I økonomisk teori og politisk videnskab søger man bla at afdække hvilke stimuli der fører til bestemte og ønskelige adfærdsformer for et lands borgere. Og ud fra disse tanker søger man så fra politisk hold at føre en rationel politik.
At dog hverken økonomi eller politisk videnskab kan kaldes for eksakte videnskaber skyldes bla at de bygger på en forkert antagelse om, at hvis man påvirker et menneske med de og de stimuli eller incitamenter, så handler dette menneske netop sådan og sådan.
Med andre ord: En påvirkning X af et menneske medfører med nødvendighed virkning eller handling Y.
At det er en forkert antagelse kan bevises eller i hvert fald sandsynliggøres ved at ethvert lands borgere er underlagt de samme love og regler og incitamenter, men handler vidt forskelligt ud fra disse stimuli.
Vi mennesker handler altså ikke med nødvendighed. Men det betyder ikke at vores handlinger er tilfældige, hvilket ville indebære at vi simpelthen var utilregnelige.
Vi mennesker har en grundlæggende indre og ydre frihed (mere eller mindre; med indre frihed mener jeg frihed til at tænke og handle og med ydre frihed det miljø eller omstændigheder vi handler i og under), hvilket vil sige, at vi under de og de omstændigheder og de og de love og incitamenter mere eller mindre bevidst beslutter hvad vi vil gøre.
I hvert fald bygger vores juridiske system på tanken om denne frihed: Det ville ikke give mening at straffe et menneske for en bestemt handling, hvis det enkelte menneske ikke har et valg eller en frihed til at handle sådan eller sådan eller lade være; hvis vi handler med nødvendighed.
Så samfundene og økonomien udvikler sig ikke ud fra en nødvendighed (determinisme) fordi mennesker ikke gør det. Det nærmeste man kan komme en forudsigelse af et lands udvikling er en sandsynlighed eller en tendens; hvis vi handler sådan eller sådan, hvis vi fører den eller den politik, så vil der sandsynligvis ske det eller det.
Derfor er det ikke muligt at formulere eksakt hvad præcis der i en given situation er den rigtige politik at føre; eller som jeg startede med at sige: Økonomi og politik er ikke eksakte discipliner.
Politik i dag er snarere en kamp mellem bestemte interesser både nationalt og internationalt, interesser som man søger at bibringe et skær af logik og rationalitet uden at dette kan stå for en nærmere prøve.
Man kan håbe at det med tiden vil ændre sig så den grundlæggende bestræbelse ikke bliver interesser maskeret som hensyn til almenvellet, men derimod det man med den bedste vilje mener er bedst for de fleste mennesker.
Kommentarer
Send en kommentar