Gå videre til hovedindholdet

Det ontologiske grundspørgsmål (2)

Eksisterer verden? Dette er det ontologiske grundspørgsmål som gør, at indtil det kan besvares, er al anden erkendelse usikker og kan betvivles. Jeg vil her prøve at kaste lys over dette spørgsmål.

Jeg vil starte med at undersøge, om noget eksisterer. Nemlig om;

1) Tanken eksisterer
2) Viljen eksisterer
3) Lyset eksisterer
4) Mørket eksisterer

Jeg vil anvende den videnskabelige metode og på den måde jeg har gjort det i indlægget "Grundlæggende erkendelsesteori (epistemologi)" dvs sikre en uafhængig verifikation af enhver som læser dette.

Ad 1) Tankens eksistens har jeg søgt at bevise i det nævnte indlæg og derfor vil jeg ikke gentage det her.

Ad 2) Viljens eksistens. Hvis enhver der læser dette kan bekræfte, at han eller hun mindst én gang i sit liv har handlet bevidst og villet, og hvis vi ved en bevidst og villet handling forstår en viljesaktivitet, en vilje, er viljens eksistens bevist i henhold til den videnskabelige metode med kravet om objektiv uafhængig verifikation.

Ad 3) Lysets eksistens. Hvis vi ved "lyset" forstår det gode, og hvis enhver der læser dette kan bekræfte, at han eller hun mindst én gang i sit liv har tænkt og handlet godt, er lysets eksistens bevist. Lyset for mennesker må betragtes som en abstraktion, men er dog ifølge "Vandrer mod Lyset!" en reel kraft eller magt, en realitet.

Ad 4) Mørkets eksistens. Hvis vi ved "mørket" forstår det onde, og hvis enhver der læser dette kan bekræfte, at han eller hun mindst én gang i sit liv har tænkt og handlet ondt, er mørkets eksistens bevist. Mørket må for mennesker også betragtes som en abstraktion men er som lyset for oversanselige væsener ifølge "Vandrer mod Lyset!" en realitet eller energiform.

Jeg har altså her søgt at godtgøre - bevise - tanken, viljen, lyset og mørkets eksistens. Men - dette er ifølge "Vandrer mod Lyset!" alt hvad der eksisterer - dette er verden. Hvis ovenstående bevis kan godtages, er verdens eksistens dermed bevist.

Note: Den fysiske verden som alle kan se og sanse er ifølge "Vandrer mod Lyset!" former for mørke, nemlig det molekylare mørke (eller vi kunne måske også sige atomare).

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi
Send en kommentar
Læs mere

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d
Send en kommentar
Læs mere

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst
Send en kommentar
Læs mere