Gå videre til hovedindholdet

Absolut viden og sandsynligheder

Mig bekendt har ingen tænkere formået at formulere en absolut sikker viden eller et absolut sikkert udgangspunkt eller grundlag for den menneskelige erkendelse. Filosofi kan måske derfor, snarere end formuleringen af sikker viden, beskrives som en proces, eller som forsøg på at formulere argumenterede påstande, uden at nå til sikre resultater.

Måske er filosofi altså mere proces end resultater. Der synes altid at kunne indvendes argumenter mod en hvilken som helst antagelse eller hvilket som helst argument, og derfor vil jeg forsøge at formulere dette synspunkt i denne påstand:

Påstand: For enhver påstand, p, kan hævdes påstanden, ikke-p, eller non-p.

Påstanden kan illustreres med nogle eksempler:

Påstand, p1: Verden eksisterer.

Heroverfor kan hævdes påstanden, ikke-p1: Verden eksisterer ikke.

Begrundelse af påstanden, ikke-p1:

Da vi hverken ved hvad vi mener med verden i sin helhed, eftersom vi ikke kender verden til bunds med alle dens dele, fx elementarpartikler, lovmæssigheder, sammenhænge osv, eller ved hvad eksistens betyder, bliver udtrykket, verden eksisterer, et vagt udtryk, der nok virker intuitivt rigtigt, men strengt taget ikke kan bevises. Derfor kan det lige så godt være, at verden er en illusion som nogle har hævdet (i den østlige opfattelse af verden som 'skin' eller maya, illusion).

Påstand, p2: Tanken eksisterer.

Heroverfor kan hævdes påstanden, ikke-p2: Tanken eksisterer ikke.

Begrundelse af påstanden, ikke-p2:

Da vi hverken ved hvad tanken er eller ved, som før nævnt, hvad eksistens er, bliver igen påstanden, tanken eksisterer, så vagt at det modsatte, tanken eksisterer ikke, lige så godt kan være sandt. Det jeg opfatter som mine tanker kunne lige så godt være en illusion eller noget andet end jeg tror eller mener.

Påstand, p3: Tyngdekraften eksisterer.

Heroverfor kan hævdes påstanden, ikke-p3: Tyngdekraften eksisterer ikke.

Begrundelse af påstanden, ikke-p3:

Da vi ikke ved hvad tyngdekraft dybest set er, uagtet at fysikere for nylig har opdaget gravitationsbølger, en viden der ikke udtømmer hvad tyngdekraft egentlig og i sin totalitet og kerne er, og - igen, da vi ikke kender den egentlige betydning af begrebet eksistens, er også dette udtryk, tyngdekraften eksisterer, strengt taget så vagt, at det modsatte lige så godt kunne være tilfældet.

Dette som en illustration af den oprindelige påstand, at for hver påstand kan den modsatte påstand hævdes.

Derfor - når selv så grundlæggende påstande med en vis validitet kan betvivles og de modsatte påstande med en vis vægt kan hævdes - så synes forholdet omkring den menneskelige erkendelse at være behæftet med en måske principiel usikkerhed, så vi må sige, at vi ikke ved ret meget, måske intet, med sikkerhed, men at vi nærmere må tro på at vi ved det vi tror vi ved.

Og derfor synes den menneskelige erkendelse ikke at kunne blive absolut men kun sandsynlig og altid behæftet med usikkerhed. Der synes at være lag eller dybder i verden eller virkeligheden, hvis vi spørger længe nok, hvortil tanken ikke rækker eller kan lodde fuldt ud.

Det eneste vi kan med sikkerhed er måske at sige, at hvis fx verden eller tanken eller tyngdekraften (som i de givne eksempler) eksisterer, ... Det eneste vi med sikkerhed kan sige er, at vi med grundlæggende antagelser kan slutte os til visse følger og konsekvenser, men at vores grundlæggende antagelser aldrig er helt sikre og altid forbundet med usikkerhed.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…