Gå videre til hovedindholdet

Krigens og fredens anatomi

Hvis vi tager to klassiske økonomiske teorier, den liberale som den er formuleret af Adam Smith i Wealth of Nations, og den kommunistiske som den er formuleret af Karl Marx i Das Kapital, så begår de efter min opfattelse den fejl at formulere to ekstremer som stemmer dårligt overens med virkeligheden og den menneskelige natur.

Smith hævder princippet om den usynlige hånd; at idet et samfunds borgere hver for sig søger sin egeninteresse, vil summen være til det fælles bedste.

Mens Marx hævder, at egeninteressen og den private ejendomsret er roden til alt ondt, og at derfor det kapitalistiske system har en indbygget krig og med nødvendighed vil selvdestruere på grund af ulighed og deraf følgende elendighed og nødvendig revolution, hvor masserne til sidst med magt vil tage det de få har raget til sig ved udbytning af de mange og svage.

Sandheden er nok, at ingen af disse teorier er helt dækkende, da vel intet eller få mennesker drives udelukkende af egoisme eller altruisme.

De fleste drives af en blanding af de to. Men at verden ser ud som den gør med alle sine konflikter og krige sandsynliggør at vægten ligger på egoismen.

Men - ved det vi kunne kalde ideernes og hjertets evolution ændres vægtningen over tid, så engang hovedvægten vil ligge på altruismen. Den drivende kraft i denne udvikling - og her regner jeg i hundreder og tusinder af år, og medtager Vandrer mod Lysets lære om reinkarnationer og dens lange tidsperspektiv - er gengældelsesloven og dens grundlæggende princip, at vi - på godt og ondt - høster det vi sår.

Engang bliver selv den mest forhærdede egoist eller forbryder træt af at høste egoismens og forbrydelsens bitre frugter og begynder at orientere sig i retninger der giver bedre resultater og fred og harmoni.

Derfor er det næsten en naturlov, at fremtiden - måske dog fjern - vil hælde mere og mere i retning af fred og harmoni - for den enkelte og for samfundene fordi flere og flere vil søge at gavne og berige ikke kun sig selv men også andre, fordi frugterne af det modsatte i længden er for tunge og lidelsesfulde.

Jeg tror ikke på Smiths usynlige hånd eller på den nødvendige og voldelige revolution (voldens frugter - når de er modne til høst - er altid bitre). Jeg tror på en indre evolution. Jeg tror på vandringen mod Lyset og den langsomme etiske forædling ved gengældelslovens drivende princip som skitseret.

Et etisk ideal der kan hjælpe os hurtigere mod en mere fredelig verden er en samskrivning af det man kalder Den gyldne Regel ('gør mod andre hvad du ønsker andre skal gøre mod dig') og det etiske princip som jeg har forsøgt at formulere specifikt med henblik på mennesker i nød:

Behandl nødstedte - fx flygtninge og syge - som vi selv ville ønske at blive behandlet hvis vi var i deres sted.

Samskrivningen lyder da, idet vi generaliserer denne tanke:

Behandl andre som du selv ville ønske at blive behandlet, hvis du var i den andens sted.

Hertil kunne vi føje:

Undlad at tilføje andre smerte - fysisk eller psykisk - ud fra en forståelse af hvor ondt det ville gøre på dig selv hvis du var i den andens sted.

Disse tanker vil måske kun langsomt vinde frem, men de kan nok være konstruktive og vil - hvis de vinder hævd og bliver en del af vores menneskelighed - kunne lette vandringen mod Lyset og de byrder vi skal bære før freden vinder sin endelige sejr.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…

Det gamle og det nye Testamente

I de bibelske tekster ofres nogle steder store anstrengelser for at sammenkæde bibelens dele og kontinuiteten i Skriften blandt andet ved de mange slægtstavler. Et eksempel på det er slægtstavlen i Matthæusevangeliet 1, 1-17 (med parallelsted i Luk. 3, 23-38) der skal skabe kontinuitet mellem Det gamle og Det nye Testamente.

Men hvis man nærlæser Matt 1, 1-17 og kombinerer det med 2. Sam 7, 11-17, hvor Gud angiveligt via profeten Natan forjætter David, at Han vil bygge David et Hus og et kongedømme, befæstet til evig tid (hvilket er en forjættelse om Kristus), så er der en sær inkonsistens i og med at det siges, at Jesus er af Davids slægt;

For i slægtstavlen i Matt 1, 1-17 vises det, at det er Josef, der er af Davids slægt, og Josef er ikke far til Jesus, der påstås at være undfanget af Helligånden og født af Maria som påstås at være Jomfru. Derfor er Jesus ikke af Davids slægt, og der er ingen direkte linje fra Abraham over Isak og Jakob og David til Jesus, og dermed kappes en vigti…