Gå videre til hovedindholdet

digt

gennem nåleøjet

I

jeg er næsten digter
dette næsten et digt
ting jeg mangler for at blive rigtig digter:
et sortsyn uden udveje
at råbe ulven kommer
i stedet for mit idiotiske ulven har været her men er lusket af igen
et ensomt koldt mørkt loftsværelse
vinden hylende ind ad utætte ruder
et næsten nedbrændt stearinlys og ingen penge at købe et nyt for
nedskrive min bibel med rystende forfrosne hænder
at se mine skygger brænde som sorte flammer på væggen
hvis ikke jeg kan blive digter vil jeg være
tryllekunstner eller kalif som harun al-rashid
have eget harem
skidt at løbe tør for koner
vandre søvnløs rundt i mit palads om natten
se magtens skygger brænde som sorte flammer på væggen
hvis ikke jeg kan blive kalif som harun al-rashid
vil jeg være en skov en ukendt kvinde vandrer ind i
være en vind om hendes lægge
stryge blidt op ad hendes ben
være den kilde hun træder ud i og sandet mellem hendes tæer
tro på hendes kærlighed og begær

II

åh, at være digter
en vintersjæl
denne skælven og kælven i dybet
en sten der river sig løs og stiger
digtet der begynder
strejfe om i mørke gader med forrevet sjæl
snuse efter køn og fornedrelse
se mismodet dale fra mørke himle og drysse det ud over blanke sider
men jeg er bomstærk og brun som en nød
havde jeg i det mindste astma
digtet begynder her
sætninger som søjler i sten

 III


...men den lille klagende strøm
...vægtløse glatte ord
...ord der kommer for let
...sætninger med poser under øjnene og sørgerand
...ord med appel gnavet af ved roden
...de kværner og fisker efter likes
...de vil i trusserne på snart den ene snart den anden
...jeg giver dem et uppercut er nødt til at knockoute dem
...facebook poet dislike

IV

et digt der ændrer verden siger og skriver et digt sten for sten tanke for tanke når lyset sit mætningspunkt ved kemisk bundfældning er alt pludselig anderledes

V

i begyndelsen var sex
vi kunne ikke holde os fra hinanden
nu så mange år senere er det for længst dampet af
hvad så
at få børn ville være som at spille russisk roulette med tre patroner i tromlen
så det fik vi ikke
af og til forsvinder du ind i et mørke hvortil jeg ikke har adgang
du går gennem dynd og bundløse søer af tjære
så sætter jeg pris på din vrede
jeg tænker at det er vigtigt ikke at begrave dig før tid
en aften i november ser vores oplyste vinduer så hyggelige ud
du står i mørket og kigger ind
sneen falder så stille

VI

jeg sidder altså lige med den her app
en lommelygte
den kræver fuld kontrol over alle mine sms´ er og mails og min sjæl
jeg trykker ubekymret acceptér
jeg har brug for lyset når jeg skal læse om natten
jeg læser store tanker
tænkere der gik med tanker som høje hatte
de lettede på tankerne når de mødte andre tænkere på gaden
af og til stødte deres tanker sammen ved et uheld
så smilede de og sagde skål
jeg læser kants og hegels tanker
hvis jeg skal være rigtig fræk nietzsche
russell læser jeg i smug på toilettet så min kone ikke opdager det
heidegger ligger under madrassen
men hvis jeg skal være ærlig kan jeg bedst lide at bowle
det hjælper altid hvis jeg er træt eller nervøs
nå, fedt nu virker lyset
snip snap

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Grundlæggende erkendelsesteori (epistemologi)

I erkendelsesteorien (epistemologien) har man længe søgt et sikkert udgangspunkt for menneskets erkendelse. Nødvendigheden af dette skyldes, at det ser ud til, at hvis vi ikke kan identificere et grundlag, et (mere eller mindre) sikkert udgangspunkt for erkendelsen, bliver al erkendelse umulig eller i hvert fald usikker. Vi fanges i en relativisme eller en - måske absolut - skepticisme hvor vi må erkende, at vi intet kan erkende, at vi strengt taget intet kan vide om noget som helst, hvilket jo i sig selv er et paradoks og et kors for tanken.

Men vi har et behov for erkendelse - vi har et behov for at forsøge at forstå den verden vi lever i, for at kunne leve eller overleve, og vi har et behov for at forsøge at forstå os selv som mennesker. Vi er her nede i noget af det mest grundliggende; spørgsmål som: Hvad er et menneske? Hvem er jeg? Hvad er verdens, virkelighedens natur?

Jeg vil her forsøge at opstille og begrunde et muligt udgangspunkt for menneskets erkendelse ud fra denne for…

Den guddommelige etik

Grundlaget for den guddommelige etik - at vi skal gøre det gode og undlade det onde - er, at det gode skaber glæde og fred og at det onde skaber lidelse og smerte for andre og os selv.

Mig bekendt har alle højere religioner etiske påbud og forbud. Men disse love gives ofte uden forklaring.

Men det kan tænkes, at der er de særlige grunde til den guddommelige etik som jeg har anført først i dette indlæg;

At det gode skaber glæde og fred for os selv og andre, mens det onde skaber det modsatte.

Gud giver ikke de etiske bud uden grund. Han påbyder heller ikke eller forbyder os visse ting for sin egen skyld, fx at vi skal tro noget særligt, men for vores skyld, for at vi ikke skal tilføje andre lidelse men søge at glæde og berige hinanden.

Dette kan samtidig siges at være kernepunktet i Guds opdragelse af os; at elske hinanden og ikke hade andre.

Ofte har mennesker troet og tror, at Gud kræver en bestemt tro og at Hans bud skal følges under trussel om evig straf hvis vi nægter at bøje os fo…

Humes og Kants erkendelsesteorier

Det er næppe forkert at sige, at blandt filosoffer med den største virkningshistorie hører David Hume (1711-1776) og Immanuel Kant (1724-1804) primært i kraft af deres hovedværker, A Treatise of human nature, (1739; Hume), og Kritik der reinen Vernunft (1781 (A-udgaven) og 1787 (B-udgaven; Kant)).
Ifølge Hume består al menneskelig opfattelse (perception) af indtryk  (impressions) og ideer. Indtryk definerer Hume som sansning (sensation), lidenskaber (passions) og følelser. Ideer er for Hume svage (efter-)billeder af indtryk (faint images) i relation til tænkningen.
Dette er hovedtanken i Humes erkendelsesteori, en tanke som han dog så vidt jeg kan se ikke begrunder noget sted, men som han drager en række radikale konsekvenser af; da vi fx ikke har noget indtryk (i Humes definition af ordet) af loven om årsag og virkning, bliver denne lov illusorisk eller erkendelsesteoretisk ugyldig; vi har intet indtryk af en nødvendig forbindelse mellem årsag og virkning; vi har intet indtryk af f…