Gå videre til hovedindholdet

Bibelen som myte, fiktion

Ligesom jeg før har forsøgt at argumentere for at bibelens beretning om syndefaldet bedre kan forstås som myte og ikke som faktuel historie er det min opfattelse at store dele af bibelen kan forstås på samme måde, altså som myte, fiktion og ikke som kendsgerninger.

Fx skabelsesberetningen, beretningen om Noa og syndfloden, Jobs Bog, beretningen om Jesu kødelige opstandelse og himmelfart, beretningen om hvordan Jesus bespiste de mange mennesker, hans forvandling af vand til vin, hele 'Johannes Åbenbaring' osv osv.

Og hvis det er rigtigt at Gud er Lysets og kærlighedens Almagt som jeg har skrevet en del om, så er også beretningen om Abraham, Isak og Jakob forstået som faktuel historie absurd, men fungerer måske som myte og fiktion (en fundamentalt spændende historie som Thomas Mann har digtet videre på i 'Josef og hans brødre').

Store dele af bibelen virker meningsløs hvis man tolker den bogstaveligt og ikke som skønlitteratur, fiktion; fx virker det med den moderne videnskabs resultater også tvivlsomt at hævde at Gud skabte Jorden på seks dage, at benægte evolutionen, at hævde kødets opstandelse osv osv.

Men som fiktion, som myte kan flere af fortællingerne fungere; at hævde at alt i bibelen er konkret sandhed og måske endda 'Guds ord' virker på mig rent ud sagt latterligt, og at folk tidligere er blevet brændt og tortureret i kristendommens, den bogstavelige tolkning af bibelen og Guds navn er tragisk.

Hvad der dog ikke er latterligt eller tragisk er det håb og den trøst og glæde bibelen og kristendommen gennem tiderne har bibragt mange mennesker; dog nok til dels på et fejlagtigt grundlag hvis man har tolket budskabet bogstaveligt og ikke har formået at se den sande Guds billede bag de mange brogede og eventyrlige fortællinger.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…