I en vis forståelse af mennesket forestiller man sig det som en art avanceret maskine bestående udelukkende af fysisk stof. Hvis denne teori er korrekt, må følgen være, at udsat for de og de påvirkninger, fx sociale begivenheder, betragtningen af kunstværker osv må et menneske nødvendigvis tænke og handle sådan og sådan på ganske bestemte måder, der ikke kan være anderledes.
Hermed kan det siges, at det syn eller den tanke, der ligger under opfattelsen af mennesket som en (avanceret) maskine (eller et dyr) er, at verden grundlæggende er død. Hvis livet (for mennesker) er at tænke og handle frit eller mere eller mindre frit (idet vi anerkender den betydning ydre påvirkninger og indre impulser kan have på vores tanker og handlinger) er mennesket opfattet som maskine ikke egentlig levende.
Men - som allerede antydet - det at mennesket har et valg med hensyn til hvordan det vil handle, at det har en vilje, jeg kan vælge at gøre sådan og sådan, men jeg kan også lade være gør, at mennesket ikke med rimelighed kan betragtes som en maskine eller et dyr. En maskine eller et dyr har ikke et valg. Den eller det handler sådan og sådan fordi den er programmeret til det, eller fordi det udsættes for de og de ydre (eller indre) påvirkninger. Viljens realitet gør imidlertid, at verden - i det mindste hvad mennesket angår - grundlæggende må betragtes som levende.
Hvis man accepterer at vi har en (mere eller mindre) fri vilje, accepterer man også dette og modbeviser altså ideen om mennesket som en art maskine eller dyr, samt accepterer at verden grundlæggende er levende.
Argumentet er gyldigt både hvis man hævder et deterministisk eller probalistisk (kvanteteoretisk) verdensbillede. I determinismen forestiller man sig alt forudbestemt med nødvendighed fra en tænkt begyndelse, enten ved Guds skabelse af verden og Guds forudbestemmelse af alt, eller fx the big bang. I det probalistiske (kvanteteoretiske) verdensbillede hævder man, at alt ikke sker med nødvendighed men efter sandsynligheder. At forestille sig at alt sker efter sandsynligheder i kvanteteoretisk forståelse er at hævde at alt sker tilfældigt - i hvert fald uforudsigeligt. Men bevidst villede (altså ikke tilfældige) frie handlingers realitet modbeviser det.
Hermed kan det siges, at det syn eller den tanke, der ligger under opfattelsen af mennesket som en (avanceret) maskine (eller et dyr) er, at verden grundlæggende er død. Hvis livet (for mennesker) er at tænke og handle frit eller mere eller mindre frit (idet vi anerkender den betydning ydre påvirkninger og indre impulser kan have på vores tanker og handlinger) er mennesket opfattet som maskine ikke egentlig levende.
Men - som allerede antydet - det at mennesket har et valg med hensyn til hvordan det vil handle, at det har en vilje, jeg kan vælge at gøre sådan og sådan, men jeg kan også lade være gør, at mennesket ikke med rimelighed kan betragtes som en maskine eller et dyr. En maskine eller et dyr har ikke et valg. Den eller det handler sådan og sådan fordi den er programmeret til det, eller fordi det udsættes for de og de ydre (eller indre) påvirkninger. Viljens realitet gør imidlertid, at verden - i det mindste hvad mennesket angår - grundlæggende må betragtes som levende.
Hvis man accepterer at vi har en (mere eller mindre) fri vilje, accepterer man også dette og modbeviser altså ideen om mennesket som en art maskine eller dyr, samt accepterer at verden grundlæggende er levende.
Argumentet er gyldigt både hvis man hævder et deterministisk eller probalistisk (kvanteteoretisk) verdensbillede. I determinismen forestiller man sig alt forudbestemt med nødvendighed fra en tænkt begyndelse, enten ved Guds skabelse af verden og Guds forudbestemmelse af alt, eller fx the big bang. I det probalistiske (kvanteteoretiske) verdensbillede hævder man, at alt ikke sker med nødvendighed men efter sandsynligheder. At forestille sig at alt sker efter sandsynligheder i kvanteteoretisk forståelse er at hævde at alt sker tilfældigt - i hvert fald uforudsigeligt. Men bevidst villede (altså ikke tilfældige) frie handlingers realitet modbeviser det.
Kommentarer
Send en kommentar