Da jeg ved læsning af få sider i Koranen har konstateret, at meget ikke står for en nærmere prøvelse, mens sandheden efter min vurdering kun er tilstede i glimt, har jeg besluttet ikke at give en fuldstændig kommentar til Koranen som oprindelig planlagt - fuldstændig i betydningen dækkende hele teksten ud fra en personlig vurdering, ikke nødvendigvis i betydningen den fulde og hele sandhed om Koranen.
Som man måske har set har jeg søgt i disse få indlæg ikke kun at kritisere og finde fejl, men også at påpege de glimt af sandhed, som efter min mening findes her som i andre religiøse tekster. Desuden har jeg søgt at sætte noget positivt i stedet der, hvor Koranen efter min opfattelse afviger fra sandheden.
I muslimsk selvforståelse er Koranen dikteret eller åbenbaret af ærkeenglen, Gabriel. Det er muligt at Muhammed har nogle sandheder fra denne højtstående lysets ånd ("Vandrer mod Lyset!" kalder ærkeenglene Guds Tjenere; der er tolv af dem), men jeg kan ikke på nogen måde tænke mig eller tro på, at Gabriel skulle have dikteret ord som at vi skal frygte Gud, at de vantro er fortabte osv osv. Men det er muligt, at Gabriel står bag de glimt af sandhed jeg nævnte før.
For enhver religiøs tekst gælder det, efter min opfattelse, at den må sættes op mod billedet af Gud som lysets og kærlighedens Almagt, lysets behersker og mørkets besejrer, vores ånds Skaber og Fader og derudover en Gud vi ikke har grund til at frygte men derimod elske og finde trøst og glæde og fred hos, en Gud vi kan føle os tryg ved, og vurderes efter hvor godt eller hvor dårligt den harmonerer med dette billede. Gør man dét, er det min erfaring, at langt de fleste tekster må vurderes på samme måde som fx bibelen og koranen; der er glimt af sandhed, men aldrig kun sandhed og slet ikke al sandhed. Iblandet dette er der som regel et væld af misforståelser, fordrejninger, løgne osv. Men dette må enhver vurdere selvstændigt.
Med hensyn til bibelen så er fx Jesu kærligheds- og tilgivelseslære, næstekærlighedsbudet absolut en lysets sandhed eller et lysets bud, men der er også her så utrolig meget, der ikke kan bruges, og som ikke lever op til ovenstående krav eller Gudsbillede. Beskrivelserne i Mosebøgerne finder jeg overvejende frastødende og formørkede og helt grotesk er Johannes Åbenbaring.
I stedet for at give den fuldstændige kommentar til Koranen vil jeg i stedet i kommende indlæg koncentrere indsatsen om at give en personlig vurdering af centrale, islamiske begreber; nemlig begreberne sharia, jihad og Islams fem søjler. Udgangspunktet vil være det Gudsbillede jeg har prøvet at indkredse ovenfor.
Som man måske har set har jeg søgt i disse få indlæg ikke kun at kritisere og finde fejl, men også at påpege de glimt af sandhed, som efter min mening findes her som i andre religiøse tekster. Desuden har jeg søgt at sætte noget positivt i stedet der, hvor Koranen efter min opfattelse afviger fra sandheden.
I muslimsk selvforståelse er Koranen dikteret eller åbenbaret af ærkeenglen, Gabriel. Det er muligt at Muhammed har nogle sandheder fra denne højtstående lysets ånd ("Vandrer mod Lyset!" kalder ærkeenglene Guds Tjenere; der er tolv af dem), men jeg kan ikke på nogen måde tænke mig eller tro på, at Gabriel skulle have dikteret ord som at vi skal frygte Gud, at de vantro er fortabte osv osv. Men det er muligt, at Gabriel står bag de glimt af sandhed jeg nævnte før.
For enhver religiøs tekst gælder det, efter min opfattelse, at den må sættes op mod billedet af Gud som lysets og kærlighedens Almagt, lysets behersker og mørkets besejrer, vores ånds Skaber og Fader og derudover en Gud vi ikke har grund til at frygte men derimod elske og finde trøst og glæde og fred hos, en Gud vi kan føle os tryg ved, og vurderes efter hvor godt eller hvor dårligt den harmonerer med dette billede. Gør man dét, er det min erfaring, at langt de fleste tekster må vurderes på samme måde som fx bibelen og koranen; der er glimt af sandhed, men aldrig kun sandhed og slet ikke al sandhed. Iblandet dette er der som regel et væld af misforståelser, fordrejninger, løgne osv. Men dette må enhver vurdere selvstændigt.
Med hensyn til bibelen så er fx Jesu kærligheds- og tilgivelseslære, næstekærlighedsbudet absolut en lysets sandhed eller et lysets bud, men der er også her så utrolig meget, der ikke kan bruges, og som ikke lever op til ovenstående krav eller Gudsbillede. Beskrivelserne i Mosebøgerne finder jeg overvejende frastødende og formørkede og helt grotesk er Johannes Åbenbaring.
I stedet for at give den fuldstændige kommentar til Koranen vil jeg i stedet i kommende indlæg koncentrere indsatsen om at give en personlig vurdering af centrale, islamiske begreber; nemlig begreberne sharia, jihad og Islams fem søjler. Udgangspunktet vil være det Gudsbillede jeg har prøvet at indkredse ovenfor.
Kommentarer
Send en kommentar