Gå videre til hovedindholdet

Kærlighedens Gud i jødedom, kristendom, islam og Vandrer mod Lyset

I tillæg til det jeg har skrevet tidligere om fællespunktet for jødedom, kristendom, islam - og også for den åbenbaring som for mig er den meste autoritative, Vandrer mod Lyset - kærligheden og kærlighedsbudet, vil jeg sige, at vi kan vælge mellem at fokusere på det der skiller os eller på kærligheden, der forener os.

Vi kan have forskellige billeder af Gud; men det er jo ikke sådan, at der er en Jahve for jøder, en treenig Gud for kristne, Allah for muslimer og en fjerde Gud som har åbenbaret sig i Vandrer mod Lyset;

Hvis der findes en Gud, findes der kun En. Det vi har af denne Gud er billeder og det der forener disse billeder er kærlighed.

Et argument for denne billedopfattelse er, at ingen beskrivelse af Gud kan blive fuldkommen og helt dækkende; hvis den kunne ville vi være guder og i en vis forstand stå over Gud - hvilket er absurd alene af den grund at vi normalt forstår Gud som det Højeste Væsen.

Ingen beskrivelse eller åbenbaring af et Højeste Væsen kan derfor være fuldkommen og i alle enkeltheder dækkende og nøjagtig.

Hvis vi vælger at fokusere på det der splitter os, hadet, intolerancen og gensidig fordømmelse - har vi forladt religionens og Guds vej, kærligheden.

Hvis vi derimod fokuserer på det der forener al tro og som mulighed alle troende kan vi sammen bygge en mere fredelig verden hvor vi står sammen om at elske og berige hinanden og ikke ødelægge Jorden og livet på en vej - hadets - som ikke er og aldrig har været Guds.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...

Kærligheden er verdens bærende princip

I Vandrer mod Lyset beskrives det hvordan Gud bærer verden og den samlede skabelse, Verdensaltet. Da vi samtidig ved fra dette værk, at Lyset gennemstrømmer Gud og at lysets essens er kærlighed er det rimeligt at sige, at kærligheden er verdens bærende princip og at kærligheden er al eksistens' bærende kraft. Dette er ikke indlysende når vi betragter denne verdens mange ufuldkommenheder; dens mange lidelser, sygdomme, krig, vold og grusomhed. Vi forledes let til at tro på, at den uhellige treenighed - magt, penge og sex - ligger bag alt, i hvert fald bag al menneskelig kultur og aktivitet. Men denne verden, mørkets verden - læser vi i Vandrer mod Lyset - er en anomali i forhold til det uendelige og evige Lyshav der evigt udstråles fra Herren, den Almægtige, og som bærer alt. Kosmisk set er døden, sygdom og lidelser paranteser og de er underordnede kærlighedens altbeherskende og evige Magt i Herren. Lyshavet - ikke død og lidelse - er gennem Gud verdens inderste princip,...

carstenplougolsen.com

Som man nok har bemærket, har jeg ikke bragt nye tekster en tid på denne blog. Jeg henviser interesserede i mit litterære virke til carstenplougolsen.com hvor man både vil finde en blog med kortere tekster og en side med længere. Derudover er det via denne adresse muligt at købe trykte bøger med udvalg af tekster fra forfatterskabet, som jeg har navngivet Højtryk.