Gå videre til hovedindholdet

"Alt er ét"

I den vulgære - man kunne også sige kulørte - litteratur af åndeligt tilsnit - den såkaldt spirituelle tradition - finder man ofte det standpunkt, den tanke, at "alt i grunden er ét" og at det skulle være det højeste et menneske kan nå åndeligt at erkende denne enhed.

Det er muligvis det samme fænomen, den samme tanke eller måske oplevelse, der ligger til grund for de såkaldte "mystikeres" oplevelse af enhed, forening med Gud.

Man kan også finde spor af tanken i den (forvrængede) udlægning af Buddhas lære om Nirvana, der oprindeligt fra Buddhas side (ifølge "Vandrer mod Lyset!") var ment som en uløselig forbindelse med Gud, ikke personlighedens opløsning, som den nutidige fortolkning af tanken synes at hævde.

Men hvis "Vandrer mod Lyset!" er udgangspunktet, er det klart, at standpunktet, tanken "alt er ét" ikke kan opretholdes. I dette værk beskrives verden grundlæggende at bestå af fire ting eller fænomener: Tanke, vilje, lys (det gode) og mørke (det onde), og at vi ikke er identiske med Gud eller kan blive det, men derimod er skabt af Ham (vores ånd - ikke vores fysiske legeme), og er forskellige fra Ham, vi er selvstændige (evige) personligheder.

Endvidere siges det i "Vandrer mod Lyset!", at Tanken er altings oprindelse. Men dette betyder ikke, at tanken er identisk med med alting. Der er altså også her en forskel.

Tanken "alt er ét" kan altså ikke opretholdes - hvis "Vandrer mod Lyset!" er udgangspunktet.

I den seriøse filosofiske litteratur findes en beslægtet idé og en diskussion mellem to hinanden modsatte standpunkter eller tanker; nemlig materialismen overfor idealismen. I materialismen hævdes det, at "stoffet, materien er alt", i idealismen derimod at "tanken, ideen eller bevidstheden er alt".

Hvis man skal være retfærdig overfor materialismen og idealismen må det dog siges, at de ikke eksplicit hævder altings enhed som den kulørte litteratur, men "kun" at alt enten består af materie eller tanke/idé. Alligevel må begge standpunkter opgives, hvis "Vandrer mod Lyset!" er grundlaget og udgangspunktet for diskussionen af samme grund som før, nemlig at verden grundlæggende består af tanke, vilje, lys og mørke, og altså både af bevidsthed (tanke og vilje) og stof (lys og mørke).

Et forsøg på at bevise forskellen, men samtidig den reelle eksistens af både bevidsthed (ånd) og stof (legeme) kan findes i filosoffen, Henri Bergsons (1859-1941) værk, "Matiéré et  Memoire" (1896) (da. "Stof og Hukommelse"), hvor han finder nøglen i begrebet om hukommelsen.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...
Send en kommentar
Læs mere

Kærligheden er verdens bærende princip

I Vandrer mod Lyset beskrives det hvordan Gud bærer verden og den samlede skabelse, Verdensaltet. Da vi samtidig ved fra dette værk, at Lyset gennemstrømmer Gud og at lysets essens er kærlighed er det rimeligt at sige, at kærligheden er verdens bærende princip og at kærligheden er al eksistens' bærende kraft. Dette er ikke indlysende når vi betragter denne verdens mange ufuldkommenheder; dens mange lidelser, sygdomme, krig, vold og grusomhed. Vi forledes let til at tro på, at den uhellige treenighed - magt, penge og sex - ligger bag alt, i hvert fald bag al menneskelig kultur og aktivitet. Men denne verden, mørkets verden - læser vi i Vandrer mod Lyset - er en anomali i forhold til det uendelige og evige Lyshav der evigt udstråles fra Herren, den Almægtige, og som bærer alt. Kosmisk set er døden, sygdom og lidelser paranteser og de er underordnede kærlighedens altbeherskende og evige Magt i Herren. Lyshavet - ikke død og lidelse - er gennem Gud verdens inderste princip,...
6 kommentarer
Læs mere

Tankens subjektivitet og relativitet II

Tanken om at den verden vi sanser og prøver at forstå erkendelsesmæssigt er indhyllet i tåge, at der er et uigennemtrængeligt slør mellem os og verden, og at vi ikke kan erkende verden som den er, men kun som den kommer tilsyne for os, er gammel. Det er ikke kun Kant, der har påpeget dette i sin erkendelsesteori, tanken findes også fx i hinduismen og buddhismen ved tanken om Mayas slør, og tanken findes hos Platon i hans berømte hulelignelse; at vi er som fanger, der er spændt fast dybt i en hule, med blikket rettet mod skygger på væggen, skygger der kastes fra den virkelige verden, ideverdenen, hinsides hulen. Måske kan vi også tolke Platons lignelse sådan, at det er os selv, der kaster skyggerne ved at skygge for den virkelige verden. Det sidste, at det måske er os selv, der kaster skyggerne, peger i retning af den tanke, at sløret måske ikke ligger i verden, men i os, i vores tanke og i selve erkendelsen, ved - som beskrevet i del I - at vi, når vi tænker på noget, fx på 'verden...
Send en kommentar
Læs mere