Gå videre til hovedindholdet

Note om EU

I diskussionen om EU fremføres undertiden to påstande:

1) EU er udemokratisk eller behæftet med et demokratisk underskud

2) EU bestemmer for meget over de enkelte medlemslande

Er EU udemokratisk? Enhver borger i Den europæiske Union kan stemme til EU parlamentet, og Ministerrådet består af ministre fra medlemslandenes regeringer. Dermed har enhver borger i EU en demokratisk indflydelse på den politik der føres af EU.

Når det så hævdes, at EU bestemmer for meget, kan man sammenligne det med forholdene i medlemslandene. Ligesom nationalt demokrati kan opfattes som en proces hvor i første omgang argumentets styrke og derefter en beslutning og viljen til at bøje sig for flertallets vilje eller beslutning også selv om den går imod den enkeltes holdning og interesser, kan EU politikken opfattes som en lignende, demokratisk proces, hvor meninger og interesser mødes og brydes og bøjer sig mod hinanden.

Det ville først være betænkeligt, hvis fx Danmark med sine ca 5 mio indbyggere skulle herske enevældigt over Unionens øvrige nationer og borgere, og derfor kan man sige, at påstanden at EU bestemmer for meget i virkeligheden betyder, at man ikke ønsker at EU skal være demokratisk, hvis vi med demokrati mener den før nævnte proces, hvor man bla demokratisk bøjer sig for flertallets vilje.

At hver enkelt (individ eller nation) skulle få sin vilje 100% er ikke demokrati men diktatur.

Hvis ikke vi vil bøje os for flertallets vilje i EU politikken, og acceptere at beslutningerne af og til går os imod, så kan EU ikke være demokratisk, og så burde vi måske helt opgive Den europæiske Union.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...

Kærligheden er verdens bærende princip

I Vandrer mod Lyset beskrives det hvordan Gud bærer verden og den samlede skabelse, Verdensaltet. Da vi samtidig ved fra dette værk, at Lyset gennemstrømmer Gud og at lysets essens er kærlighed er det rimeligt at sige, at kærligheden er verdens bærende princip og at kærligheden er al eksistens' bærende kraft. Dette er ikke indlysende når vi betragter denne verdens mange ufuldkommenheder; dens mange lidelser, sygdomme, krig, vold og grusomhed. Vi forledes let til at tro på, at den uhellige treenighed - magt, penge og sex - ligger bag alt, i hvert fald bag al menneskelig kultur og aktivitet. Men denne verden, mørkets verden - læser vi i Vandrer mod Lyset - er en anomali i forhold til det uendelige og evige Lyshav der evigt udstråles fra Herren, den Almægtige, og som bærer alt. Kosmisk set er døden, sygdom og lidelser paranteser og de er underordnede kærlighedens altbeherskende og evige Magt i Herren. Lyshavet - ikke død og lidelse - er gennem Gud verdens inderste princip,...

Tankens subjektivitet og relativitet II

Tanken om at den verden vi sanser og prøver at forstå erkendelsesmæssigt er indhyllet i tåge, at der er et uigennemtrængeligt slør mellem os og verden, og at vi ikke kan erkende verden som den er, men kun som den kommer tilsyne for os, er gammel. Det er ikke kun Kant, der har påpeget dette i sin erkendelsesteori, tanken findes også fx i hinduismen og buddhismen ved tanken om Mayas slør, og tanken findes hos Platon i hans berømte hulelignelse; at vi er som fanger, der er spændt fast dybt i en hule, med blikket rettet mod skygger på væggen, skygger der kastes fra den virkelige verden, ideverdenen, hinsides hulen. Måske kan vi også tolke Platons lignelse sådan, at det er os selv, der kaster skyggerne ved at skygge for den virkelige verden. Det sidste, at det måske er os selv, der kaster skyggerne, peger i retning af den tanke, at sløret måske ikke ligger i verden, men i os, i vores tanke og i selve erkendelsen, ved - som beskrevet i del I - at vi, når vi tænker på noget, fx på 'verden...