Gå videre til hovedindholdet

Marxisme og liberalisme

- Karl Marx (1818-1883) beskrev (Das Kapital) mennesket som det burde være, Adam Smith (1723-1790) beskrev (Wealth of Nations) mennesket som det er.

Er dette en rigtig tanke? Eller er der tale om to potentielt lige destruktive politiske systemer eller tankegange?

Jeg tror, at det er rigtigt at sige, at på bunden af både den marxistiske og den liberalistiske analyse ligger spørgsmålet om ejendomsretten. I marxismen hævdes det at den private ejendomsret bør afskaffes, ja at historien selv som følge af klassekamp, det at nogle (få) ejer det meste og at andre (mange) ejer lidt, automatisk vil føre til afskaffelsen af den private ejendomsret. De mange vil nødvendigvis med magt fratage de få deres privilegier og ejendom og overføre den til gruppen (samfundet) (den dialektiske materialisme).

Omvendt hævder Smith med begrebet "den usynlige hånd" at idet mennesker søger deres eget bedste og følger deres egne mål, vil summen af deres bestræbelser nødvendigvis også føre til det fælles bedste (samfundets bedste).

Hvis jeg har forstået liberalismen korrekt, danner Smith´ s synspunkt det modsatte af Marx´: ikke gruppen (samfundet) men den enkelte bør eje alt.

Marx´ opgør med den private ejendomsret kan siges at være destruktiv og med nødvendighed fører til Gulag og fangelejre for politiske modstandere (diktatur). For ved at fratage mennesker (individer) retten til at eje fratager man også respekten for det enkelte individ og dets fornødenheder. Hvis gruppen (samfundet) er alt ("al magt til folket") og individet er intet, kan man gøre med individerne som man har lyst til; slå dem ihjel, internere dem osv.

Omvendt fører den uindskrænkede private ejendomsret (liberalisme i sin rene form eller ultraliberalisme; ikke nødvendigvis som Smith formulerede det) til en manglende respekt og omsorg for gruppen (samfundet) hvilket i sin rene form strider mod selve ideen med et samfund.

Der er altså måske i begge tilfælde tale om et enten-eller og ikke et både-og, hvilket gør dem potentielt lige destruktive.

Den ene ideologi - den marxistiske - nedbryder individet (mennesket, individet uden rettigheder), den anden - den liberalistiske - nedbryder samfundet (gruppen, samfundet uden rettigheder).

Skulle man forsøge med et alternativ, der både tilgodeser individ og gruppe (ingen af dem tilskrives al ret, ejendom og magt men deler disse ting) kunne man - måske lidt polemisk - pege på den socialdemokratiske samfundsmodel.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...
Send en kommentar
Læs mere

Kærligheden er verdens bærende princip

I Vandrer mod Lyset beskrives det hvordan Gud bærer verden og den samlede skabelse, Verdensaltet. Da vi samtidig ved fra dette værk, at Lyset gennemstrømmer Gud og at lysets essens er kærlighed er det rimeligt at sige, at kærligheden er verdens bærende princip og at kærligheden er al eksistens' bærende kraft. Dette er ikke indlysende når vi betragter denne verdens mange ufuldkommenheder; dens mange lidelser, sygdomme, krig, vold og grusomhed. Vi forledes let til at tro på, at den uhellige treenighed - magt, penge og sex - ligger bag alt, i hvert fald bag al menneskelig kultur og aktivitet. Men denne verden, mørkets verden - læser vi i Vandrer mod Lyset - er en anomali i forhold til det uendelige og evige Lyshav der evigt udstråles fra Herren, den Almægtige, og som bærer alt. Kosmisk set er døden, sygdom og lidelser paranteser og de er underordnede kærlighedens altbeherskende og evige Magt i Herren. Lyshavet - ikke død og lidelse - er gennem Gud verdens inderste princip,...
6 kommentarer
Læs mere

Tankens subjektivitet og relativitet II

Tanken om at den verden vi sanser og prøver at forstå erkendelsesmæssigt er indhyllet i tåge, at der er et uigennemtrængeligt slør mellem os og verden, og at vi ikke kan erkende verden som den er, men kun som den kommer tilsyne for os, er gammel. Det er ikke kun Kant, der har påpeget dette i sin erkendelsesteori, tanken findes også fx i hinduismen og buddhismen ved tanken om Mayas slør, og tanken findes hos Platon i hans berømte hulelignelse; at vi er som fanger, der er spændt fast dybt i en hule, med blikket rettet mod skygger på væggen, skygger der kastes fra den virkelige verden, ideverdenen, hinsides hulen. Måske kan vi også tolke Platons lignelse sådan, at det er os selv, der kaster skyggerne ved at skygge for den virkelige verden. Det sidste, at det måske er os selv, der kaster skyggerne, peger i retning af den tanke, at sløret måske ikke ligger i verden, men i os, i vores tanke og i selve erkendelsen, ved - som beskrevet i del I - at vi, når vi tænker på noget, fx på 'verden...
Send en kommentar
Læs mere