Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim
At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom.
Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed.
Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed.
Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love.
Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis domme må fratage mindst muligt af den dømtes frihed.
En konsekvens af disse tanker er, at krig er illegitim magtanvendelse, da krig er den ultimative tvang mod en anden nation eller folk.
En anden konsekvens er, at dødsstraf er illegitim, da henrettelse er den ultimative tvang mod et menneske.
Denne opfattelse og hele tankerække mener jeg kan kendetegne den legitime magt. Magt er - som flere filosoffer (deriblandt Spinoza) har ment - ikke nødvendigvis ret, men kun den magt, der konstitueres og udøves i størst mulig frihed er ret eller legitim.
At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom.
Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed.
Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed.
Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love.
Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis domme må fratage mindst muligt af den dømtes frihed.
En konsekvens af disse tanker er, at krig er illegitim magtanvendelse, da krig er den ultimative tvang mod en anden nation eller folk.
En anden konsekvens er, at dødsstraf er illegitim, da henrettelse er den ultimative tvang mod et menneske.
Denne opfattelse og hele tankerække mener jeg kan kendetegne den legitime magt. Magt er - som flere filosoffer (deriblandt Spinoza) har ment - ikke nødvendigvis ret, men kun den magt, der konstitueres og udøves i størst mulig frihed er ret eller legitim.
Kommentarer
Send en kommentar