Gå videre til hovedindholdet

Terrorisme. Hvad gør vi og hvad kan vi gøre ved det?

Hvordan takler vi bedst terrorismen? Hvad gør vi og hvad kan vi gøre? For at finde et svar vil jeg først ridse op hvad vi nu faktisk gør:

1) I visse tilfælde (Afghanistan og måske Irak og Libyen) har vi forsøgt med at gennemtvinge regimeskifte i lande der støtter terrorgrupper eller mentes at støtte dem. Denne strategi synes håbløs og skaber mere nød og elendighed end før invasionerne.

Dette har jeg forsøgt at argumentere for i indlægget, Krigens anatomi; ved at gennemtvinge et regimeskifte, hugge hovedet af uhyret skaber vi et magtvakuum som alle derefter med vold søger at fylde til fordel for sin egen gruppe eller stamme, og resultatet er borgerkrig. Derudover risikerer vi en spredning af masseødelæggelsesvåben til 'slyngelstater' der prøver at gøre sig usårlige eller umulige at angribe.

2) I andre tilfælde henretter stater formodede eller reelle terrorister fx med droneangreb (dette gør fx israelerne og amerikanerne (i Pakistan og andre steder)). Denne praksis må stride med helt fundamentale menneskerettigheder og lovene for krigsførsel, Geneve-konventionerne, og fratager os eller udhuler vores formodede moralske overlegenhed og skaber grobund for ny terrorisme gennem det had vi pådrager os gennem disse handlinger.

3) I sammenhæng med 2) foretager landes efterretningsvæsner og politimyndigheder masseovervågning af hele befolkninger eller befolkningsgrupper. Dette synes i strid med retten til privatliv og underminerer respekten for individer og mennesker og skaber mistillid mellem borgere og myndigheder.

Har disse tiltag virket? Det påstås af forskellige efterretningstjenester, at man har afværget en del terrorangreb grundet den omfattende overvågning af borgere. Men da disse tjenester som oftest agerer uden offentlig medviden og kontrol er det vanskeligt at vurdere rigtigheden af denne påstand. Måske er det rigtigt, men man kan også få den tanke, at efterretningsvæsnerne har en interesse i at overdrive deres succes for at få legitimitet og øgede beføjelser og bevillinger.

I 1) og 2) har jeg allerede søgt at argumentere for disse strategiers alvorlige konsekvenser, og det er generelt ikke mit indtryk at vi har fået færre terrorangreb på globalt plan.

Men - hvis det er rigtigt at de nuværende tiltag dels ikke virker, dels har alvorlige følgevirkninger både hvad angår tab af liv og tab af basale borgerrettigheder, hvad kan vi så gøre anderledes?

Hertil er det nødvendigt at forsøge at stille en korrekt diagnose på problemet; hvorfor er der egentlig så mange terrorangreb? Er det religiøst betinget, eller er der andre forklaringer?

Måske er det vi oplever nu og har gjort i en årrække en videreførelse af den kolde krig med et nyt ansigt, terrorisme; måske er det vi oplever en 'war by proxy' hvor de to stormagter, USA og Rusland, via hver deres internationale allierede (Saudi-Arabien, Iran på næsthøjeste niveau; Israel, Palæstina og nedefter gennem en underskov af alliancer) kæmper om magt, indflydelse, interesser og penge uden hensyntagen til de mennesker, der lider under denne rivalisering og helt uden hensyn til midlerne.

Hvis denne diagnose er rigtig, så kan jeg ikke se andet end at en afmontering af denne bipolære verdensorden kan være en løsning.

Med andre ord: Et samlende internationalt, lovgivende organ, en international udøvende og dømmende magt, altså en Verdensregering under demokratisk kontrol.

Ellers er jeg bange for, at slagteriet af mennesker under påskud af at være 'forsvar for den frie verden', 'forsvar for Gud (Allah)' og lignende tomme fraser vil fortsætte indtil vi drukner i blod og lidelser eller udsletter os selv.

Og hvis diagnosen er rigtig, så siger det en del om den menneskelige opfattelse af magt. En magt der med alle midler søger at gennemtvinge sine mål og vokse - uanset konsekvenserne - en sådan magt er efter min opfattelse illegitim og patologisk.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…