Gå videre til hovedindholdet

Tekstbelæg for tanken om mørkets dobbeltnatur

I Vandrer mod Lyset findes der belæg for den tanke jeg tidligere har skrevet en del om; den, at mørket har en 'lys' side og en rent sort, altså tanken om mørkets dobbeltnatur.

Disse steder er note 2 side 153 i Kommentaren, hvor det siges, at mørket undertiden kan give sig udslag i fænomener, der virker lysende efter jordisk synsvinkel; og side 249 i Oversigten (stykket med mindre typer) hvor tordenvejr nævnes som et for mennesker synligt udtryk for mørkets kræfter; der tænkes i denne sammenhæng på lynene, der jo lyser efter vores opfattelse.

Af andre rent fysiske fænomener kunne også - tilføjer jeg - nævnes Solens lys, elektrisk lys osv.

Mørkets evne til at 'lyse' gælder som jeg tidligere har skrevet ikke kun for det fysiske mørke (altså fx lyn og sollys) men også for det astrale og åndelige mørke.

Eksempler på astralt mørke, der af og til kan virke 'lysende' er kundalini (der af og til kan virke som en lysende flamme eller strøm af ild opad ryggen, kulminerende i hovedet ved en eksplosion hvis den ikke standses inden) eller Martinus' såkaldte Kristus-bevidsthed eller kroncenter hvis (mørke-)energi kan brede sig til hjertet og videre i den astrale genpart, hvis man ikke gennemskuer bedraget og stopper energien; og mange andre fænomener.

Eksempler på 'lysende' åndeligt mørke er fx den krigsbegejstring, der ofte griber hele nationer i en slags massepsykose eller generelt når vi opfatter bestemte mørketanker (fx tanken om det gavnlige ved dødsstraf, den påståede ret til at dræbe og føre krig under visse omstændigheder, racisme osv) som 'gode' og af lyset.

Det er mørkets evne til af og til at 'lyse' der er et af de farligste og mest bedrageriske aspekter ved det.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...
Send en kommentar
Læs mere

Kærligheden er verdens bærende princip

I Vandrer mod Lyset beskrives det hvordan Gud bærer verden og den samlede skabelse, Verdensaltet. Da vi samtidig ved fra dette værk, at Lyset gennemstrømmer Gud og at lysets essens er kærlighed er det rimeligt at sige, at kærligheden er verdens bærende princip og at kærligheden er al eksistens' bærende kraft. Dette er ikke indlysende når vi betragter denne verdens mange ufuldkommenheder; dens mange lidelser, sygdomme, krig, vold og grusomhed. Vi forledes let til at tro på, at den uhellige treenighed - magt, penge og sex - ligger bag alt, i hvert fald bag al menneskelig kultur og aktivitet. Men denne verden, mørkets verden - læser vi i Vandrer mod Lyset - er en anomali i forhold til det uendelige og evige Lyshav der evigt udstråles fra Herren, den Almægtige, og som bærer alt. Kosmisk set er døden, sygdom og lidelser paranteser og de er underordnede kærlighedens altbeherskende og evige Magt i Herren. Lyshavet - ikke død og lidelse - er gennem Gud verdens inderste princip,...
6 kommentarer
Læs mere

Tankens subjektivitet og relativitet II

Tanken om at den verden vi sanser og prøver at forstå erkendelsesmæssigt er indhyllet i tåge, at der er et uigennemtrængeligt slør mellem os og verden, og at vi ikke kan erkende verden som den er, men kun som den kommer tilsyne for os, er gammel. Det er ikke kun Kant, der har påpeget dette i sin erkendelsesteori, tanken findes også fx i hinduismen og buddhismen ved tanken om Mayas slør, og tanken findes hos Platon i hans berømte hulelignelse; at vi er som fanger, der er spændt fast dybt i en hule, med blikket rettet mod skygger på væggen, skygger der kastes fra den virkelige verden, ideverdenen, hinsides hulen. Måske kan vi også tolke Platons lignelse sådan, at det er os selv, der kaster skyggerne ved at skygge for den virkelige verden. Det sidste, at det måske er os selv, der kaster skyggerne, peger i retning af den tanke, at sløret måske ikke ligger i verden, men i os, i vores tanke og i selve erkendelsen, ved - som beskrevet i del I - at vi, når vi tænker på noget, fx på 'verden...
Send en kommentar
Læs mere