Gå videre til hovedindholdet

Opsats 11; Sær strand

Se den unge kvinde gå langs denne strand med knust sind og tomme hænder; hun ved hvad det vil sige - djævelen er ikke udenfor men indeni; hun ved hvad det vil sige - en lidelse så dyb at hun ikke findes men kun Gud er der.

Se den lille dreng med de brune skuldre flintre rundt på den samme strand årtier før; engang skal en knuse hans hjerte som en gletcher der langsomt langsomt knuser et landskab, et liv, et sind.

De jagende tanker, den forfærdelige uro i sindet; tusind pile skyder du af hver time mod dig selv.

Se disse to med dødens skarpe brod i hjertet gå i havet og blive kastet tilbage sammenkrummede som forvitrede døde sten idet de hører livet sige:

Præcis fra denne tomme strand som alle frygter og ingen vender tilbage fra uden at blive en anden, fra denne strand som hedder sjælens død, skal dit træ slå sin dybeste rod og gro den smukkeste gren; For den der går vejen her kender alt menneskeligt.

Roen - det der kan bære din eksistens - er ikke et fjernt paradis, fjernt i tid og rum og uden for dig selv - men er i din kerne, dit indre.

Herfra lever din sjæl uden frygt.

_________________________________

(English translation made by myself)

Strange beach

Behold, this young woman walking this beach with a broken mind and empty hands; she knows what it means: That the devil is not outside but inside; She knows what it means: A suffering so deep that she does not exist and only God is there.

Behold, this little boy with his suntanned shoulders running the same beach decades ago; eventually someone will break his heart like a glacier slowly oh so slow chrushing a landscape, a life, a mind.

The chasing thoughts, the terrible noise in your mind; A thousand arrows you shoot every hour against yourself.

Behold, these two with the sharp sting of death in their hearts walking into the sea and being thrown back upon the beach crumbled like dead stones hearing the voice of life saying:

Precisely from this empty beach which everybody fears and from where noone returns unchanged, this beach named death of the soul, your tree will grow its deepest root and fairest branch; for he who walks this path knows everything which is human.

The peace - that which can carry your existence - is not a distant paradise, distant in space and time and outside yourself - but is in your core, within you.

From here on your soul lives without any fear.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst