Gå videre til hovedindholdet

Terroristerne har vundet kampen

Når elefanterne slås, trædes græsset ned; afrikansk ordsprog 

Nu - 2019 - hvor både al-Qaida og Islamisk Stat synes nedkæmpet, må vi drage den - paradoksale - slutning, at terroristerne har vundet krigen. Vestens nederlag er både materielt og åndeligt.

Jeg skal her forsøge at forklare hvorfor:

Da Bush-administrationen efter terrorangrebene 11.9.2001 erklærede krig mod terror, begyndte det nederlag for vestmagterne som nu er fuldstændigt.

Hvorfor?

Fordi man søgte at kæmpe for det gode med det ondes midler, krig og vold. Ved at søge at bekæmpe ondt med ondt, går man det ondes veje. Ved at kæmpe for det gode med det ondes midler, ødelægger man det gode man kæmper for.

Langsomt har vi undergravet det åbne og frie samfund, i vid udstrækning underløbet retssamfundet og kompromitteret de værdier, man hævdede at gå i krig for:

Ethvert krigsoffer ødelægger tanken om og respekten for den universelle ret til liv. Denne tanke er nu kun - en tanke, ord, ikke virkelighed. Man har for at beskytte det åbne og frie samfund, lukket samfundene. Man har søgt at forsvare de universelle menneske- og borgerretigheder og retssikkerheden ved at svække retssikkerheden.

I samme åndedrag har man oprustet og opruster fortsat, og dræner derved samfundene for penge og skaberkraft, der kunne være anvendt langt mere konstruktivt: For eksempel til at hjælpe ofre for krig.

Derfor er nederlaget både åndeligt og materielt. Den vestlige verden risikerer et totalt kollaps, også materielt, på grund af de enorme summer man investerer i ødelæggelse af liv.

Kunne det være gået anderledes?

Ja.

Man kunne have afholdt sig fra at lade terroristerne omskabe os i deres billede, hvilket begyndte med erklæringen om krig mod terror, ved at have undladt at invadere Aghanistan og Irak og andre lande.

Skal vi da ikke forsvare os? Skal vi lade onde kræfter overløbe os, skal vi lade alle døre åbne?

Selvfølgelig skal vi forsvare os. Men ikke med det onde.

Det kan lyde som kinesisk, men der er et middel, der kan beskytte mod alle onde anslag og al ondskab, et middel som ingen penge koster og står til enhvers rådighed:

Tillid til Gud!

Det menneske og det samfund der ved sig i Guds varetægt og under Hans beskyttelse, kan intet ondt ramme! Gud er en Uendelig Magt! Og Gud er en Lysets og kærlighedens Almagt! Gud er ingen krigsherre, men fredens Gud!

At vinde Guds beskyttelse - som individ eller samfund - kræver kun tro og tillid til denne Uendelige Magt.

Denne vej kunne man have fulgt og derved undgået det totale - åndelige og materielle - nederlag, vi ser i dag. Men vi kan også betræde vejen nu og i fremtiden, og dermed lære af historien.

Det er ikke for sent! Vejen ligger farbar! Som den altid har gjort!

Det eneste det kræver er tillid og tro!


Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag).Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende.I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi gør m…

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Guds bedste børn

Efter at have set TV2 dokumentaren Guds bedste børn hvor det beskrives hvordan forskellige radikale kristne grupper foretager 'dæmonuddrivelse' og 'genfødsel i Helligånden' vil jeg sige, at på mig virker det der sker som forførelse kulminerende i en psykisk eller åndelig voldtægt.

Det dokumenteres blandt andet, at man tager medicin fra psykisk syge, man foretager 'dæmonuddrivelse' på børn og efterlader ofrene - vil jeg kalde dem - knuste og ofte med en stor gæld.

Forførelsen og voldtægten består efter min opfattelse i, at der er tale om sårbare mennesker, der i dyb lidelse og desperation opsøger disse grupper der lover et brud med en smertefuld fortid og en 'genfødsel' til et nyt liv med Gud.

Hvor forjættende for et menneske i smerte og hvor dybt uansvarligt og skammeligt af den såkaldt karismatiske vækkelses ledere.

Det dokumenteres også, at ofrene påbydes at bryde med familien og at disse grupper leder efter mennesker uden en plan B.

Ja, så er scenen …