Hvad er magt? Hvad former virkeligheden?
Det slår mig ved læsning af forskellige filosofiske tekster, at bag den virkelighed, vi kan iagttage, ligger ideer, og bag ideerne - tanker. Menneskers tanker bliver til den virkelighed vi kender, mennesker former virkeligheden gennem deres tanker og ideer - de tanker og ideer som bliver til handling. En hermed beslægtet tanke finder vi fx hos den engelske filosof, John Stuart Mill (1806-1873).
Denne tanke kan illustreres med et eksempel; statstænkningen. Det vi kender fx i Danmark i dag med hensyn til vores politiske forhold - det konstitutionelle monarki og demokrati og magtens tredeling mv - har ikke altid været sådan. Forud er gået en periode med enevælde og før det feudalisme osv.
I statstænkningen har forskellige filosoffer gjort sig nogle tanker om hvordan staten egentlig er blevet til, og forestiller sig hvordan menneskets "urtilstand" har været og hvordan vi derfra har dannet de samfund vi kender.
Nogle, fx Thomas Hobbes (1588-1679), siger i sit værk, "Leviathan", at menneskets urtilstand har været et kaos, alles krig mod alle, og at den frygt og usikkerhed der herskede her, har nødsaget mennesker til at slutte sig sammen i samfund, for at nyde beskyttelse af liv og ejendom. Man forestiller sig undertiden at mennesker, af bitter nødvendighed, har indgået en samfundspagt, dvs har givet enten en konge eller folket magt til at styre og beskytte de enkelte mennesker - at sikre almenvellet - og har dermed givet afkald på en del af den frihed man tænker sig at man havde i urtilstanden til gengæld for den opnåede og ønskede beskyttelse og tryghed.
Andre, fx gennem den bibelske beretning om Adam og Eva i Paradisets have, forestiller sig urtilstanden ikke som et kaos men derimod som en gylden periode, en uskyldstilstand eller man kunne måske sige idyl, præget af lykke og orden.
Disse tanker har - parallelt til fx fysikken og naturvidenskaben generelt - til formål at søge at forklare virkeligheden, det vi rent faktisk kan iagttage direkte, fx altså her de samfund vi kender. Andre tanker har til formål ikke at forklare, men at ændre virkeligheden, fx John Lockes (1631-1704) og Montesquieus (1689-1755) tanker om menneskerettigheder og magtens tredeling indenfor politik.
Tanker kan altså både søge at forklare og ændre og dermed forme virkeligheden gennem de ideer tanken føder.
Disse tanker ligger i forlængelse af det jeg tidligere har skrevet om virkelighedens grundliggende, dynamiske natur (i indlægget, "Virkeligheden og erkendelsen"). Vi må altså forestille os virkeligheden som dynamisk, foranderlig, men at forandringen sker ud fra evige, uforanderlige love, fx naturlovene, som fundament.
Hvis "Vandrer mod Lyset!" er grundlaget, så former vi ikke bare virkeligheden omkring os, men også vores ånd gennem de tanker vi har og gør os. Derfor finder jeg det rimeligt at hævde, at tanken former og ændrer virkeligheden gennem de ideer den føder og gennem de tanker som vi gør til virkelighed gennem vores handlinger og vilje, og at det er tanken der via viljen ligger bag virkeligheden; eller som Ardor starter sin beretning i "Vandrer mod Lyset!" med at sige; at tanken er altings ophav.
Eller med andre ord igen; jeg finder det rimeligt at hævde, at både virkeligheden og erkendelsen af virkeligheden skylder tanken sin form og indhold; at al erkendelse naturligt har tanken som basis og at enhver erkendelsesteori derfor må tage udgangspunkt i tanken som tidligere foreslået.
Hvis vi medtager et ontologisk perspektiv, dvs undersøger om tanken også ligger bag selve verdens eller virkelighedens eksistens, og hvis "Vandrer mod Lyset!" er fundamentet, må vi sige, at ja, tanken - ikke menneskers tanker, som Kant synes at hævde i "Kritik der reinen Vernunft" (da. "Kritik af den rene fornuft") - men Guds tanke ligger bag ved og bærer virkeligheden, skaber den i egentlig forstand inklusive de evige og uforanderlige love der gælder for verdensaltet og som har deres oprindelse i Gud, og vi må vel moderere udsagnet fra før og sige at menneskers tanker er med til at forme og ændre virkeligheden gennem de tanker vi gør til virkelighed i handling - ved viljen.
Det slår mig ved læsning af forskellige filosofiske tekster, at bag den virkelighed, vi kan iagttage, ligger ideer, og bag ideerne - tanker. Menneskers tanker bliver til den virkelighed vi kender, mennesker former virkeligheden gennem deres tanker og ideer - de tanker og ideer som bliver til handling. En hermed beslægtet tanke finder vi fx hos den engelske filosof, John Stuart Mill (1806-1873).
Denne tanke kan illustreres med et eksempel; statstænkningen. Det vi kender fx i Danmark i dag med hensyn til vores politiske forhold - det konstitutionelle monarki og demokrati og magtens tredeling mv - har ikke altid været sådan. Forud er gået en periode med enevælde og før det feudalisme osv.
I statstænkningen har forskellige filosoffer gjort sig nogle tanker om hvordan staten egentlig er blevet til, og forestiller sig hvordan menneskets "urtilstand" har været og hvordan vi derfra har dannet de samfund vi kender.
Nogle, fx Thomas Hobbes (1588-1679), siger i sit værk, "Leviathan", at menneskets urtilstand har været et kaos, alles krig mod alle, og at den frygt og usikkerhed der herskede her, har nødsaget mennesker til at slutte sig sammen i samfund, for at nyde beskyttelse af liv og ejendom. Man forestiller sig undertiden at mennesker, af bitter nødvendighed, har indgået en samfundspagt, dvs har givet enten en konge eller folket magt til at styre og beskytte de enkelte mennesker - at sikre almenvellet - og har dermed givet afkald på en del af den frihed man tænker sig at man havde i urtilstanden til gengæld for den opnåede og ønskede beskyttelse og tryghed.
Andre, fx gennem den bibelske beretning om Adam og Eva i Paradisets have, forestiller sig urtilstanden ikke som et kaos men derimod som en gylden periode, en uskyldstilstand eller man kunne måske sige idyl, præget af lykke og orden.
Disse tanker har - parallelt til fx fysikken og naturvidenskaben generelt - til formål at søge at forklare virkeligheden, det vi rent faktisk kan iagttage direkte, fx altså her de samfund vi kender. Andre tanker har til formål ikke at forklare, men at ændre virkeligheden, fx John Lockes (1631-1704) og Montesquieus (1689-1755) tanker om menneskerettigheder og magtens tredeling indenfor politik.
Tanker kan altså både søge at forklare og ændre og dermed forme virkeligheden gennem de ideer tanken føder.
Disse tanker ligger i forlængelse af det jeg tidligere har skrevet om virkelighedens grundliggende, dynamiske natur (i indlægget, "Virkeligheden og erkendelsen"). Vi må altså forestille os virkeligheden som dynamisk, foranderlig, men at forandringen sker ud fra evige, uforanderlige love, fx naturlovene, som fundament.
Hvis "Vandrer mod Lyset!" er grundlaget, så former vi ikke bare virkeligheden omkring os, men også vores ånd gennem de tanker vi har og gør os. Derfor finder jeg det rimeligt at hævde, at tanken former og ændrer virkeligheden gennem de ideer den føder og gennem de tanker som vi gør til virkelighed gennem vores handlinger og vilje, og at det er tanken der via viljen ligger bag virkeligheden; eller som Ardor starter sin beretning i "Vandrer mod Lyset!" med at sige; at tanken er altings ophav.
Eller med andre ord igen; jeg finder det rimeligt at hævde, at både virkeligheden og erkendelsen af virkeligheden skylder tanken sin form og indhold; at al erkendelse naturligt har tanken som basis og at enhver erkendelsesteori derfor må tage udgangspunkt i tanken som tidligere foreslået.
Hvis vi medtager et ontologisk perspektiv, dvs undersøger om tanken også ligger bag selve verdens eller virkelighedens eksistens, og hvis "Vandrer mod Lyset!" er fundamentet, må vi sige, at ja, tanken - ikke menneskers tanker, som Kant synes at hævde i "Kritik der reinen Vernunft" (da. "Kritik af den rene fornuft") - men Guds tanke ligger bag ved og bærer virkeligheden, skaber den i egentlig forstand inklusive de evige og uforanderlige love der gælder for verdensaltet og som har deres oprindelse i Gud, og vi må vel moderere udsagnet fra før og sige at menneskers tanker er med til at forme og ændre virkeligheden gennem de tanker vi gør til virkelighed i handling - ved viljen.
Kommentarer
Send en kommentar