Gå videre til hovedindholdet

Undergang eller overgang?

De skygger vi kaster på hinanden
risikerer at blive til virkelighed

Til flygtningekrisen og migrationen til de vestlige samfund er knyttet en undergangsfortælling.

Det hedder sig at tilstrømningen af mennesker fra andre dele af verden truer vores samfunds sammenhængskraft og eksistens.

Derved aktiveres de voldsomme kræfter der er indeholdt i selvopretholdelsesdriften og når dette er tilfældet for et helt folk eller civilisation kan konsekvenserne blive fatale.

Men er vi egentlig truet på vores eksistens? Eller skulle man hellere sige, at tilstrømningen til det aldrende Europa og Vesten rummer en mulighed for at revitalisere vores samfund gennem nyt blod, nye ideer og andre måder at gøre tingene på og organisere os?

Hvem siger at vi i Vesten har fundet de vises sten og at alt fremmed er skidt og uden værdi? Vil dette ikke få vores samfund til at stivne og til sidst dø? Er stagnationen og den manglende åbenhed ikke den egentlige trussel?

Det populære svar; en tåbelig dvælen ved fortidens løsninger på fortidens problemer og gamle tider der hæves til idealet; er det ikke det og den deri indeholdte om end uudtalte racisme og kulturelle arrogance og herrefolksmentalitet; er det ikke der den egentlige trussel er?

Det kunne jo være at vi kunne lære noget af andre og de af os, og at vi sammen kunne skabe en frugtbar syntese og nyt liv ud fra det bedste i hver kultur og menneske, så mødet ikke bliver en undergang som skabes af det værste i os, men en overgang til en ny og mentalt og materielt rigere tid?

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Det gamle og det nye Testamente

I de bibelske tekster ofres nogle steder store anstrengelser for at sammenkæde bibelens dele og kontinuiteten i Skriften blandt andet ved de mange slægtstavler. Et eksempel på det er slægtstavlen i Matthæusevangeliet 1, 1-17 (med parallelsted i Luk. 3, 23-38) der skal skabe kontinuitet mellem Det gamle og Det nye Testamente.

Men hvis man nærlæser Matt 1, 1-17 og kombinerer det med 2. Sam 7, 11-17, hvor Gud angiveligt via profeten Natan forjætter David, at Han vil bygge David et Hus og et kongedømme, befæstet til evig tid (hvilket er en forjættelse om Kristus), så er der en sær inkonsistens i og med at det siges, at Jesus er af Davids slægt;

For i slægtstavlen i Matt 1, 1-17 vises det, at det er Josef, der er af Davids slægt, og Josef er ikke far til Jesus, der påstås at være undfanget af Helligånden og født af Maria som påstås at være jomfru. Derfor er Jesus ikke af Davids slægt, og der er ingen direkte linje fra Abraham over Isak og Jakob og David til Jesus, og dermed kappes en vigti…

Islams vej, sharia, og genvejen

Hvis vi accepterer den korte formel for Islams vej, sharia, jeg før har foreslået:

At den anstrengelse, jihad, hvormed den troende søger at vandre vejen, sharia, til Gud (Allah) ved det inderste hjertes overgivelse (underkastelse) til Ham ved trosbekendelsen (vejens begyndelse), bøn, faste i Ramadan, almisse og pilgrimsfærd til Mekka er Islams kerne;

Så er det let at se rigtigheden i det nogle muslimer siger; at deres religion fx gennem Islamisk Stats ugerninger er blevet kidnappet af kriminelle voldsmænd, hvis ondskab og vildskab kompromitterer en vej og en overbevisning, der for de fleste er kilde til indre fred, trøst og glæde.

Hvor er al Qaidas eller Islamisk Stats forbrydelser retfærdiggjort hvis Islams kerne er den her anførte?

Ingen steder!

Islam er en blandt mange veje til Gud, og fra Vandrer mod Lyset ved vi, at den vej vi vandrer i tro og i håb; den vej fører til Gud.

Ingen har ret til at tvinge nogen til at vandre en vej mod den enkeltes vilje, og ingen har - med et aktuelt …