I et forsøg på at nuancere den danske og vel også europæiske debat om islam og muslimer vil jeg sige, at man i debatten ofte støder på en ejendommelig antagelse, nemlig at islam er en entydig religion eller ideologi som alle muslimer deler, og at det kræves af enhver muslim at han eller hun fuldt ud kender koranen og skal stå på mål for alt hvad der står i dette skrift og derudover er ansvarlig for alt hvad alle muslimer gør af godt eller ondt.
Hvor mange danskere mon har læst (hele) bibelen (næppe ret mange), og hvor mange danskere føler sig ansvarlig for alt hvad der står i dette skrift (formentlig endnu færre) og i øvrigt er ansvarlig for alt hvad alle kristne i verden gør af godt eller ondt (næppe én).
Hvorfor denne forskel? Hvorfor denne negative forskelsbehandling? Mon ikke fordi vi inderst inde føler os hævede over og mere værd end muslimer, og således har svært ved at leve op til de nok så besungne danske værdier som vel bla indbefatter tanken om lige menneskeligt værd uanset køn, race, tro, social status osv?
Er det ikke karakteristisk, at de der råber højest om danske værdier også er dem, der underløber dem?
Er det ikke en kendsgerning, at ligesom der er et utal af tolkninger af kristendommen, er der tilsvarende mange udlægninger af islam, at islam langt fra er en entydig religion og historisk og aktuelt tolkes vidt forskelligt af forskellige mennesker, at ens tro primært er en sag mellem den enkelte og Gud, og at enhver kun er ansvarlig for sine egne gerninger?
Er det ikke en kendsgerning, at hvad enten den hellige tekst er bibelen, koranen, Vandrer mod Lyset! eller menneskerettighedserklæringen eller grundloven så bruges disse oftest til at slå andre i hovedet med og ikke til at berige hinanden med? Er det ikke en kendsgerning at disse hellige tekster nu som før bindes i halen på bomber og raketter? Med hvilken ret gør vi det? Er kendsgerningen ikke den, at vi dermed kompromitterer det hellige i os ubodeligt?
Og er det ikke en kendsgerning, at det som de fleste religioner kalder det største, det mest værdifulde, det dyrebareste nemlig kærligheden og den helt almindelige kærlighed mellem mennesker, herved underløbes og mistrives?
Hvor mange danskere mon har læst (hele) bibelen (næppe ret mange), og hvor mange danskere føler sig ansvarlig for alt hvad der står i dette skrift (formentlig endnu færre) og i øvrigt er ansvarlig for alt hvad alle kristne i verden gør af godt eller ondt (næppe én).
Hvorfor denne forskel? Hvorfor denne negative forskelsbehandling? Mon ikke fordi vi inderst inde føler os hævede over og mere værd end muslimer, og således har svært ved at leve op til de nok så besungne danske værdier som vel bla indbefatter tanken om lige menneskeligt værd uanset køn, race, tro, social status osv?
Er det ikke karakteristisk, at de der råber højest om danske værdier også er dem, der underløber dem?
Er det ikke en kendsgerning, at ligesom der er et utal af tolkninger af kristendommen, er der tilsvarende mange udlægninger af islam, at islam langt fra er en entydig religion og historisk og aktuelt tolkes vidt forskelligt af forskellige mennesker, at ens tro primært er en sag mellem den enkelte og Gud, og at enhver kun er ansvarlig for sine egne gerninger?
Er det ikke en kendsgerning, at hvad enten den hellige tekst er bibelen, koranen, Vandrer mod Lyset! eller menneskerettighedserklæringen eller grundloven så bruges disse oftest til at slå andre i hovedet med og ikke til at berige hinanden med? Er det ikke en kendsgerning at disse hellige tekster nu som før bindes i halen på bomber og raketter? Med hvilken ret gør vi det? Er kendsgerningen ikke den, at vi dermed kompromitterer det hellige i os ubodeligt?
Og er det ikke en kendsgerning, at det som de fleste religioner kalder det største, det mest værdifulde, det dyrebareste nemlig kærligheden og den helt almindelige kærlighed mellem mennesker, herved underløbes og mistrives?
Kommentarer
Send en kommentar