Gå videre til hovedindholdet

Terrorisme. Hvad gør vi og hvad kan vi gøre ved det?

Hvordan takler vi bedst terrorismen? Hvad gør vi og hvad kan vi gøre? For at finde et svar vil jeg først ridse op hvad vi nu faktisk gør:

1) I visse tilfælde (Afghanistan og måske Irak og Libyen) har vi forsøgt med at gennemtvinge regimeskifte i lande der støtter terrorgrupper eller mentes at støtte dem. Denne strategi synes håbløs og skaber mere nød og elendighed end før invasionerne.

Dette har jeg forsøgt at argumentere for i indlægget, Krigens anatomi; ved at gennemtvinge et regimeskifte, hugge hovedet af uhyret skaber vi et magtvakuum som alle derefter med vold søger at fylde til fordel for sin egen gruppe eller stamme, og resultatet er borgerkrig. Derudover risikerer vi en spredning af masseødelæggelsesvåben til 'slyngelstater' der prøver at gøre sig usårlige eller umulige at angribe.

2) I andre tilfælde henretter stater formodede eller reelle terrorister fx med droneangreb (dette gør fx israelerne og amerikanerne (i Pakistan og andre steder)). Denne praksis må stride med helt fundamentale menneskerettigheder og lovene for krigsførsel, Geneve-konventionerne, og fratager os eller udhuler vores formodede moralske overlegenhed og skaber grobund for ny terrorisme gennem det had vi pådrager os gennem disse handlinger.

3) I sammenhæng med 2) foretager landes efterretningsvæsner og politimyndigheder masseovervågning af hele befolkninger eller befolkningsgrupper. Dette synes i strid med retten til privatliv og underminerer respekten for individer og mennesker og skaber mistillid mellem borgere og myndigheder.

Har disse tiltag virket? Det påstås af forskellige efterretningstjenester, at man har afværget en del terrorangreb grundet den omfattende overvågning af borgere. Men da disse tjenester som oftest agerer uden offentlig medviden og kontrol er det vanskeligt at vurdere rigtigheden af denne påstand. Måske er det rigtigt, men man kan også få den tanke, at efterretningsvæsnerne har en interesse i at overdrive deres succes for at få legitimitet og øgede beføjelser og bevillinger.

I 1) og 2) har jeg allerede søgt at argumentere for disse strategiers alvorlige konsekvenser, og det er generelt ikke mit indtryk at vi har fået færre terrorangreb på globalt plan.

Men - hvis det er rigtigt at de nuværende tiltag dels ikke virker, dels har alvorlige følgevirkninger både hvad angår tab af liv og tab af basale borgerrettigheder, hvad kan vi så gøre anderledes?

Hertil er det nødvendigt at forsøge at stille en korrekt diagnose på problemet; hvorfor er der egentlig så mange terrorangreb? Er det religiøst betinget, eller er der andre forklaringer?

Måske er det vi oplever nu og har gjort i en årrække en videreførelse af den kolde krig med et nyt ansigt, terrorisme; måske er det vi oplever en 'war by proxy' hvor de to stormagter, USA og Rusland, via hver deres internationale allierede (Saudi-Arabien, Iran på næsthøjeste niveau; Israel, Palæstina og nedefter gennem en underskov af alliancer) kæmper om magt, indflydelse, interesser og penge uden hensyntagen til de mennesker, der lider under denne rivalisering og helt uden hensyn til midlerne.

Hvis denne diagnose er rigtig, så kan jeg ikke se andet end at en afmontering af denne bipolære verdensorden kan være en løsning.

Med andre ord: Et samlende internationalt, lovgivende organ, en international udøvende og dømmende magt, altså en Verdensregering under demokratisk kontrol.

Ellers er jeg bange for, at slagteriet af mennesker under påskud af at være 'forsvar for den frie verden', 'forsvar for Gud (Allah)' og lignende tomme fraser vil fortsætte indtil vi drukner i blod og lidelser eller udsletter os selv.

Og hvis diagnosen er rigtig, så siger det en del om den menneskelige opfattelse af magt. En magt der med alle midler søger at gennemtvinge sine mål og vokse - uanset konsekvenserne - en sådan magt er efter min opfattelse illegitim og patologisk.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Det gamle og det nye Testamente

I de bibelske tekster ofres nogle steder store anstrengelser for at sammenkæde bibelens dele og kontinuiteten i Skriften blandt andet ved de mange slægtstavler. Et eksempel på det er slægtstavlen i Matthæusevangeliet 1, 1-17 (med parallelsted i Luk. 3, 23-38) der skal skabe kontinuitet mellem Det gamle og Det nye Testamente.

Men hvis man nærlæser Matt 1, 1-17 og kombinerer det med 2. Sam 7, 11-17, hvor Gud angiveligt via profeten Natan forjætter David, at Han vil bygge David et Hus og et kongedømme, befæstet til evig tid (hvilket er en forjættelse om Kristus), så er der en sær inkonsistens i og med at det siges, at Jesus er af Davids slægt;

For i slægtstavlen i Matt 1, 1-17 vises det, at det er Josef, der er af Davids slægt, og Josef er ikke far til Jesus, der påstås at være undfanget af Helligånden og født af Maria som påstås at være jomfru. Derfor er Jesus ikke af Davids slægt, og der er ingen direkte linje fra Abraham over Isak og Jakob og David til Jesus, og dermed kappes en vigti…

Islams vej, sharia, og genvejen

Hvis vi accepterer den korte formel for Islams vej, sharia, jeg før har foreslået:

At den anstrengelse, jihad, hvormed den troende søger at vandre vejen, sharia, til Gud (Allah) ved det inderste hjertes overgivelse (underkastelse) til Ham ved trosbekendelsen (vejens begyndelse), bøn, faste i Ramadan, almisse og pilgrimsfærd til Mekka er Islams kerne;

Så er det let at se rigtigheden i det nogle muslimer siger; at deres religion fx gennem Islamisk Stats ugerninger er blevet kidnappet af kriminelle voldsmænd, hvis ondskab og vildskab kompromitterer en vej og en overbevisning, der for de fleste er kilde til indre fred, trøst og glæde.

Hvor er al Qaidas eller Islamisk Stats forbrydelser retfærdiggjort hvis Islams kerne er den her anførte?

Ingen steder!

Islam er en blandt mange veje til Gud, og fra Vandrer mod Lyset ved vi, at den vej vi vandrer i tro og i håb; den vej fører til Gud.

Ingen har ret til at tvinge nogen til at vandre en vej mod den enkeltes vilje, og ingen har - med et aktuelt …