Gå videre til hovedindholdet

Korankritik

Ligesom bibelen gennem tiden er blevet udsat for en efter min opfattelse nødvendig kritik er der som jeg ser det et behov for at gøre det samme med koranen. Dette behov ser jeg ud fra de forfærdelige forbrydelser der stadig bliver begået i Guds eller Allahs navn og ud fra de stærkt formørkede passager i koranen, der tilsyneladende legitimerer disse forbrydelser.

For at give en kritik af koranen og islam generelt er det nødvendigt først at søge at bestemme det helt grundliggende i koranen og islam. Jeg opfatter det grundliggende sådan:

Gennem tiderne har Gud sendt flere profeter til menneskene for at retlede dem og give dem sandheden. Blandt de i islam anerkendte profeter er bla Noah og Jesus. Men disse profeters  budskaber er siden blevet forvansket. Derfor sendte Gud i tidens fylde Muhammed for at bringe os den fulde sandhed, og denne sandhed blev overgivet Muhammed af ærkeenglen Gabriel. Da Muhammed således er den sidste profet der har bragt den endegyldige sandhed kaldes han også profeternes segl. Hans liv og udtalelser er perfekte og fuldkomne og sande og er overleveret os gennem hadith gennem de såkaldte isnader (overleveringskæder).

Hvis det derfor kan påvises, at koranen ikke er fuldkommen og helt igennem sand og perfekt og Muhammed ikke var perfekt og syndefri så har vi et fundament for en egentlig kritik af koranen og islam.

Som jeg ofte har søgt at argumentere for, så må Gud hvis Han er det Højeste Væsen være lysets og kærlighedens Almagt. Derfor må enhver sand åbenbaring fra Ham afspejle dette. Hvis der derfor kan gives blot et enkelt eksempel fra koranen (eller en hvilken som helst anden religiøs tekst) på, at Gud ikke lever op til dette, er åbenbaringen ikke fuldkommen.

Jeg vil her give tre eksempler på sådanne skriftsteder og blot tilføje at der er mange andre: Sura 8, vers 13-14, hvor der tales om "Ildens straf" til de vantro; Sura 29, vers 53-54, hvor der tales om helvedesstraf til "de vantro"; Sura 57, vers 13, hvor der igen tales om straf til "de vantro".

Hvis Gud er lysets og kærlighedens Almagt kan disse skriftsteder umuligt stamme fra Ham og derfor er koranen ikke den fuldkomne sandhed (eller en del af al sandhed, "Skriftens moder").

Der kunne også gives mange eksempler på, at heller ikke Muhammed var perfekt og fuldkommen, dvs fuldt ud afspejlede lysets og kærlighedens Almagt og i al sin gerning var kærlig og barmhjertig (fx de mange ķrige han førte og alle de menneskers død han var ansvarlig for).

Derfor mener jeg ikke at det er rimeligt at kalde koranen og Muhammed fuldkomne og helt igennem sande og efterfølgelsesværdige.

(Note: De her givne skriftsteder er taget fra den danske oversættelse af koranen fra 2006)

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Grundlæggende erkendelsesteori (epistemologi)

I erkendelsesteorien (epistemologien) har man længe søgt et sikkert udgangspunkt for menneskets erkendelse. Nødvendigheden af dette skyldes, at det ser ud til, at hvis vi ikke kan identificere et grundlag, et (mere eller mindre) sikkert udgangspunkt for erkendelsen, bliver al erkendelse umulig eller i hvert fald usikker. Vi fanges i en relativisme eller en - måske absolut - skepticisme hvor vi må erkende, at vi intet kan erkende, at vi strengt taget intet kan vide om noget som helst, hvilket jo i sig selv er et paradoks og et kors for tanken.

Men vi har et behov for erkendelse - vi har et behov for at forsøge at forstå den verden vi lever i, for at kunne leve eller overleve, og vi har et behov for at forsøge at forstå os selv som mennesker. Vi er her nede i noget af det mest grundliggende; spørgsmål som: Hvad er et menneske? Hvem er jeg? Hvad er verdens, virkelighedens natur?

Jeg vil her forsøge at opstille og begrunde et muligt udgangspunkt for menneskets erkendelse ud fra denne for…

Humes og Kants erkendelsesteorier

Det er næppe forkert at sige, at blandt filosoffer med den største virkningshistorie hører David Hume (1711-1776) og Immanuel Kant (1724-1804) primært i kraft af deres hovedværker, A Treatise of human nature, (1739; Hume), og Kritik der reinen Vernunft (1781 (A-udgaven) og 1787 (B-udgaven; Kant)).
Ifølge Hume består al menneskelig opfattelse (perception) af indtryk  (impressions) og ideer. Indtryk definerer Hume som sansning (sensation), lidenskaber (passions) og følelser. Ideer er for Hume svage (efter-)billeder af indtryk (faint images) i relation til tænkningen.
Dette er hovedtanken i Humes erkendelsesteori, en tanke som han dog så vidt jeg kan se ikke begrunder noget sted, men som han drager en række radikale konsekvenser af; da vi fx ikke har noget indtryk (i Humes definition af ordet) af loven om årsag og virkning, bliver denne lov illusorisk eller erkendelsesteoretisk ugyldig; vi har intet indtryk af en nødvendig forbindelse mellem årsag og virkning; vi har intet indtryk af f…

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag).Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende.I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi gør m…