbrud; at vi ved 'at spise Guds kød og drikke Hans blod' kan opnå syndsforladelse; at Gud skulle være blevet menneske og en masse andre tåbelige tanker.
En tvungen omvendelse er ingen omvendelse og en tvungen kærlighed er ingen kærlighed.
Mennesker må i overensstemmelse med det sandt guddommelige tænke, tro og føle som de vil - i frihed - idet kun den frivillige og selvstændige tilegnelse af de åndelige værdier - især kærligheden - har sand og varig værdi.
Gud kræver ikke det umulige af os. Vi har ret til at undersøge og eventuelt kritisere det, der fremlægges i Hans Navn, ret til at tage selvstændig stilling, uden at frygte evig straf og fordømmelse eller menneskers vold og forfølgelse.
Dette gælder for alle påståede eller virkelige åbenbaringer, også for mit eget ståsted, Vandrer mod Lyset.
Hvilken Gud vil tvinge til tro og underkastelse og lydighed? Ingen Gud! Ikke den Eneste, den sande.
Kommentarer
Send en kommentar