Gå videre til hovedindholdet

digt

gennem nåleøjet

I

jeg er næsten digter
dette næsten et digt
ting jeg mangler for at blive rigtig digter:
et sortsyn uden udveje
at råbe ulven kommer
i stedet for mit idiotiske ulven har været her men er lusket af igen
et ensomt koldt mørkt loftsværelse
vinden hylende ind ad utætte ruder
et næsten nedbrændt stearinlys og ingen penge at købe et nyt for
nedskrive min bibel med rystende forfrosne hænder
at se mine skygger brænde som sorte flammer på væggen
hvis ikke jeg kan blive digter vil jeg være
tryllekunstner eller kalif som harun al-rashid
have eget harem
skidt at løbe tør for koner
vandre søvnløs rundt i mit palads om natten
se magtens skygger brænde som sorte flammer på væggen
hvis ikke jeg kan blive kalif som harun al-rashid
vil jeg være en skov en ukendt kvinde vandrer ind i
være en vind om hendes lægge
stryge blidt op ad hendes ben
være den kilde hun træder ud i og sandet mellem hendes tæer
tro på hendes kærlighed og begær

II

åh, at være digter
en vintersjæl
denne skælven og kælven i dybet
en sten der river sig løs og stiger
digtet der begynder
strejfe om i mørke gader med forrevet sjæl
snuse efter køn og fornedrelse
se mismodet dale fra mørke himle og drysse det ud over blanke sider
men jeg er bomstærk og brun som en nød
havde jeg i det mindste astma
digtet begynder her
sætninger som søjler i sten

 III


...men den lille klagende strøm
...vægtløse glatte ord
...ord der kommer for let
...sætninger med poser under øjnene og sørgerand
...ord med appel gnavet af ved roden
...de kværner og fisker efter likes
...de vil i trusserne på snart den ene snart den anden
...jeg giver dem et uppercut er nødt til at knockoute dem
...facebook poet dislike

IV

et digt der ændrer verden siger og skriver et digt sten for sten tanke for tanke når lyset sit mætningspunkt ved kemisk bundfældning er alt pludselig anderledes

V

i begyndelsen var sex
vi kunne ikke holde os fra hinanden
nu så mange år senere er det for længst dampet af
hvad så
at få børn ville være som at spille russisk roulette med tre patroner i tromlen
så det fik vi ikke
af og til forsvinder du ind i et mørke hvortil jeg ikke har adgang
du går gennem dynd og bundløse søer af tjære
så sætter jeg pris på din vrede
jeg tænker at det er vigtigt ikke at begrave dig før tid
en aften i november ser vores oplyste vinduer så hyggelige ud
du står i mørket og kigger ind
sneen falder så stille

VI

jeg sidder altså lige med den her app
en lommelygte
den kræver fuld kontrol over alle mine sms´ er og mails og min sjæl
jeg trykker ubekymret acceptér
jeg har brug for lyset når jeg skal læse om natten
jeg læser store tanker
tænkere der gik med tanker som høje hatte
de lettede på tankerne når de mødte andre tænkere på gaden
af og til stødte deres tanker sammen ved et uheld
så smilede de og sagde skål
jeg læser kants og hegels tanker
hvis jeg skal være rigtig fræk nietzsche
russell læser jeg i smug på toilettet så min kone ikke opdager det
heidegger ligger under madrassen
men hvis jeg skal være ærlig kan jeg bedst lide at bowle
det hjælper altid hvis jeg er træt eller nervøs
nå, fedt nu virker lyset
snip snap

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Det gamle og det nye Testamente

I de bibelske tekster ofres nogle steder store anstrengelser for at sammenkæde bibelens dele og kontinuiteten i Skriften blandt andet ved de mange slægtstavler. Et eksempel på det er slægtstavlen i Matthæusevangeliet 1, 1-17 (med parallelsted i Luk. 3, 23-38) der skal skabe kontinuitet mellem Det gamle og Det nye Testamente.

Men hvis man nærlæser Matt 1, 1-17 og kombinerer det med 2. Sam 7, 11-17, hvor Gud angiveligt via profeten Natan forjætter David, at Han vil bygge David et Hus og et kongedømme, befæstet til evig tid (hvilket er en forjættelse om Kristus), så er der en sær inkonsistens i og med at det siges, at Jesus er af Davids slægt;

For i slægtstavlen i Matt 1, 1-17 vises det, at det er Josef, der er af Davids slægt, og Josef er ikke far til Jesus, der påstås at være undfanget af Helligånden og født af Maria som påstås at være jomfru. Derfor er Jesus ikke af Davids slægt, og der er ingen direkte linje fra Abraham over Isak og Jakob og David til Jesus, og dermed kappes en vigti…

Islams vej, sharia, og genvejen

Hvis vi accepterer den korte formel for Islams vej, sharia, jeg før har foreslået:

At den anstrengelse, jihad, hvormed den troende søger at vandre vejen, sharia, til Gud (Allah) ved det inderste hjertes overgivelse (underkastelse) til Ham ved trosbekendelsen (vejens begyndelse), bøn, faste i Ramadan, almisse og pilgrimsfærd til Mekka er Islams kerne;

Så er det let at se rigtigheden i det nogle muslimer siger; at deres religion fx gennem Islamisk Stats ugerninger er blevet kidnappet af kriminelle voldsmænd, hvis ondskab og vildskab kompromitterer en vej og en overbevisning, der for de fleste er kilde til indre fred, trøst og glæde.

Hvor er al Qaidas eller Islamisk Stats forbrydelser retfærdiggjort hvis Islams kerne er den her anførte?

Ingen steder!

Islam er en blandt mange veje til Gud, og fra Vandrer mod Lyset ved vi, at den vej vi vandrer i tro og i håb; den vej fører til Gud.

Ingen har ret til at tvinge nogen til at vandre en vej mod den enkeltes vilje, og ingen har - med et aktuelt …