Gå videre til hovedindholdet

Terror i Paris

Hvordan beskytter vi os bedst mod den ondskab, der i går ramte Paris i form af det hæslige og afskyelige terrorangreb hvor hundredvis af mennesker måtte lide døden?

For det første tror jeg ikke, at det er korrekt, når flere politikere gentagne gange kalder denne ondskab meningsløs og irrationel eller sindssyg. Jeg tror, at der ligger en form for logik - eller rettere ambition - bag. Jeg tror, at visse mennesker ønsker et verdensherredømme (selv om første delmål måske er herredømmet i Mellemøsten og måske Nordafrika) - et kalifat - baseret på terror, diktatur og undertrykkelse - under en maske - en svag fernis - af religion (islam).

Hvis dette er korrekt - hvordan beskytter vi os så mod denne bølge af ondskab, der nu overskyller verden?

Med vold? Beskytter vi os bedst ved at slå disse mennesker ihjel? Hvis ja - hvad er så konsekvensen for os selv? Bliver vi bedre eller dårligere mennesker ved at følge den samme voldslogik som terroristerne? Er det ikke sådan at enhver krig, ethvert drab korrumperer og ødelægger den der udfører det - hvad enten det er et enkeltindivid eller et samfund?

Men hvad gør vi så? Hvordan undgår vi at blive suget ned i voldens malstrøm og afgrund?

Svaret er enkelt - selv om det måske lyder som kinesisk i det nuværende åndelige og intellektuelle klima: Ved at have tillid til Gud, ved at bede Ham om beskyttelse!

Mange mener at Gud ikke findes, eller hvis Han findes, at Han er en fjern, lunefuld, hævnende Gud, som man kun tør nærme sig med angst og bæven.

Men Gud findes - og Gud er en Almagt, der kan gribe ind i denne verdens gang. Gud er ingen krigsgud, Han er Lysets og Kærlighedens Almagt, en Almagt, der fuldt ud kan beskytte den der i tillid giver sig ind under Hans ledelse og beskyttelse. Gud er ingen krigsherre, Gud er ikke voldens, krigens og hadets Gud, men kærlighedens og barmhjertighedens Gud og Fader.

Hvis man forestillede sig en nation eller et helt folk, der i fuld tillid til Gud gav sig ind under Hans beskyttelse og omsorg, ville intet ondt kunne ramme et sådant folk eller nation. Gud er en Almagt.

Men da et sådant folk næppe findes i dag, så må svaret på truslen fra denne ondskab være, at hver enkelt der ønsker det og som har tillid til Gud og Hans Almagt, giver sig ind under Hans beskyttelse. Enhver der gør dette, er sikker og behøver ikke frygte noget ondt.

Vi behøver ikke at lade os skræmme og intimidere af denne ondskab - men stoppe den med lys, ikke med vold. Så vidt jeg kan se prøver fx Islamisk Stat ved at praktisere og udvise en ondskab og brutalitet hinsides alle grænser at få os til at underkaste os; dog; den der ved sig i Guds hånd behøver ikke at bøje nakken men kan roligt se faren direkte i øjnene.


Dette er svaret. Og engang vil alle mennesker - forhåbentlig - indse, at dette både er svaret og vejen - ud af mørkets, ondskabens, hadets og voldens hæslige afgrund; tillid til Gud, bøn om beskyttelse og tilgivelse af dem, der gør så ufattelig meget ondt her i verden og mod så mange mennesker. 

Allahu Akbar, Gud er stor! lyder det gudsbespottelige feltråb; bespotteligt fordi det ledsages af mord, drab, krig, terror, ondskab. Gud er ingen krigsherre, ikke ondskabens Gud. Gud er stor, ja, stor i kærlighed, barmhjertighed og tilgivelse - også af dem.

Stop mørket med lys!

Vive la France!

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Det gamle og det nye Testamente

I de bibelske tekster ofres nogle steder store anstrengelser for at sammenkæde bibelens dele og kontinuiteten i Skriften blandt andet ved de mange slægtstavler. Et eksempel på det er slægtstavlen i Matthæusevangeliet 1, 1-17 (med parallelsted i Luk. 3, 23-38) der skal skabe kontinuitet mellem Det gamle og Det nye Testamente.

Men hvis man nærlæser Matt 1, 1-17 og kombinerer det med 2. Sam 7, 11-17, hvor Gud angiveligt via profeten Natan forjætter David, at Han vil bygge David et Hus og et kongedømme, befæstet til evig tid (hvilket er en forjættelse om Kristus), så er der en sær inkonsistens i og med at det siges, at Jesus er af Davids slægt;

For i slægtstavlen i Matt 1, 1-17 vises det, at det er Josef, der er af Davids slægt, og Josef er ikke far til Jesus, der påstås at være undfanget af Helligånden og født af Maria som påstås at være jomfru. Derfor er Jesus ikke af Davids slægt, og der er ingen direkte linje fra Abraham over Isak og Jakob og David til Jesus, og dermed kappes en vigti…

Islams vej, sharia, og genvejen

Hvis vi accepterer den korte formel for Islams vej, sharia, jeg før har foreslået:

At den anstrengelse, jihad, hvormed den troende søger at vandre vejen, sharia, til Gud (Allah) ved det inderste hjertes overgivelse (underkastelse) til Ham ved trosbekendelsen (vejens begyndelse), bøn, faste i Ramadan, almisse og pilgrimsfærd til Mekka er Islams kerne;

Så er det let at se rigtigheden i det nogle muslimer siger; at deres religion fx gennem Islamisk Stats ugerninger er blevet kidnappet af kriminelle voldsmænd, hvis ondskab og vildskab kompromitterer en vej og en overbevisning, der for de fleste er kilde til indre fred, trøst og glæde.

Hvor er al Qaidas eller Islamisk Stats forbrydelser retfærdiggjort hvis Islams kerne er den her anførte?

Ingen steder!

Islam er en blandt mange veje til Gud, og fra Vandrer mod Lyset ved vi, at den vej vi vandrer i tro og i håb; den vej fører til Gud.

Ingen har ret til at tvinge nogen til at vandre en vej mod den enkeltes vilje, og ingen har - med et aktuelt …