Gå videre til hovedindholdet

Logik og matematik

En gammel drøm i filosofien er at skabe en viden der er lige så sikker og klar som den geometri Euklid samlede eller formulerede i sin Elementer.

Nogle filosoffer - deriblandt Spinoza - har drømt om på denne måde at videnskabeliggøre filosofien ved at inddrage den matematiske erkendelse og metode i filosofien.

Omvendt skal Bertrand Russell og Alfred North Whitehead i Principia Mathematica have forsøgt at reducere matematik til logik og derved finde det grundlæggende tankesprog og tankesyntaks.

Men måske lider denne drøm eller bestræbelse og disse forsøg under en grundlæggende misforståelse:

Den matematiske erkendelse kan siges at anddrage den ydre verden, i tillæg til det Kant siger om rummet som en a priori anskuelsesform for den ydre sans; mens modstykket for den indre verden, i tillæg til det Kant siger om den indre sans' forbindelse til tiden, tiden som en a priori anskuelsesform for den indre sans, er logikken.

Vi kan altså forstå logik som en tankelov knyttet til det indre menneske og tanken, mens matematik er knyttet til den ydre verden og den videnskabelige beskrivelse af den. Hvad matematikken er for den ydre verden er logik for den indre.

Vi kan forstå logik som den indre syntaks i erkendelsen; ikke nødvendigvis - som nogle har formuleret det i forbindelse med Aristoteles' logik (Organon) - som et redskab til opnåelse af erkendelse, men som en grundlæggende syntaks og struktur; mens matematik i relation til erkendelse er et redskab til beskrivelse af den ydre verden.

Hvis derfor filosofien skal videnskabeliggøres og skabe sikre resultater på linje med den matematiske beskrivelse af den ydre verden, skal man måske satse på en udvikling af logikken, som også fx Frege har forsøgt, for derved at have en grundlæggende syntaks for erkendelsen.

Vi kan dog ikke antage at en fuldendt og ideel logik dermed udtømmer beskrivelsen og forståelsen af tanken og erkendelsen. Der findes jo også tankefænomener som fx association, intuition, fantasi osv.

Lige så lidt kan vi hævde at den matematiske erkendelse og formulering udtømmer vores erkendelse af den ydre verden; fx er kemiske reaktionsskemaer jo ikke matematiske, analysen af stoffet er ikke udelukkende matematisk osv.

Men logik kan forstås som en af flere grundliggende tankelove eller tankestrukturer specielt knyttet til det man kalder nøjagtig tænkning.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…