Gå videre til hovedindholdet

Et fiktivt ægteskab - tæt på og langt fra

Shiloh, Tennessee

3. April 1997, Fra Zac Whites dagbog

Jeg kan ikke tale med nogen om det her. Og slet ikke Mary Ann. Selvfølgelig kan jeg ikke det. Jeg er vel for fanden en mand.

Hvorfor er et ægteskab nødvendigvis en kamp på liv og død; den der blinker først har tabt. Og den der blinker først, er den der er mest bange, og den der er mest bange, er den der har mest på spil, og den der har mest på spil, er den der elsker mest.

Så går man i barndom; man bliver dummere end man er; man begynder at krybe; og hun er et rovdyr som alle mennesker, og når rovdyr lugter blod angriber de; eller vender sig bort i foragt.

Og over jeres seng hænger et sværd i et hestehår.

Spørger du hende hvad du har gjort forkert, kan hun ikke svare andet end; ingenting. Du blev bange. Du er i vejen.

Jeg er bange. Jeg tror alle er bange. Og jeg ved at det gælder om ikke at vise det; hvis man gør er rovdyret der med det samme.

Jeg er bange fordi Mary Ann er trængt ind i mit inderste, hvad fanden så det betyder. Og jeg er bange fordi det er der smerten sidder, og der kniven sættes afgørende ind hvis hun går. Så vil jeg have et hul med hendes form der. Et hul der aldrig mere kan fyldes, en tomhed.

Er det denne smerte, denne angst, denne lidelse jeg kalder kærlighed? Behøver det være sådan?

Vi narres ind i dødsfælden med lyserøde blomster og luftige gevandter, åh for satan, og det næste vi registrerer er at vi er fanget i en kamp, en krig, hvor alle kneb gælder og intet er for lavt. Hun tror det er svaghed, og det er det, men på en anden måde end hun tror. Det er kærlighed.

Jeg kæmper for livet som alle andre.

Jeg kan ikke tale med nogen om dette. Selvfølgelig kan jeg ikke det. Slet ikke med Mary Ann. Jeg er bange men må tage det som en mand, som om det ikke fandtes, som om det er kærlighed.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…

Det gamle og det nye Testamente

I de bibelske tekster ofres nogle steder store anstrengelser for at sammenkæde bibelens dele og kontinuiteten i Skriften blandt andet ved de mange slægtstavler. Et eksempel på det er slægtstavlen i Matthæusevangeliet 1, 1-17 (med parallelsted i Luk. 3, 23-38) der skal skabe kontinuitet mellem Det gamle og Det nye Testamente.

Men hvis man nærlæser Matt 1, 1-17 og kombinerer det med 2. Sam 7, 11-17, hvor Gud angiveligt via profeten Natan forjætter David, at Han vil bygge David et Hus og et kongedømme, befæstet til evig tid (hvilket er en forjættelse om Kristus), så er der en sær inkonsistens i og med at det siges, at Jesus er af Davids slægt;

For i slægtstavlen i Matt 1, 1-17 vises det, at det er Josef, der er af Davids slægt, og Josef er ikke far til Jesus, der påstås at være undfanget af Helligånden og født af Maria som påstås at være Jomfru. Derfor er Jesus ikke af Davids slægt, og der er ingen direkte linje fra Abraham over Isak og Jakob og David til Jesus, og dermed kappes en vigti…