Gå videre til hovedindholdet

Hos psykiateren 2

Dr. Tics sad og rodede med nogle papirer, og så knap nok op da jeg trådte ind i konsultationen. På væggene hang et maleri som jeg mente var af Kvium uden at jeg kendte titlen, hvis det havde en, og et af Ovartaci som jeg heller ikke kendte titlen på. Jeg tænkte at de måtte være kostbare og at dr. Tics måtte tjene godt på sådan nogle som mig.

Dr. Tics viftede med hænderne og betydede mig, at jeg kunne tage plads i den sædvanlige stol, der stod lidt skråt til venstre for hans skrivebord.

- Ja, sid ned, sid ned, lad roen falde over dig, begyndte han, - noget nyt siden sidst? Angst, nedtrykthed, forvirring? Kan du sove?

Jeg svarede som sandt var at det kunne jeg stadig ikke.

- Nåh, nåh, æh hæm, ser du, jeg har talt med en kollega, eller det vil sige han er en ven og neurobiolog, dr. Hjerne, ved du hvad en neurobiolog er, nå, æh hæm, ikke, rent privat selvfølgelig, uden at nævne navne, selvfølgelig, tavshedspligt og, æh, ha ha, ser du, dit tilfælde interesserer os begge, mellem os sagt er dit tilfælde lidt specielt, lidt ha ha usædvanligt så at sige, æh hæ, forbindelse med vorherre og fanden, æh, fanden, usædvanlig kontakt, du modtager visse budskaber...

Han strøg sig nervøst over det lange fuldskæg og viftede i luften med den kuglepen han havde i venstre hånd, så tog han mod til sig og klemte ud ad mundvigen,

- Er der et budskab til mig, fra en af de to? Nævner de mig, hm? Nævner de Hjerne...?

Han så på mig gennem sine store briller med øjne, der så ekstra store ud på grund af styrken i glassene.

Jeg svarede nej.

- Nå, uden betydning, lige meget, jeg spørger jo også bare sådan af nysgerrighed, ren og skær, du kan kalde det akademisk interesse, hvis nu ham, ub, hop, dernede havde visse planer med, uf, hø, mig, men, - og dette klemte han igen ud mellem de sammenpressede læber, - heller ikke ham deroppe, hm, slet intet, ha ha?

Igen måtte jeg svare nej, hvilket han virkede lidt skuffet over.

- Nå, hub, hm, fortsæt det gode arbejde, æh, arbejde, og husk at sige til hvis du hører noget om, ja, kort sagt, hæ øh, vi fortsætter med uændret dosis Zyprexa og Truxal, og hvis du hører noget om, du ved, ha ha, så ring...

Han gav mig et kort med sit private telefonnummer og blinkede flere gange konspiratorisk til mig, eller også var det bare nervøse trækninger omkring øjnene.

- Dag og nat, dag og, æh, nat, bare ring...

Jeg forlod klinikken og trådte ud på gaden og gik hen til pølsevognen i gågaden og fik som sædvanligt to medister med brød og hele svineriet, som jeg skyllede ned med en Cocio, glad og lettet over trods alt stadig at være i live og at der var hjælp at få.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og d...
Send en kommentar
Læs mere

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d...
Send en kommentar
Læs mere

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...
Send en kommentar
Læs mere