Gå videre til hovedindholdet

Drifter, instinkter og sex

Hvis man anvender den sondring mellem drifter og instinkter som "Vandrer mod Lyset!" indeholder - drifter forstået som noget fællesmenneskeligt (nedlagt i vores astrale genparter eller hjerner af skaberne af det fysiske legeme (de ældste)) og instinkter forstået som noget individuelt som vi i tidens løb har erhvervet - på godt og ondt - i kampen for livet - kan en yderligere distinktion tænkes med hensyn til sex, idet vi samtidig tænker på beskrivelsen i Tillægget til "Spørgsmål og Svar I" af menneskelegemet som skabt polygamt, dvs med tilbøjelighed eller behov for flere eller mange sexpartnere.

Det er således muligt, at drifterne tilskynder os til at have sex med alle vi konkret kommer i kontakt med (det polygame vilkår), mens instinkterne i sexuel henseende er selektive - i overensstemmelse med evolutionsteorien - idet kampen for livet og den stadige menneskelige formering i tidens løb har lært os "kun" eller overvejende at have sex med partnere, der kan give et levedygtigt og stærkt afkom, simpelthen fordi de svage historisk er blevet siet fra, enten ved udstødelse fra gruppen (eller samfundet) eller fordi de er bukket under i kampen for livet. Da det ser ud til, at den sexuelle tiltrækning eller frastødning (det selektive, instinktive ved sex eller med andre ord den sexuelle værdi vi tillægger en anden (positiv eller negativ)) overvejende er nedlagt i generne, kan det tænkes, at instinkterne - også i generel forstand (altså ikke kun med hensyn til sex og formering) ligeledes skal søges i menneskets genetiske kode (DNA).

Det er klart at der - hvis denne teori er rigtig - forekommer afvigelser fra reglen, fx ved den kendsgerning at en relativt stor gruppe mennesker er homosexuelle. Men selve sondringen - drifter (det polygame) og det instinktive (selektive) vilkår - er måske holdbar.

Anlægger man herudover en etisk vinkel angående menneskets generelle vilkår i denne verden - er det klart hvor besværlige disse vilkår - også med hensyn til sex - er for mennesker. Med hensyn til sex er vi da under beskydning fra tre fronter: Det driftsmæssige (alle som partnere), det instinktive (udvalgte partnere) og så ånden (det strengt monogame). Derfor er det ikke så sært, at mange mennesker oplever mange indre og ydre konflikter i forbindelse med sex - skyld og skam og konflikter i forbindelse med åndens krav om troskab og den dobbelte (driftmæssige og instinktive) tilskyndelse til mange (eventuelt nøje udvalgte) partnere, det sexuelle behov fra den dobbelte tilskyndelse selv om livsomstændigheder (fx fattigdom eller sygdom) gør at det ikke er ønskeligt set fra åndens synspunkt at sætte børn i verden osv osv.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...
Send en kommentar
Læs mere

Kærligheden er verdens bærende princip

I Vandrer mod Lyset beskrives det hvordan Gud bærer verden og den samlede skabelse, Verdensaltet. Da vi samtidig ved fra dette værk, at Lyset gennemstrømmer Gud og at lysets essens er kærlighed er det rimeligt at sige, at kærligheden er verdens bærende princip og at kærligheden er al eksistens' bærende kraft. Dette er ikke indlysende når vi betragter denne verdens mange ufuldkommenheder; dens mange lidelser, sygdomme, krig, vold og grusomhed. Vi forledes let til at tro på, at den uhellige treenighed - magt, penge og sex - ligger bag alt, i hvert fald bag al menneskelig kultur og aktivitet. Men denne verden, mørkets verden - læser vi i Vandrer mod Lyset - er en anomali i forhold til det uendelige og evige Lyshav der evigt udstråles fra Herren, den Almægtige, og som bærer alt. Kosmisk set er døden, sygdom og lidelser paranteser og de er underordnede kærlighedens altbeherskende og evige Magt i Herren. Lyshavet - ikke død og lidelse - er gennem Gud verdens inderste princip,...
6 kommentarer
Læs mere

Tankens subjektivitet og relativitet II

Tanken om at den verden vi sanser og prøver at forstå erkendelsesmæssigt er indhyllet i tåge, at der er et uigennemtrængeligt slør mellem os og verden, og at vi ikke kan erkende verden som den er, men kun som den kommer tilsyne for os, er gammel. Det er ikke kun Kant, der har påpeget dette i sin erkendelsesteori, tanken findes også fx i hinduismen og buddhismen ved tanken om Mayas slør, og tanken findes hos Platon i hans berømte hulelignelse; at vi er som fanger, der er spændt fast dybt i en hule, med blikket rettet mod skygger på væggen, skygger der kastes fra den virkelige verden, ideverdenen, hinsides hulen. Måske kan vi også tolke Platons lignelse sådan, at det er os selv, der kaster skyggerne ved at skygge for den virkelige verden. Det sidste, at det måske er os selv, der kaster skyggerne, peger i retning af den tanke, at sløret måske ikke ligger i verden, men i os, i vores tanke og i selve erkendelsen, ved - som beskrevet i del I - at vi, når vi tænker på noget, fx på 'verden...
Send en kommentar
Læs mere