Gå videre til hovedindholdet

digt

nå men anyway
spøg til side nu til noget sjovt
som trommeslageren i vores gamle rockband
earl grey
benny sagde og lavede en hvirvel
og så lo vi
ellers var vi dødsens alvorlige
14 år
vi havde farvet håret gråt
og følte fuldt ud livets tynge
og ingen skulle fanme nosse rundt med os
så stod den på flade ad libitum
nå men altså
jeg var på vej til fastelavnsfest med sofie min datter
da jeg ser store michael
som jeg ikke havde set i 32 år
og som tiden dog går
komme spurtende hen ad fortovet
og to sekunder efter min gamle psykiater på hvinende dæk
ville jeg have sagt hvis han havde været i bil
men også han i fuld spurt på apostlenes heste
og med ansigtet fortrukket i vrede
med blikket fikseret på flygtningen et par meter væk
men jeg fik ikke tid til at fordybe mig i minder om store michael
som vi ærbødigt kaldte ham
og alt det fis vi lavede
for nu trak sofie mig i ærmet
hun ville skynde sig hen til festen
og var dødspændt og lidt angst
med et smil i hele kroppen
for kunne hun slå tønden ned og blive kattekonge
eller dronning
jeg tager hendes hånd
den føles som en fugleunge
og jeg er ved at tude af lykke
ikke som dengang hendes mor og jeg gik fra hinanden
og hun mistede og ikke kunne tåle at miste
jeg kommer til at tænke på dét
og da hun ser op på mig og smiler
føler jeg gråden vælde op
men jeg skjuler det
og klapper med hånden på lommen med pillerne
og alt der skulle have været anderledes
jeg tænker:
vi er alle menneskeædere
og jeg tænker på den vind der undslap majbritt
da jeg sagde at jeg gik
jeg tænker
hvorfor
jeg kender ikke svaret
jeg tænker
et blinkende brølende ensomt helvede jeg er fanget i
jeg tænker
inverteret sadisme og pis mig i øret
sofie tåler heller ikke bull shit
hun vil bare have en far
og tæppet der går ned
og længslen efter en chance til

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi
Send en kommentar
Læs mere

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d
Send en kommentar
Læs mere

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst
Send en kommentar
Læs mere