Gå videre til hovedindholdet

Korankritik

Ligesom bibelen gennem tiden er blevet udsat for en efter min opfattelse nødvendig kritik er der som jeg ser det et behov for at gøre det samme med koranen. Dette behov ser jeg ud fra de forfærdelige forbrydelser der stadig bliver begået i Guds eller Allahs navn og ud fra de stærkt formørkede passager i koranen, der tilsyneladende legitimerer disse forbrydelser.

For at give en kritik af koranen og islam generelt er det nødvendigt først at søge at bestemme det helt grundliggende i koranen og islam. Jeg opfatter det grundliggende sådan:

Gennem tiderne har Gud sendt flere profeter til menneskene for at retlede dem og give dem sandheden. Blandt de i islam anerkendte profeter er bla Noah og Jesus. Men disse profeters  budskaber er siden blevet forvansket. Derfor sendte Gud i tidens fylde Muhammed for at bringe os den fulde sandhed, og denne sandhed blev overgivet Muhammed af ærkeenglen Gabriel. Da Muhammed således er den sidste profet der har bragt den endegyldige sandhed kaldes han også profeternes segl. Hans liv og udtalelser er perfekte og fuldkomne og sande og er overleveret os gennem hadith gennem de såkaldte isnader (overleveringskæder).

Hvis det derfor kan påvises, at koranen ikke er fuldkommen og helt igennem sand og perfekt og Muhammed ikke var perfekt og syndefri så har vi et fundament for en egentlig kritik af koranen og islam.

Som jeg ofte har søgt at argumentere for, så må Gud hvis Han er det Højeste Væsen være lysets og kærlighedens Almagt. Derfor må enhver sand åbenbaring fra Ham afspejle dette. Hvis der derfor kan gives blot et enkelt eksempel fra koranen (eller en hvilken som helst anden religiøs tekst) på, at Gud ikke lever op til dette, er åbenbaringen ikke fuldkommen.

Jeg vil her give tre eksempler på sådanne skriftsteder og blot tilføje at der er mange andre: Sura 8, vers 13-14, hvor der tales om "Ildens straf" til de vantro; Sura 29, vers 53-54, hvor der tales om helvedesstraf til "de vantro"; Sura 57, vers 13, hvor der igen tales om straf til "de vantro".

Hvis Gud er lysets og kærlighedens Almagt kan disse skriftsteder umuligt stamme fra Ham og derfor er koranen ikke den fuldkomne sandhed (eller en del af al sandhed, "Skriftens moder").

Der kunne også gives mange eksempler på, at heller ikke Muhammed var perfekt og fuldkommen, dvs fuldt ud afspejlede lysets og kærlighedens Almagt og i al sin gerning var kærlig og barmhjertig (fx de mange ķrige han førte og alle de menneskers død han var ansvarlig for).

Derfor mener jeg ikke at det er rimeligt at kalde koranen og Muhammed fuldkomne og helt igennem sande og efterfølgelsesværdige.

(Note: De her givne skriftsteder er taget fra den danske oversættelse af koranen fra 2006)

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...
Send en kommentar
Læs mere

Kærligheden er verdens bærende princip

I Vandrer mod Lyset beskrives det hvordan Gud bærer verden og den samlede skabelse, Verdensaltet. Da vi samtidig ved fra dette værk, at Lyset gennemstrømmer Gud og at lysets essens er kærlighed er det rimeligt at sige, at kærligheden er verdens bærende princip og at kærligheden er al eksistens' bærende kraft. Dette er ikke indlysende når vi betragter denne verdens mange ufuldkommenheder; dens mange lidelser, sygdomme, krig, vold og grusomhed. Vi forledes let til at tro på, at den uhellige treenighed - magt, penge og sex - ligger bag alt, i hvert fald bag al menneskelig kultur og aktivitet. Men denne verden, mørkets verden - læser vi i Vandrer mod Lyset - er en anomali i forhold til det uendelige og evige Lyshav der evigt udstråles fra Herren, den Almægtige, og som bærer alt. Kosmisk set er døden, sygdom og lidelser paranteser og de er underordnede kærlighedens altbeherskende og evige Magt i Herren. Lyshavet - ikke død og lidelse - er gennem Gud verdens inderste princip,...
6 kommentarer
Læs mere

Tankens subjektivitet og relativitet II

Tanken om at den verden vi sanser og prøver at forstå erkendelsesmæssigt er indhyllet i tåge, at der er et uigennemtrængeligt slør mellem os og verden, og at vi ikke kan erkende verden som den er, men kun som den kommer tilsyne for os, er gammel. Det er ikke kun Kant, der har påpeget dette i sin erkendelsesteori, tanken findes også fx i hinduismen og buddhismen ved tanken om Mayas slør, og tanken findes hos Platon i hans berømte hulelignelse; at vi er som fanger, der er spændt fast dybt i en hule, med blikket rettet mod skygger på væggen, skygger der kastes fra den virkelige verden, ideverdenen, hinsides hulen. Måske kan vi også tolke Platons lignelse sådan, at det er os selv, der kaster skyggerne ved at skygge for den virkelige verden. Det sidste, at det måske er os selv, der kaster skyggerne, peger i retning af den tanke, at sløret måske ikke ligger i verden, men i os, i vores tanke og i selve erkendelsen, ved - som beskrevet i del I - at vi, når vi tænker på noget, fx på 'verden...
Send en kommentar
Læs mere