Gå videre til hovedindholdet

Hos psykiateren for sidste gang

Fem dage efter den sidste konsultation meddelte dr. Tics mig formelt gennem sin sekretær, at han anså min behandling for vellykket og afsluttet. Det var jeg glad for, men var jeg så nu også rask?

Da jeg altså ikke længere kunne tale med ham, prøvede jeg alternative løsninger på mine problemer, da jeg ærlig talt stadig havde det temmelig skidt. Jeg afsøgte internettet for muligheder, og endte med at bestille et horoskop hos en astrolog, der hed Kim Kim Nasr.

Da jeg havde indtastet mine oplysninger om fødselsdag og - tidspunkt og havde betalt de 2400,- horoskopet kostede og nåede til den sidste side i bestillingsformularen, stod der "Tak for din bestilling, du vil modtage dit horoskop med posten inden for 7 dage" ovenover et billede af - dr. Tics, der til lejligheden var iført en stram hvid T-shirt, et bredt smil og de karakteristiske stærke briller.

Jeg var målløs. Hvad havde den mand gang i? Astrologi? Var hans navn dr. Tics eller Kim Kim Nasr eller noget helt tredje eller fjerde?

De følgende dage dukkede han op flere steder, og min paranoia eksploderede. I min stadige søgen efter hjælp havde jeg fx slået op på en side på nettet, der reklamerede for en indisk asram, under overskriften:

"Kend universet, kend din fremtid, kend Sri Sri Naham Shidi Heebshee, velkommen i Den hellige Lotushave". Nedenunder var et stort billede af, - "dr. Tics" med en orange turban og luftige gevandter.

Jeg blev mere og mere desperat. Den mand dukkede op alle vegne. Hvem var han? Hvad mere var han involveret i? Prostitution? Narko? Våben? Lige meget hvad jeg gjorde kunne jeg tilsyneladende ikke undslippe ham.

Det sidste jeg så til ham inden jeg slukkede min tablet og telefon og tv var en lille billedsekvens på YouTube hvor man ser "den forhadte diktator i Guinea Bissau,  Mambula Kento, blive ført væk til den retfærdighed, der venter ham og har ventet ham længe" i håndjern og et trodsigt og udfordrende udtryk i ansigtet. Manden på billederne var den mand jeg kendte som dr. Tics.

Nu var det nok. Ikke mere internet ikke mere tv ikke mere "dr. Tics ". Jeg måtte klare mig selv. Mærkeligt nok gav denne tanke mig en vis fred i sindet.

Et par dage senere sad jeg i mangel af netforbindelse og tv og bladrede i ugebladet, Alt for dig, og så der en annonce for hudcreme til kvinder med en model, der var langt fra de normale anorektiske kropsidealer, med en stor og pæn røv lige efter min smag. Jeg sukkede og tænkte ved mig selv;

- Ja ja, jeg skal nok klare det. Når enden er god, er alting godt.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...

Kærligheden er verdens bærende princip

I Vandrer mod Lyset beskrives det hvordan Gud bærer verden og den samlede skabelse, Verdensaltet. Da vi samtidig ved fra dette værk, at Lyset gennemstrømmer Gud og at lysets essens er kærlighed er det rimeligt at sige, at kærligheden er verdens bærende princip og at kærligheden er al eksistens' bærende kraft. Dette er ikke indlysende når vi betragter denne verdens mange ufuldkommenheder; dens mange lidelser, sygdomme, krig, vold og grusomhed. Vi forledes let til at tro på, at den uhellige treenighed - magt, penge og sex - ligger bag alt, i hvert fald bag al menneskelig kultur og aktivitet. Men denne verden, mørkets verden - læser vi i Vandrer mod Lyset - er en anomali i forhold til det uendelige og evige Lyshav der evigt udstråles fra Herren, den Almægtige, og som bærer alt. Kosmisk set er døden, sygdom og lidelser paranteser og de er underordnede kærlighedens altbeherskende og evige Magt i Herren. Lyshavet - ikke død og lidelse - er gennem Gud verdens inderste princip,...

Tankens subjektivitet og relativitet II

Tanken om at den verden vi sanser og prøver at forstå erkendelsesmæssigt er indhyllet i tåge, at der er et uigennemtrængeligt slør mellem os og verden, og at vi ikke kan erkende verden som den er, men kun som den kommer tilsyne for os, er gammel. Det er ikke kun Kant, der har påpeget dette i sin erkendelsesteori, tanken findes også fx i hinduismen og buddhismen ved tanken om Mayas slør, og tanken findes hos Platon i hans berømte hulelignelse; at vi er som fanger, der er spændt fast dybt i en hule, med blikket rettet mod skygger på væggen, skygger der kastes fra den virkelige verden, ideverdenen, hinsides hulen. Måske kan vi også tolke Platons lignelse sådan, at det er os selv, der kaster skyggerne ved at skygge for den virkelige verden. Det sidste, at det måske er os selv, der kaster skyggerne, peger i retning af den tanke, at sløret måske ikke ligger i verden, men i os, i vores tanke og i selve erkendelsen, ved - som beskrevet i del I - at vi, når vi tænker på noget, fx på 'verden...