Gå videre til hovedindholdet

Opsats 13; Spørgsmål om kristendom

Er kristendom den umulige fordring, det absurde, og Guds nådes Hånd der griber mig når jeg falder fra fordringen?

Skal jeg vove springet ud på de 70000 favne vand? Skal jeg opgive alt, mit liv, min forstand, min sjæl for at få alt? Skal den der elsker sit liv miste det, og den der hader sit liv få evigt liv?

Er tro det at springe og fortabelse det at lade være?

Skal jeg elske min næste som jeg elsker mig selv? Skal jeg tilgive mine fjender? Skal jeg vende den anden kind til når jeg bliver slået?

Skal jeg tro at Gud blev menneske, lod sig korsfæste og opstod og derved besejrede døden? Også min død? Til evigt liv, hvis jeg tror? Er det vejen, sandheden og livet?

Gud, jeg står her med min rystende og rystede sjæl og ser ned i afgrunden, de 70000 favne vand, som både kan være frelse og fortabelse, himmel og helvede. Du siger spring! Og tier.

Skal jeg som Abraham ubetinget adlyde? Du siger: Spring! Og tier.

Gud, jeg tænker: Alt kan være tilfældet. Det kan være at dette er fordringen og det kan være at det ikke er. Men sådan tænker en kræmmersjæl; hellere vove springet end lade være, for hvad nu hvis..?

Og sådan en kræmmersjæl, siger evangeliet, styrter du i afgrunden, han er lunken, hans tale ikke ja ja, nej nej, men måske.

Du siger: Spring! Og tier. Jeg skal springe, hele min sjæl skal vove springet uden sikerhedsline og uden bagtanke, et spring ud i intethed eller frelse. Jeg selv kan ikke gribe, kun du, og mere ved jeg ikke. Spring! Siger du og tier.

Gud, jeg er forfærdet og rystet i mit inderste. Kristus forarger mig. Fordringen er umenneskelig og absurd, netop umenneskelig og absurd. Jeg er lunken. Jeg gyser for de 70000 favne. Jeg ejer ikke tro, kan ikke tro.

Jeg vil vide. Gentager jeg derved Adam og Evas syndefald? Er det det der menes med arvesynd? Er tro det sted hvor viden hører op? Er tro et kors for tanken? Tro på trods af al forstand? Ophæver tro viden? Ophæver viden tro?

Gud, jeg er svimmel, jeg falder, vil du gribe mig?

Tilegnet Climacus og anti-Climacus der ved nattens 2. time gjorde anskrig og råbte: Her er det vidunderlige og forfærdelige; livet der gives for intet og tages for intet

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…