Gå videre til hovedindholdet

"Alt er ét"

I den vulgære - man kunne også sige kulørte - litteratur af åndeligt tilsnit - den såkaldt spirituelle tradition - finder man ofte det standpunkt, den tanke, at "alt i grunden er ét" og at det skulle være det højeste et menneske kan nå åndeligt at erkende denne enhed.

Det er muligvis det samme fænomen, den samme tanke eller måske oplevelse, der ligger til grund for de såkaldte "mystikeres" oplevelse af enhed, forening med Gud.

Man kan også finde spor af tanken i den (forvrængede) udlægning af Buddhas lære om Nirvana, der oprindeligt fra Buddhas side (ifølge "Vandrer mod Lyset!") var ment som en uløselig forbindelse med Gud, ikke personlighedens opløsning, som den nutidige fortolkning af tanken synes at hævde.

Men hvis "Vandrer mod Lyset!" er udgangspunktet, er det klart, at standpunktet, tanken "alt er ét" ikke kan opretholdes. I dette værk beskrives verden grundlæggende at bestå af fire ting eller fænomener: Tanke, vilje, lys (det gode) og mørke (det onde), og at vi ikke er identiske med Gud eller kan blive det, men derimod er skabt af Ham (vores ånd - ikke vores fysiske legeme), og er forskellige fra Ham, vi er selvstændige (evige) personligheder.

Endvidere siges det i "Vandrer mod Lyset!", at Tanken er altings oprindelse. Men dette betyder ikke, at tanken er identisk med med alting. Der er altså også her en forskel.

Tanken "alt er ét" kan altså ikke opretholdes - hvis "Vandrer mod Lyset!" er udgangspunktet.

I den seriøse filosofiske litteratur findes en beslægtet idé og en diskussion mellem to hinanden modsatte standpunkter eller tanker; nemlig materialismen overfor idealismen. I materialismen hævdes det, at "stoffet, materien er alt", i idealismen derimod at "tanken, ideen eller bevidstheden er alt".

Hvis man skal være retfærdig overfor materialismen og idealismen må det dog siges, at de ikke eksplicit hævder altings enhed som den kulørte litteratur, men "kun" at alt enten består af materie eller tanke/idé. Alligevel må begge standpunkter opgives, hvis "Vandrer mod Lyset!" er grundlaget og udgangspunktet for diskussionen af samme grund som før, nemlig at verden grundlæggende består af tanke, vilje, lys og mørke, og altså både af bevidsthed (tanke og vilje) og stof (lys og mørke).

Et forsøg på at bevise forskellen, men samtidig den reelle eksistens af både bevidsthed (ånd) og stof (legeme) kan findes i filosoffen, Henri Bergsons (1859-1941) værk, "Matiéré et  Memoire" (1896) (da. "Stof og Hukommelse"), hvor han finder nøglen i begrebet om hukommelsen.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst