Gå videre til hovedindholdet

Politisk og økonomisk determinisme

I økonomisk teori og politisk videnskab søger man bla at afdække hvilke stimuli der fører til bestemte og ønskelige adfærdsformer for et lands borgere. Og ud fra disse tanker søger man så fra politisk hold at føre en rationel politik.

At dog hverken økonomi eller politisk videnskab kan kaldes for eksakte videnskaber skyldes bla at de bygger på en forkert antagelse om, at hvis man påvirker et menneske med de og de stimuli eller incitamenter, så handler dette menneske netop sådan og sådan.

Med andre ord: En påvirkning X af et menneske medfører med nødvendighed virkning eller handling Y.

At det er en forkert antagelse kan bevises eller i hvert fald sandsynliggøres ved at ethvert lands borgere er underlagt de samme love og regler og incitamenter, men handler vidt forskelligt ud fra disse stimuli.

Vi mennesker handler altså ikke med nødvendighed. Men det betyder ikke at vores handlinger er tilfældige, hvilket ville indebære at vi simpelthen var utilregnelige.

Vi mennesker har en grundlæggende indre og ydre frihed (mere eller mindre; med indre frihed mener jeg frihed til at tænke og handle og med ydre frihed det miljø eller omstændigheder vi handler i og under), hvilket vil sige, at vi under de og de omstændigheder og de og de love og incitamenter mere eller mindre bevidst beslutter hvad vi vil gøre.

I hvert fald bygger vores juridiske system på tanken om denne frihed: Det ville ikke give mening at straffe et menneske for en bestemt handling, hvis det enkelte menneske ikke har et valg eller en frihed til at handle sådan eller sådan eller lade være; hvis vi handler med nødvendighed.

Så samfundene og økonomien udvikler sig ikke ud fra en nødvendighed (determinisme) fordi mennesker ikke gør det. Det nærmeste man kan komme en forudsigelse af et lands udvikling er en sandsynlighed eller en tendens; hvis vi handler sådan eller sådan, hvis vi fører den eller den politik, så vil der sandsynligvis ske det eller det.

Derfor er det ikke muligt at formulere eksakt hvad præcis der i en given situation er den rigtige politik at føre; eller som jeg startede med at sige: Økonomi og politik er ikke eksakte discipliner.

Politik i dag er snarere en kamp mellem bestemte interesser både nationalt og internationalt, interesser som man søger at bibringe et skær af logik og rationalitet uden at dette kan stå for en nærmere prøve.

Man kan håbe at det med tiden vil ændre sig så den grundlæggende bestræbelse ikke bliver interesser maskeret som hensyn til almenvellet, men derimod det man med den bedste vilje mener er bedst for de fleste mennesker.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...

Kærligheden er verdens bærende princip

I Vandrer mod Lyset beskrives det hvordan Gud bærer verden og den samlede skabelse, Verdensaltet. Da vi samtidig ved fra dette værk, at Lyset gennemstrømmer Gud og at lysets essens er kærlighed er det rimeligt at sige, at kærligheden er verdens bærende princip og at kærligheden er al eksistens' bærende kraft. Dette er ikke indlysende når vi betragter denne verdens mange ufuldkommenheder; dens mange lidelser, sygdomme, krig, vold og grusomhed. Vi forledes let til at tro på, at den uhellige treenighed - magt, penge og sex - ligger bag alt, i hvert fald bag al menneskelig kultur og aktivitet. Men denne verden, mørkets verden - læser vi i Vandrer mod Lyset - er en anomali i forhold til det uendelige og evige Lyshav der evigt udstråles fra Herren, den Almægtige, og som bærer alt. Kosmisk set er døden, sygdom og lidelser paranteser og de er underordnede kærlighedens altbeherskende og evige Magt i Herren. Lyshavet - ikke død og lidelse - er gennem Gud verdens inderste princip,...

Tankens subjektivitet og relativitet II

Tanken om at den verden vi sanser og prøver at forstå erkendelsesmæssigt er indhyllet i tåge, at der er et uigennemtrængeligt slør mellem os og verden, og at vi ikke kan erkende verden som den er, men kun som den kommer tilsyne for os, er gammel. Det er ikke kun Kant, der har påpeget dette i sin erkendelsesteori, tanken findes også fx i hinduismen og buddhismen ved tanken om Mayas slør, og tanken findes hos Platon i hans berømte hulelignelse; at vi er som fanger, der er spændt fast dybt i en hule, med blikket rettet mod skygger på væggen, skygger der kastes fra den virkelige verden, ideverdenen, hinsides hulen. Måske kan vi også tolke Platons lignelse sådan, at det er os selv, der kaster skyggerne ved at skygge for den virkelige verden. Det sidste, at det måske er os selv, der kaster skyggerne, peger i retning af den tanke, at sløret måske ikke ligger i verden, men i os, i vores tanke og i selve erkendelsen, ved - som beskrevet i del I - at vi, når vi tænker på noget, fx på 'verden...