Gå videre til hovedindholdet

digt

velkommen her i parken
stedet med den bedste underholdning hvor folk har det sjovt
opsvinget har bidt sig fast
sammen tager vi endnu en tur i karussellen op og ned
denne hellige lektie skriver jeg
jeg vil elske og ære dig i medgang
hvis du kommer til eksistensens rand og overvejer at springe
så giver jeg dig et diskret puf
forvent ikke barmhjertighed
forvent grusomhed og fordømmelse
opsvinget har bidt sig fast
tag med på endnu en tur op og ned
drøm din drøm om velstand magt penge og sex
gå din søvngang og stødt vore soldater
der kæmper for din drøm til døden for døden
og for at ingen skal vække dig sov sødt
denne hellige lektie skriver jeg
de sidste dages hellige marcherer overalt
opsvinget har bidt sig fast
den usynlige hånd som sikrer din drøm
er den samme som den der puffer dig hvis du i fortvivlelse overvejer at springe
forvent ikke barmhjertighed og tilgivelse og medfølelse i den yderste smerte
forvent løftede øjenbryn og irritation over dit spørgsmål om liv
en sten i skoen er dit spørgsmål
jeg vil elske og ære dig i medgang
hvis du falder er jeg væk inden du rammer bunden
opsvinget har bidt sig fast
velkommen her i tivoliet
stedet med den sublime underholdning
stedet hvor folk har det sjovt
endnu en gang tager vi turen op og ned
træk et lod i tombolaen
det er helt tilfældigt om du vinder eller taber
og det er retfærdighed frihed lighed og broderskab
verden brænder
hen over aftenkaffen
men eftersom det altid har været sådan
og ingen kan forestille sig at det kan være anderledes
                                                                                (med tilgivelse)
så tager vi endnu en tur i rutsjebanen op og ned
hov hov ikke skubbe
velkommen i tivoliet
stedet med den førsteklasses underholdning hvor folk vil underholdes
med de fortabtes skrig

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...
Send en kommentar
Læs mere

Kærligheden er verdens bærende princip

I Vandrer mod Lyset beskrives det hvordan Gud bærer verden og den samlede skabelse, Verdensaltet. Da vi samtidig ved fra dette værk, at Lyset gennemstrømmer Gud og at lysets essens er kærlighed er det rimeligt at sige, at kærligheden er verdens bærende princip og at kærligheden er al eksistens' bærende kraft. Dette er ikke indlysende når vi betragter denne verdens mange ufuldkommenheder; dens mange lidelser, sygdomme, krig, vold og grusomhed. Vi forledes let til at tro på, at den uhellige treenighed - magt, penge og sex - ligger bag alt, i hvert fald bag al menneskelig kultur og aktivitet. Men denne verden, mørkets verden - læser vi i Vandrer mod Lyset - er en anomali i forhold til det uendelige og evige Lyshav der evigt udstråles fra Herren, den Almægtige, og som bærer alt. Kosmisk set er døden, sygdom og lidelser paranteser og de er underordnede kærlighedens altbeherskende og evige Magt i Herren. Lyshavet - ikke død og lidelse - er gennem Gud verdens inderste princip,...
6 kommentarer
Læs mere

Tankens subjektivitet og relativitet II

Tanken om at den verden vi sanser og prøver at forstå erkendelsesmæssigt er indhyllet i tåge, at der er et uigennemtrængeligt slør mellem os og verden, og at vi ikke kan erkende verden som den er, men kun som den kommer tilsyne for os, er gammel. Det er ikke kun Kant, der har påpeget dette i sin erkendelsesteori, tanken findes også fx i hinduismen og buddhismen ved tanken om Mayas slør, og tanken findes hos Platon i hans berømte hulelignelse; at vi er som fanger, der er spændt fast dybt i en hule, med blikket rettet mod skygger på væggen, skygger der kastes fra den virkelige verden, ideverdenen, hinsides hulen. Måske kan vi også tolke Platons lignelse sådan, at det er os selv, der kaster skyggerne ved at skygge for den virkelige verden. Det sidste, at det måske er os selv, der kaster skyggerne, peger i retning af den tanke, at sløret måske ikke ligger i verden, men i os, i vores tanke og i selve erkendelsen, ved - som beskrevet i del I - at vi, når vi tænker på noget, fx på 'verden...
Send en kommentar
Læs mere