Gå videre til hovedindholdet

digt

2. december 1899, kaptajn nat barfields logbog

vi har i dag rundet cap horn i magsvejr vinden spiler kun lige storsejlet ud
bølgerne kommer rullende fra syd og hæver og sænker os en 30-40 m fra top til bund
de kommer fra et sted hvor der ikke bor mennesker der er det sommer nu og evigt lys
besætningen har det godt dog er der tegn på storm på himlen det bekymrer mig
jeg tænker på dem oppe nordpå og mørket der og hvad denne ekspedition vil bringe
forhåbentlig solid videnskab som følge af de data om livet her vi indsamler
kokken laver fortrinlig mad ud af lidt et held at vi fik ham ombord han er sin løn værd
vi spiser alle med god appetit vi er ved godt mod og rolige men længes vist alle hjem

19. juni 1873, fra student nathaniel barfields dagbog

i aftes var jeg til en storslået banket hos min fars overordnede, mr Smalling, i kompagniet
der traf jeg mrs danthon arving til en millionformue efter hendes far, sir edgar yoll
med det samme jeg så hende følte jeg mig kastet ud på et dybt vand ulig alt jeg kender
jeg så hende som gik hun højt over mig på havoverfladen jeg selv var på havets bund
hun er vel omkring 4 år ældre end jeg og gift jeg var jæger og hun mit bytte, gud hjælpe mig
da vi først så ind i hinandens øjne skjulte hun straks efter blufærdigt et smil (?) bag viften
jeg følte en brændende attrå efter at trænge ind bag og finde, hvad? jeg ved det ikke
dette noget der måske er en tomhed en tom tavle jeg skriver mine inderste længsler på

4. december 1899, fragment af kaptajn nat barfields logbog, sted ukendt

.........(ord mangler)...storm...(ord mangler)...i to dage, ved ikke hvad der er himmel eller hav...
bølgerne slår som tunge forhamre mod skroget...(ord mangler)...djævles hylen...
...(ord mangler) havet koger...(ord mangler)...den yderste straf...(ord mangler)...hjælpen k...
vi har forlængst opgivet at bjerge...(ord mangler)...livet i behold?...(ord mangler)...
...vi hugger stormasten om, hvis...(ord mangler)...er det kyst jeg ser...(ord mangler)...
som en savklinge...(ord mangler)...det smerter i mine skuldre, måske er de begge br...
...jeg ved ikke...(ord mangler)...jeg ved heller ikke hvor mange vi er til...(ord mangler)...
...(ord mangler)...gud give mig en rolig tanke...(ord mangler)........fortabt...(ord mangler)...

5. maj 1907, fra nathaniel barfields dagbog, et sted på yantze floden

plages af insekter jeg ikke kender navnene på, de bider uden persons anseelse alle
xi kommer med et kvarters mellemrum og fylder mit glas med en ukendt grøn væske
hvad er det stærkest smertestillende middel østen har frembragt, buddha eller opium?
for mig er det et fedt det holder længslens tavle ren ubeskrevet men er det ikke døden?
så længe der er kærlighed i verden er der lidelse hvis den forsvinder er vi fortabte
hvis den bliver har vi en chance skulle vi ikke have medfølelse med de lidende med os selv?
hvorfor antage at lidelsen kan forsvinde? hvorfor drømme opiumsdrømme, rene og tomme
hvis jeg ikke elsker føler jeg ikke smerte men lever heller ikke jeg bekender det store
                                                                                                                                           mysterium
                                                                                                           

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Det gamle og det nye Testamente

I de bibelske tekster ofres nogle steder store anstrengelser for at sammenkæde bibelens dele og kontinuiteten i Skriften blandt andet ved de mange slægtstavler. Et eksempel på det er slægtstavlen i Matthæusevangeliet 1, 1-17 (med parallelsted i Luk. 3, 23-38) der skal skabe kontinuitet mellem Det gamle og Det nye Testamente.

Men hvis man nærlæser Matt 1, 1-17 og kombinerer det med 2. Sam 7, 11-17, hvor Gud angiveligt via profeten Natan forjætter David, at Han vil bygge David et Hus og et kongedømme, befæstet til evig tid (hvilket er en forjættelse om Kristus), så er der en sær inkonsistens i og med at det siges, at Jesus er af Davids slægt;

For i slægtstavlen i Matt 1, 1-17 vises det, at det er Josef, der er af Davids slægt, og Josef er ikke far til Jesus, der påstås at være undfanget af Helligånden og født af Maria som påstås at være jomfru. Derfor er Jesus ikke af Davids slægt, og der er ingen direkte linje fra Abraham over Isak og Jakob og David til Jesus, og dermed kappes en vigti…

Islams vej, sharia, og genvejen

Hvis vi accepterer den korte formel for Islams vej, sharia, jeg før har foreslået:

At den anstrengelse, jihad, hvormed den troende søger at vandre vejen, sharia, til Gud (Allah) ved det inderste hjertes overgivelse (underkastelse) til Ham ved trosbekendelsen (vejens begyndelse), bøn, faste i Ramadan, almisse og pilgrimsfærd til Mekka er Islams kerne;

Så er det let at se rigtigheden i det nogle muslimer siger; at deres religion fx gennem Islamisk Stats ugerninger er blevet kidnappet af kriminelle voldsmænd, hvis ondskab og vildskab kompromitterer en vej og en overbevisning, der for de fleste er kilde til indre fred, trøst og glæde.

Hvor er al Qaidas eller Islamisk Stats forbrydelser retfærdiggjort hvis Islams kerne er den her anførte?

Ingen steder!

Islam er en blandt mange veje til Gud, og fra Vandrer mod Lyset ved vi, at den vej vi vandrer i tro og i håb; den vej fører til Gud.

Ingen har ret til at tvinge nogen til at vandre en vej mod den enkeltes vilje, og ingen har - med et aktuelt …