Gå videre til hovedindholdet

Begær og forelskelse

Begær kan - selv om mange nok vil sige det modsatte - opfattes som en form for mørke, det onde ud fra den tanke, at begær i sin grundnatur er at ville bemægtige sig noget med magt uden hensyn til andet end sig selv. Hvis et begær er rettet mod en person opstår det vi kalder forelskelse. Begæret kan da både være fokuseret på selve personen eller være fx seksuelt. Og derfor er forelskelse en form for mørke.

Hvis dette er rigtigt og man samtidig accepterer tanken om mørkets, det ondes dualitet, som jeg har skrevet om mange gange, kan man søge efter forelskelsens modsætning, idet vi opfatter forelskelse som den ene side, den "lyse" af et bestemt mørke. Dets sorte side finder jeg i begrebet had - og det opfatter jeg som forklaringen på det mundheld der siger, at der ikke er langt fra kærlighed til had.

Jo, det er der, for kærlighed og forelskelse er to forskellige ting, det ene, kærlighed hører til lyset, den er dets essens, og det ville være sandt, hvis man sagde, at der ikke er så langt fra forelskelse til had - nej selvfølgelig, for det er to sider af samme sag, to sider af det samme mørke i henhold til tanken om mørkets dualitet eller vi kunne også kalde det mørkets dobbeltsidethed eller fordobling.

Et andet mundheld siger, at kærlighed gør blind. Nej, det er forelskelse der gør blind, og det er en anden grund til at jeg finder det rimeligt at betragte forelskelse som en form for mørke. Et yderligere argument for at betragte forelskelse som en form for mørke er den følelse, det giver os. Denne følelse - hvilket enhver der har været forelsket kan bekræfte - er ikke en rolig, afklaret følelse, men derimod en brusende, urolig sommetider ekstatisk følelse - følelser som kun mørket kan indgive os, ikke lyset. Den følelse lyset giver er ro, afklarethed, rolig glæde, rolig lykke, fred osv.

En folkelig opfattelse siger, at kærlighed og smerte så at sige er begrebsmæssige tvillinger, at kærlighed ofte gør ondt ("love hurts"). Dette er både rigtigt og forkert. Det man vel sigter til med tanken er snarere at forelskelse gør ondt - hvis forelskelsen ikke er gengældt - og den smerte man da føler, er en smerte over ikke at få hvad man så brændende ønsker - for sig selv - eller over at blive svigtet osv.

Det er rigtigt, at kærlighed kan være forbundet med smerte - men da kærlighed - i sin rene form - aldrig er selvisk, er den smerte der hører til ægte kærlighed (og altså ikke forelskelse) en smerte eller sorg over fx andres lidelser, at det går andre dårligt i en eller anden henseende osv.

Fra "Vandrer mod Lyset!" ved vi at også Gud sørger og føler smerte. Og det er netop over vores lidelser, menneskers lidelser, og ud fra sin uendelige kærlighed til os alle.

Bemærk; dette skal ikke opfattes som en fordømmelse af mennesker, der er forelskede eller føler begær eller fx had; jeg har selv af til disse følelser og jeg foregiver heller ikke at være et eller andet fantastisk orakel der kender vejen ud af mørket, så meget mere som enhver har sin egen helt personlige vej at gå. Det jeg forsøger at angive er en retning, en retning mod lyset, kærligheden.

Derudover forudsætter en fast defineret vej at der er et fast defineret mål. Men - vejen er uendelig og fortsætter evigt og vi udvikler os evigt - og den vej vi går hver især er som sagt helt personlig. Det vi kan have fælles er retningen, retningen mod lyset.

At hævde at man selv kender vejen - for alle - og hævde at man selv har fundet denne vej og kan belære andre om den og selv er fuldstændig ren og derfor måske opfordrer til tilbedelse (hvilket er så almindeligt i hele guruuvæsenet) - er noget der sker mod betaling og er bedrag. Ingen i denne verden er helt ren - det er umuligt eftersom Jorden er en mørkets verden og alene af den kendsgerning at vores fysiske og astrale legemer (og dermed hjerner) fortrinsvis består af mørke.

Kommentarer

  1. Hej, jeg hedder "Inger Pedersen" Jeg er fra Danmark. Jeg var gift i 9 år med Oscar. Ting begyndte at blive grimt, og vi havde kampe og argumenter næsten hver gang på grund af min manglende evne til at føde ham et barn. Min mand pludselig begyndte at sove ude og give forskellige undskyldninger for, hvorfor han ikke kan komme hjem. Han begyndte at have anliggender med andre kvinder uden for at overveje, hvordan jeg vil have det.

    Hele min verden blev knust, og det ser ud til, at jeg mistede den eneste person, jeg nogensinde virkelig har elsket. Oscar var min bedste ven, min soulmate, min Superhelt og min hjerteslag, men han ser ikke længere noget godt i mig. Det blev værre på et tidspunkt, at han anmodede om skilsmisse ... Jeg prøvede mit bedste for at få ham til at skifte mening og blive hos mig, men al indsats var nytteløs. Jeg bønfaldt og prøvede alt, men stadig, intet virkede.

    Gennembruddet kom, da nogen introducerede mig for denne vidunderlige, store stavebeslag, der til sidst hjalp mig med ... Jeg har aldrig været tilhænger af ting som dette, men besluttede bare at prøve modvilligt, fordi jeg var desperat og havde intet valg ... Han holdt specielle bønner og brugte rødder og urter ... Inden for 2 dage ringede han til mig og var ked af alt det følelsesmæssige traume, han havde forårsaget mig, han flyttede tilbage til huset, og vi fortsætter med at leve lykkeligt. hvad et vidunderligt mirakel Baba Egbe gjorde for mig og min familie. Den gode nyhed er Oscar, og jeg er nu tilbage sammen og lever lykkeligt, og vi er blevet velsignet med tre børn, to drenge og en dejlig pige efter 9 år med barnløshed. Han hjalp mig også med at løse mit gigtproblem, som jeg har beskæftiget mig med i årevis

    Jeg har introduceret ham for en masse par med problemer overalt i verden, og de har haft gode nyheder ... Jeg er overbevist om, at nogen derude har brug for hans hjælp. For hurtig hjælp af enhver art, kontakt Baba Egbe nu via hans e-mail: babaegbetemple@gmail.com eller WhatsApp ham på +2347013499818

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d