Gå videre til hovedindholdet

Beskyttelse mod mørket

"Speak truth to power" - Bobby Kennedy

I forlængelse af tanken om mørkets dualitet - dets "lyse" og dets rent sorte side - vil jeg her skrive lidt om, hvordan det benytter sig af disse to egenskaber til at få magt over mennesker, og hvordan man beskytter sig imod det.

Fælles for den måde det søger denne magt er de oppiskede følelser det kan give os - i det ene tilfælde (den sorte side) den angst og rædsel det kan give én, i det andet tilfælde (den "lyse" side) den rus det kan give os.

For at gøre denne tanke tydelig og nærværende vil jeg give nogle eksempler:

Den sorte side af mørket benyttes fx af rockerbander, indvandrerbander, de forskellige mafiaer, diktatorer osv. Disse organisationer eller enkeltpersoner er kendt for at bruge vold og måske drab, og de kan få magt over os ved trusler og ved den angst mange føler ved at vide, at de bruger vold. Hertil kommer den rent umiddelbare angst man kan føle ved at være tæt på sådan et menneske (eller flere mennesker af denne type) ved den ondskab de udstråler.

Den "lyse" side er mere subtil og for mange mere farlig. Den benyttes fx af snart sagt enhver "guru" - dvs en person der mere eller mindre guddommeliggør sig selv og måske har en hel filosofi om hvor "vidunderlig" han eller hun er. Eller den benyttes af de fleste alternative såkaldte "behandlere", der lever af at sælge kærlighed - ikke som en prostitueret (en prostitueret er i det mindste ærlig) - mens det man egentlig får er mørke og historier fra de varme lande, som det siges på jævnt dansk.

Der er også mange eksempler indenfor fx litteratur, musik og film, hvor vold og drab bliver til underholdning og udpensles uden at indfange hvor hæslig og uhyrlig vold og drab er (på den sorte side), og diverse spirituelle bøger hvor der fortælles mange spændende ting om fx (de ikke-eksisterende) chakras og "energier" uden at skelne mellem godt og ondt (lys og mørke) og hvis der skelnes typisk bytter rundt på dem, næsten al popmusik, der meget ofte er særdeles appellerende og baseret på effekter og "catchy lines" (jo mere jo bedre og jo mere populært, jo større hit), der har til formål at indfange og hensætte lytteren i en form for rus eller måske beundring og tilbedelse og give os kuldegysninger osv osv (på den "lyse" side).

Måske er det nu tydeliggjort hvad jeg mener med de oppiskede følelser mørket kan give os. Den måde man beskytter sig imod det er at bevare roen, ikke lade sig skræmme og se det i øjnene (den sorte side; vold eller trusler om vold) og ikke at lade sig narre (af den "lyse" side; ikke give efter for rusen). Dette er hvad man selv kan gøre.

Hvis man føler sig truet eller på vej til at give efter for rusen og ikke føler, at man selv er stærk nok til at modstå mørket, ikke i stand til at bevare roen og se det onde i øjnene, kan en bøn til Gud hjælpe og beskytte fuldstændig. Også i denne sammenhæng er det godt at vide, at den der ved sig i Guds hånd ikke kan rammes af noget ondt.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d