Gå videre til hovedindholdet

Opsats 11; Sær strand

Se den unge kvinde gå langs denne strand med knust sind og tomme hænder; hun ved hvad det vil sige - djævelen er ikke udenfor men indeni; hun ved hvad det vil sige - en lidelse så dyb at hun ikke findes men kun Gud er der.

Se den lille dreng med de brune skuldre flintre rundt på den samme strand årtier før; engang skal en knuse hans hjerte som en gletcher der langsomt langsomt knuser et landskab, et liv, et sind.

De jagende tanker, den forfærdelige uro i sindet; tusind pile skyder du af hver time mod dig selv.

Se disse to med dødens skarpe brod i hjertet gå i havet og blive kastet tilbage sammenkrummede som forvitrede døde sten idet de hører livet sige:

Præcis fra denne tomme strand som alle frygter og ingen vender tilbage fra uden at blive en anden, fra denne strand som hedder sjælens død, skal dit træ slå sin dybeste rod og gro den smukkeste gren; For den der går vejen her kender alt menneskeligt.

Roen - det der kan bære din eksistens - er ikke et fjernt paradis, fjernt i tid og rum og uden for dig selv - men er i din kerne, dit indre.

Herfra lever din sjæl uden frygt.

_________________________________

(English translation made by myself)

Strange beach

Behold, this young woman walking this beach with a broken mind and empty hands; she knows what it means: That the devil is not outside but inside; She knows what it means: A suffering so deep that she does not exist and only God is there.

Behold, this little boy with his suntanned shoulders running the same beach decades ago; eventually someone will break his heart like a glacier slowly oh so slow chrushing a landscape, a life, a mind.

The chasing thoughts, the terrible noise in your mind; A thousand arrows you shoot every hour against yourself.

Behold, these two with the sharp sting of death in their hearts walking into the sea and being thrown back upon the beach crumbled like dead stones hearing the voice of life saying:

Precisely from this empty beach which everybody fears and from where noone returns unchanged, this beach named death of the soul, your tree will grow its deepest root and fairest branch; for he who walks this path knows everything which is human.

The peace - that which can carry your existence - is not a distant paradise, distant in space and time and outside yourself - but is in your core, within you.

From here on your soul lives without any fear.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…