Gå videre til hovedindholdet

Sammenfattende om gengældelsesloven

Jeg vil her sammenfatte de erkendelser jeg har gjort vedrørende gengældelsesloven:

I

Gengældelsesloven og gengældelsen er ikke Guds straf, men opdragelse (handlinger har konsekvenser)

I de tilfælde hvor vi nægter at indse naturen af det onde vi har gjort, skal vi gennemleve - når frugterne af vores handlinger er modne til høst - de samme lidelser som vi har bragt andre, hvorved vi - smerteligt - får en virkelig forståelse af det vi har gjort.

II

Gengældelsen er personlig

Hvis jeg har gjort X uret, nytter det ikke at jeg betaler gælden til Y. Gælden skal betales til X når frugten af mine handlinger er modne til høst og med renter og renters rente.

III

Gengældelsesloven er en af de vigtigste drivkræfter i vandringen mod Lyset 

Enhver der forbryder sig og modtager gengældelsen i de tilfælde hvor vi ikke formår at forstå og angre vores handlinger vil efter de udståede lidelser bedre kunne vogte sig mod lignende forsyndelser i fremtiden.

De der synder meget og derfor lider meget vil til sidst vende livsretningen og viljen mod Lyset for at undgå flere lidelser.

Frugten af synd og forbrydelser er så bitter og tung at bære, at den retfærdige gengældelse til sidst vil nedbryde selv den mest syndefuldes trods og få alle til at ville det gode og ikke det onde.

Men om end gengældelsesloven på denne måde er en vigtig drivkraft i vandringen mod Lyset er det ikke den eneste faktor.

Skytsåndernes ledelse, det guddommelige element, de yngstes inkarnationer og Guds øverste ledelse af alt er ligeledes vigtige drivkræfter.

Sammenfattende kan vi sige, at gengældelsesloven er et nøjagtigt spejl af vores gode og onde tanker og handlinger, så vi høster det vi sår.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…