Gå videre til hovedindholdet

digt

velkommen her i parken
stedet med den bedste underholdning hvor folk har det sjovt
opsvinget har bidt sig fast
sammen tager vi endnu en tur i karussellen op og ned
denne hellige lektie skriver jeg
jeg vil elske og ære dig i medgang
hvis du kommer til eksistensens rand og overvejer at springe
så giver jeg dig et diskret puf
forvent ikke barmhjertighed
forvent grusomhed og fordømmelse
opsvinget har bidt sig fast
tag med på endnu en tur op og ned
drøm din drøm om velstand magt penge og sex
gå din søvngang og stødt vore soldater
der kæmper for din drøm til døden for døden
og for at ingen skal vække dig sov sødt
denne hellige lektie skriver jeg
de sidste dages hellige marcherer overalt
opsvinget har bidt sig fast
den usynlige hånd som sikrer din drøm
er den samme som den der puffer dig hvis du i fortvivlelse overvejer at springe
forvent ikke barmhjertighed og tilgivelse og medfølelse i den yderste smerte
forvent løftede øjenbryn og irritation over dit spørgsmål om liv
en sten i skoen er dit spørgsmål
jeg vil elske og ære dig i medgang
hvis du falder er jeg væk inden du rammer bunden
opsvinget har bidt sig fast
velkommen her i tivoliet
stedet med den sublime underholdning
stedet hvor folk har det sjovt
endnu en gang tager vi turen op og ned
træk et lod i tombolaen
det er helt tilfældigt om du vinder eller taber
og det er retfærdighed frihed lighed og broderskab
verden brænder
hen over aftenkaffen
men eftersom det altid har været sådan
og ingen kan forestille sig at det kan være anderledes
                                                                                (med tilgivelse)
så tager vi endnu en tur i rutsjebanen op og ned
hov hov ikke skubbe
velkommen i tivoliet
stedet med den førsteklasses underholdning hvor folk vil underholdes
med de fortabtes skrig

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi
Send en kommentar
Læs mere

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d
Send en kommentar
Læs mere

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst
Send en kommentar
Læs mere