Gå videre til hovedindholdet

digt

2. december 1899, kaptajn nat barfields logbog

vi har i dag rundet cap horn i magsvejr vinden spiler kun lige storsejlet ud
bølgerne kommer rullende fra syd og hæver og sænker os en 30-40 m fra top til bund
de kommer fra et sted hvor der ikke bor mennesker der er det sommer nu og evigt lys
besætningen har det godt dog er der tegn på storm på himlen det bekymrer mig
jeg tænker på dem oppe nordpå og mørket der og hvad denne ekspedition vil bringe
forhåbentlig solid videnskab som følge af de data om livet her vi indsamler
kokken laver fortrinlig mad ud af lidt et held at vi fik ham ombord han er sin løn værd
vi spiser alle med god appetit vi er ved godt mod og rolige men længes vist alle hjem

19. juni 1873, fra student nathaniel barfields dagbog

i aftes var jeg til en storslået banket hos min fars overordnede, mr Smalling, i kompagniet
der traf jeg mrs danthon arving til en millionformue efter hendes far, sir edgar yoll
med det samme jeg så hende følte jeg mig kastet ud på et dybt vand ulig alt jeg kender
jeg så hende som gik hun højt over mig på havoverfladen jeg selv var på havets bund
hun er vel omkring 4 år ældre end jeg og gift jeg var jæger og hun mit bytte, gud hjælpe mig
da vi først så ind i hinandens øjne skjulte hun straks efter blufærdigt et smil (?) bag viften
jeg følte en brændende attrå efter at trænge ind bag og finde, hvad? jeg ved det ikke
dette noget der måske er en tomhed en tom tavle jeg skriver mine inderste længsler på

4. december 1899, fragment af kaptajn nat barfields logbog, sted ukendt

.........(ord mangler)...storm...(ord mangler)...i to dage, ved ikke hvad der er himmel eller hav...
bølgerne slår som tunge forhamre mod skroget...(ord mangler)...djævles hylen...
...(ord mangler) havet koger...(ord mangler)...den yderste straf...(ord mangler)...hjælpen k...
vi har forlængst opgivet at bjerge...(ord mangler)...livet i behold?...(ord mangler)...
...vi hugger stormasten om, hvis...(ord mangler)...er det kyst jeg ser...(ord mangler)...
som en savklinge...(ord mangler)...det smerter i mine skuldre, måske er de begge br...
...jeg ved ikke...(ord mangler)...jeg ved heller ikke hvor mange vi er til...(ord mangler)...
...(ord mangler)...gud give mig en rolig tanke...(ord mangler)........fortabt...(ord mangler)...

5. maj 1907, fra nathaniel barfields dagbog, et sted på yantze floden

plages af insekter jeg ikke kender navnene på, de bider uden persons anseelse alle
xi kommer med et kvarters mellemrum og fylder mit glas med en ukendt grøn væske
hvad er det stærkest smertestillende middel østen har frembragt, buddha eller opium?
for mig er det et fedt det holder længslens tavle ren ubeskrevet men er det ikke døden?
så længe der er kærlighed i verden er der lidelse hvis den forsvinder er vi fortabte
hvis den bliver har vi en chance skulle vi ikke have medfølelse med de lidende med os selv?
hvorfor antage at lidelsen kan forsvinde? hvorfor drømme opiumsdrømme, rene og tomme
hvis jeg ikke elsker føler jeg ikke smerte men lever heller ikke jeg bekender det store
                                                                                                                                           mysterium
                                                                                                           

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…