I tillæg til det sidste indlæg, "Den radikale skepticisme - den absolutte idealisme", og en af de her anførte tanker om en mulig forenet kvanteteori omfattende stof og ånd (bevidsthed) vil jeg sige, at det er mig bekendt, at der også i nyere tid er fremsat teorier inden for fysikken om også tid og rums kvantisering.
Spørgsmålet er så: Kan vi acceptere en universel forenet kvanteteori der omfatter alt kendt; ånd (bevidsthed), stof, tid og rum og dermed i en vis forstand kvantisering eller teorien om kvanter i denne universelle forstand som verdens inderste, altomfattende princip?
Man kan - mildt sagt - ikke sige, at kvanteteori indenfor fysikken så lidt som den absolutte idealisme (som den er formuleret af Hegel) er karakteriseret af enkelhed, elegance eller skønhed. Og frem for alt: Hvor er livet i alle disse spekulationer, hvor er personligheden?
Eller sagt med Kierkegaards ord ("Afsluttende uvidenskabelig efterskrift"): "Abstrakt tænkning er tænken, hvor der ingen tænkende er". Eller med mine ord: Hegel og kvantefysikken har tænkt mennesket ud af verden.
Hvad siger common sense? Min fornemmelse siger mig, at jeg har en indre kerne som er forskellig fra alle andres. Mine tanker er mine tanker, og ikke et specialtilfælde af et eller andet mystisk (upersonligt) universelt jeg. Jeg er bevidst. Jeg har en personlighed. Kort sagt: Jeg er levende.
Dette kan jeg selv sagt ikke bevise overfor andre. Men måske vil enhver sige det samme om sig selv, og kende disse fornemmelser fra sig selv.
Spørgsmålet er: Er verden levende eller er den død? Svaret må gives af hver enkelt. Jeg kan ikke give andre svaret, men mit eget svar, mit personlige svar, min tro om man vil, har jeg forsøgt at beskrive og begrunde i dette indlæg.
Spørgsmålet er så: Kan vi acceptere en universel forenet kvanteteori der omfatter alt kendt; ånd (bevidsthed), stof, tid og rum og dermed i en vis forstand kvantisering eller teorien om kvanter i denne universelle forstand som verdens inderste, altomfattende princip?
Man kan - mildt sagt - ikke sige, at kvanteteori indenfor fysikken så lidt som den absolutte idealisme (som den er formuleret af Hegel) er karakteriseret af enkelhed, elegance eller skønhed. Og frem for alt: Hvor er livet i alle disse spekulationer, hvor er personligheden?
Eller sagt med Kierkegaards ord ("Afsluttende uvidenskabelig efterskrift"): "Abstrakt tænkning er tænken, hvor der ingen tænkende er". Eller med mine ord: Hegel og kvantefysikken har tænkt mennesket ud af verden.
Hvad siger common sense? Min fornemmelse siger mig, at jeg har en indre kerne som er forskellig fra alle andres. Mine tanker er mine tanker, og ikke et specialtilfælde af et eller andet mystisk (upersonligt) universelt jeg. Jeg er bevidst. Jeg har en personlighed. Kort sagt: Jeg er levende.
Dette kan jeg selv sagt ikke bevise overfor andre. Men måske vil enhver sige det samme om sig selv, og kende disse fornemmelser fra sig selv.
Spørgsmålet er: Er verden levende eller er den død? Svaret må gives af hver enkelt. Jeg kan ikke give andre svaret, men mit eget svar, mit personlige svar, min tro om man vil, har jeg forsøgt at beskrive og begrunde i dette indlæg.
Kommentarer
Send en kommentar