Gå videre til hovedindholdet

Del og hersk

Hvis man prøver at grave et spadestik dybere end betragtningen om mørkets dualitet, dets "lyse" og dets rent sorte side, og forsøger at forstå hvad der ligger bag, kan det siges, at netop dette, skabelsen af to yderpoler, den "lyse" og den sorte side, selve denne opdeling, som har fået et udtryk i den såkaldte "del og hersk" filosofi om magt, som efter hvad jeg ved skyldes Niccoló Machiavelli (1469-1527), er et endnu mere grundlæggende træk ved mørket. Hvis det er muligt at give en enkel karakteristik af mørket må det være denne - skabelsen af to hinanden fjendtlige yderpoler, "del og hersk" filosofien. Måske er det det dybeste der kan siges om hvordan mørket prøver at få magt over os mennesker.

Denne filosofi - del og hersk - begrænses altså ikke til rent politiske forhold, men gør sig også gældende indenfor fx religion i kraft af inddelingen i "frelste" og "fortabte", Gud og djævelen som absolutte modsætninger osv og fx i den klassiske filosofiske strid mellem idealisme og realisme (eller materialisme) og på mange andre områder af den menneskelige tilværelse.

Rent politisk bruges filosofien, del og hersk, til fx at splitte hele befolkningsgrupper og sætte dem op, hidse dem op mod hinanden (i en dansk nutidig sammenhæng fx i opdelingen "dem og os" i indvandrerdebatten), i racistiske ideologier fx ved tanker om visse racers påståede overlegenhed og deraf følgende ret til at kue, undertrykke eller ligefrem udrydde andre, og det politiske mål er at opnå eller bevare og styrke sin egen magt ved at bortlede opmærksomheden fra en hul autoritet eller magt og ved at få mennesker til at bekæmpe eller bekrige hinanden indbyrdes i stedet for at tage et fredeligt opgør med den hule, illegitime, tilranede magt og leve fredeligt sammen.

Kernen i filosofien er altså en kunstig opdeling eller opsplitning i to yderpoler som kommer til at stå fjendtligt overfor hinanden, et kunstigt enten-eller (fx "gode og onde" hvor godt og ondt personificeres, identificeres med de to kræfter, godt og ondt), hvor lysets standpunkt snarere er et både-og. Det er altså selve opdelingen der er forkert og fatal.

Hvis "Vandrer mod Lyset!" er udgangspunktet kan det siges, at del og hersk filosofien snylter på, efterligner, den sande dualisme mellem godt og ondt, lys og mørke. Men den sande dualisme deler ikke mennesker op i "gode og onde" (ex. "dem og os") men siger tværtimod at alle inderst inde er gode, og at vi alle har samme oprindelse (Gud) og at paradis, saligheden er for alle.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi
Send en kommentar
Læs mere

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d
Send en kommentar
Læs mere

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst
Send en kommentar
Læs mere