1) Imperiers naturlige grænse. Den der med våben erobrer land, får fjender i det erobrede land. Den der med våben erobrer meget land og måske skaber et Imperie, får mange fjender. Den der med våben vil være verdens herre, får verden til fjende. Den modmagt en erobrer mødes med vil tilstræbe en magt der er stor nok til at knuse erobreren. Og alt dette markerer den naturlige grænse og undergang for Imperier.
2) Ground Zero. Når vi kører fast i livet eller når vi måler mørket og det derved giver sit maksimale udslag, det vi frygter mest, kommer vi til et nulpunkt. Men disse nulpunkter, denne bund, kan samtidig være et vendepunkt; som ved vintersolhverv hvor lyset efter mørkets herredømme igen vender tilbage (21.12.2019)
3) Flygtninge og etik. Det kærligheden koster os er dens værdi. Det etikken koster os (materielt og mentalt) er dens værdi. Vi bør behandle mennesker i nød som vi selv ville ønske at blive behandlet, hvis vi var i deres situation. Er etik kun (gratis) ord og tåbelige skåltaler om en tid der for længst er forbi? Løber vi fra etikken når den kalder og koster og forpligter? Men hvad er den så værd? Rien!
4) Elsker hverandre. Vi bør behandle ethvert menneske som var det en selv. Derfor: Hvis vi selv ønsker at modtage kærlighed, varme, forståelse, rum, beskyttelse og respekt, så giv det først selv til andre. Det vi gør vil vi selv modtage. Som vi sår, skal vi høste.
5) Kærlighed og snavs. Kærlighed kender ingen grænser, ingen racer, ingen uforsonlighed. Den er for alle, og den der går med den gennem verden, går roligt med rene hænder og løftet pande. Mudder kender ingen grænser, ingen racer, men lever af uforsonlighed. Den der kaster med mudder, får snavsede hænder og går gennem verden med skyldigt hjerte og sænket blik. Han kaster sit snavs mod vinden, og får selv det hele tilbage. Til hvilken nytte?
6) Visdom. Den visdom som er skrevet i bøger, men ikke i hjerter, er nytteløs, forgæves, og den modsiges ofte i handling. Den højeste visdom er uden ord, dog skrevet i hjertet, usynlig, dog synlig i hver gerning til mægtigt virke i verden.
7) Det onde. Den der vil dræbe de onde bliver selv ond. Han jager sin skygge som han kaster på andre. Vi skal ikke tilintetgøre de onde og derved gå dets veje. Vi skal vinde dem tilbage - med kærlighed, tilgivelse og barmhjertighed ud fra en medfølende forståelse for deres lidelser. Sådan og så enkel og så krævende er Guds vej.
8) Hvor der er vilje er der vej. Hvis tågen er foran os, bag os, i os, og vi ikke har noget kort, der viser vejen igennem, vil viljen finde vej. Hvad der er hinsides tågen, ser vi ikke før vi er igennem.
9) Vejen. Nogle søger den endelige forløsning som vejens ende. En fred som ved intet. Men måske er den egentlige forløsning at forstå, at vejen aldrig ophører, men altid begynder. At vejen er evig og uendelig. Måske et dette fred, idet vi vender tilbage til udgangspunktet, begyndelsen: At vi - åndeligt - aldrig skal dø, men bestandig fødes. Vi bør ikke jage vejens slutning, døden, blot se den altid begynde, livet.
10) Historie, nutid og fremtid. Når det enkelte menneske kun ufuldstændigt kender sig selv, når så meget i os selv henligger i tusmørke eller mørke, når vi besmykker, omformulerer, motivforskyder, viger tilbage, fremdigter en person, os selv, en person vi kan leve med eller blot være bekendt, hvordan skal vi så kunne forstå historien og nutiden og forudsige fremtiden, som skabes af millioner og milliarder af mennesker, hvis indre, tanker og følelser vi ved endnu mindre om, og hvis handlinger vi måske kan se, men ikke deres bagvedliggende motiver, drømme og håb? Hvordan skal vi forstå alle disse ukendte eller endnu ufødte, som lever eller vil leve eller har levet med en kun lidt forstået krop og et stort set ukendt sind i en verden og en natur med andre medskabninger og planter og stof vi kun ved lidt, og det usikkert, om? Vi prøver at erkende, forstå lidt af denne uendelighed, men ved så lidt om det vi erkender med, tanken selv. Vi lever i en stort set ukendt uendelighed og forstår med noget vi ikke forstår. Kend din næste, som du kender dig selv? Homo Sapiens?
11) Livets flod. Når løbet i livets flod indsnævres af mørke skrænter på alle sider, løber vandet hurtigere og stærkere og dybere igennem, skyller slagger og bundsten bort.
12) Videnskabelig evidens og videnskabelig relativitet. I gamle dag var det evident, at Solen drejede om Jorden. Det kunne enhver jo se. Og enhver kunne bevise til evidens, at man ikke kunne se og tale med mennesker på den anden side af Jorden. Dertil rakte stemmens volumen og synet ikke. På samme måde kan man i dag til evidens fx bevise, at man ikke på rimelig og overskuelig tid kan rejse til andre galakser. Dertil rækker teknologien ikke og rummet og de (kendte) naturlove forhindrer det. Men hvem ved? Måske vil intergalaktiske rejser en dag blive almindelige til trivialitet som tog- og flyrejser i dag. Husk pladsbillet.
13) Det hellige. Det hellige er ikke så meget i synagoger, kirker, moskeer og templer eller i bestemte tekster; i indviklede religiøse eller filosofiske systemer og tankebygninger. Det hellige er enkelt og mere i det enkelte menneskes hjerte. Hvorfor? Fordi det er der Gud er. Det hellige er ikke udenfor os, men indeni os.
14) Godt og ondt. Når lyset tændes og vågner, løber mørket storm. Det er formentlig derfor verden som regel korsfæster sine engle. Men hvor længe endnu?
15) Verdens tragedie. At gengælde ondt med ondt i stedet for at søge at tilgive er en ikke uvæsentlig del af denne verdens tragedie. Vi er ikke herrer over det onde andre gør mod os, men vi er herrer over hvordan vi reagerer på det: Om vi hælder vand eller benzin på bålet.
2) Ground Zero. Når vi kører fast i livet eller når vi måler mørket og det derved giver sit maksimale udslag, det vi frygter mest, kommer vi til et nulpunkt. Men disse nulpunkter, denne bund, kan samtidig være et vendepunkt; som ved vintersolhverv hvor lyset efter mørkets herredømme igen vender tilbage (21.12.2019)
3) Flygtninge og etik. Det kærligheden koster os er dens værdi. Det etikken koster os (materielt og mentalt) er dens værdi. Vi bør behandle mennesker i nød som vi selv ville ønske at blive behandlet, hvis vi var i deres situation. Er etik kun (gratis) ord og tåbelige skåltaler om en tid der for længst er forbi? Løber vi fra etikken når den kalder og koster og forpligter? Men hvad er den så værd? Rien!
4) Elsker hverandre. Vi bør behandle ethvert menneske som var det en selv. Derfor: Hvis vi selv ønsker at modtage kærlighed, varme, forståelse, rum, beskyttelse og respekt, så giv det først selv til andre. Det vi gør vil vi selv modtage. Som vi sår, skal vi høste.
5) Kærlighed og snavs. Kærlighed kender ingen grænser, ingen racer, ingen uforsonlighed. Den er for alle, og den der går med den gennem verden, går roligt med rene hænder og løftet pande. Mudder kender ingen grænser, ingen racer, men lever af uforsonlighed. Den der kaster med mudder, får snavsede hænder og går gennem verden med skyldigt hjerte og sænket blik. Han kaster sit snavs mod vinden, og får selv det hele tilbage. Til hvilken nytte?
6) Visdom. Den visdom som er skrevet i bøger, men ikke i hjerter, er nytteløs, forgæves, og den modsiges ofte i handling. Den højeste visdom er uden ord, dog skrevet i hjertet, usynlig, dog synlig i hver gerning til mægtigt virke i verden.
7) Det onde. Den der vil dræbe de onde bliver selv ond. Han jager sin skygge som han kaster på andre. Vi skal ikke tilintetgøre de onde og derved gå dets veje. Vi skal vinde dem tilbage - med kærlighed, tilgivelse og barmhjertighed ud fra en medfølende forståelse for deres lidelser. Sådan og så enkel og så krævende er Guds vej.
8) Hvor der er vilje er der vej. Hvis tågen er foran os, bag os, i os, og vi ikke har noget kort, der viser vejen igennem, vil viljen finde vej. Hvad der er hinsides tågen, ser vi ikke før vi er igennem.
9) Vejen. Nogle søger den endelige forløsning som vejens ende. En fred som ved intet. Men måske er den egentlige forløsning at forstå, at vejen aldrig ophører, men altid begynder. At vejen er evig og uendelig. Måske et dette fred, idet vi vender tilbage til udgangspunktet, begyndelsen: At vi - åndeligt - aldrig skal dø, men bestandig fødes. Vi bør ikke jage vejens slutning, døden, blot se den altid begynde, livet.
10) Historie, nutid og fremtid. Når det enkelte menneske kun ufuldstændigt kender sig selv, når så meget i os selv henligger i tusmørke eller mørke, når vi besmykker, omformulerer, motivforskyder, viger tilbage, fremdigter en person, os selv, en person vi kan leve med eller blot være bekendt, hvordan skal vi så kunne forstå historien og nutiden og forudsige fremtiden, som skabes af millioner og milliarder af mennesker, hvis indre, tanker og følelser vi ved endnu mindre om, og hvis handlinger vi måske kan se, men ikke deres bagvedliggende motiver, drømme og håb? Hvordan skal vi forstå alle disse ukendte eller endnu ufødte, som lever eller vil leve eller har levet med en kun lidt forstået krop og et stort set ukendt sind i en verden og en natur med andre medskabninger og planter og stof vi kun ved lidt, og det usikkert, om? Vi prøver at erkende, forstå lidt af denne uendelighed, men ved så lidt om det vi erkender med, tanken selv. Vi lever i en stort set ukendt uendelighed og forstår med noget vi ikke forstår. Kend din næste, som du kender dig selv? Homo Sapiens?
11) Livets flod. Når løbet i livets flod indsnævres af mørke skrænter på alle sider, løber vandet hurtigere og stærkere og dybere igennem, skyller slagger og bundsten bort.
12) Videnskabelig evidens og videnskabelig relativitet. I gamle dag var det evident, at Solen drejede om Jorden. Det kunne enhver jo se. Og enhver kunne bevise til evidens, at man ikke kunne se og tale med mennesker på den anden side af Jorden. Dertil rakte stemmens volumen og synet ikke. På samme måde kan man i dag til evidens fx bevise, at man ikke på rimelig og overskuelig tid kan rejse til andre galakser. Dertil rækker teknologien ikke og rummet og de (kendte) naturlove forhindrer det. Men hvem ved? Måske vil intergalaktiske rejser en dag blive almindelige til trivialitet som tog- og flyrejser i dag. Husk pladsbillet.
13) Det hellige. Det hellige er ikke så meget i synagoger, kirker, moskeer og templer eller i bestemte tekster; i indviklede religiøse eller filosofiske systemer og tankebygninger. Det hellige er enkelt og mere i det enkelte menneskes hjerte. Hvorfor? Fordi det er der Gud er. Det hellige er ikke udenfor os, men indeni os.
14) Godt og ondt. Når lyset tændes og vågner, løber mørket storm. Det er formentlig derfor verden som regel korsfæster sine engle. Men hvor længe endnu?
15) Verdens tragedie. At gengælde ondt med ondt i stedet for at søge at tilgive er en ikke uvæsentlig del af denne verdens tragedie. Vi er ikke herrer over det onde andre gør mod os, men vi er herrer over hvordan vi reagerer på det: Om vi hælder vand eller benzin på bålet.
16) Vandspejlet. Engang var det rolige vand, hvori vi så klart. Så kom mørket og volden og oppiskede vandet, så det vi så i spejlet var forvredne ansigter og kroppe, som vi tog for djævle og fjender og trusler. Hvornår skal vi igen se klart: De sande ansigter i roligt vand?
17) Symmetri. For at vinde det bedste, må man overvinde det værste. Dette er livets symmetri.
18) Lidelse og heling. Ethvert skridt vi tager ind i det onde er midlertidigt. Ethvert skridt vi tager ind i Lyset er evigt. Således har enhver splittelse og lidelse sin tid, mens helingen er evig.
19) Magt, tyranni og revolution. Det der samles med magt og mod menneskers vilje, vil de samme mennesker bestandig søge igen at adsplitte - for at genvinde friheden. Kun det der bygges i frihed og med menneskers frie vilje er holdbart. Derfor er tyranniet ikke holdbart. Kun det frie og åbne samfund holder varigt, det åbne og frie samfund som mennesker stadigt søger at bygge.
20) De gode og de onde. Hvis de onde vinder, taber de. For alt der ødelægges nu, skal genopbygges senere. Hvis de gode kæmper mod de onde med det ondes midler, taber de; deriblandt deres godhed. Hvis de gode kæmper mod de onde med det godes midler - ikke for at udslette dem, men for at vinde dem tilbage og derved standse de onde gerninger - vinder alle. Sådan er Loven.
Kommentarer
Send en kommentar