Terrorisme. Hvad gør vi og hvad kan vi gøre ved det?

Hvordan takler vi bedst terrorismen? Hvad gør vi og hvad kan vi gøre? For at finde et svar vil jeg først ridse op hvad vi nu faktisk gør:

1) I visse tilfælde (Afghanistan og måske Irak og Libyen) har vi forsøgt med at gennemtvinge regimeskifte i lande der støtter terrorgrupper eller mentes at støtte dem. Denne strategi synes håbløs og skaber mere nød og elendighed end før invasionerne.

Dette har jeg forsøgt at argumentere for i indlægget, Krigens anatomi; ved at gennemtvinge et regimeskifte, hugge hovedet af uhyret skaber vi et magtvakuum som alle derefter med vold søger at fylde til fordel for sin egen gruppe eller stamme, og resultatet er borgerkrig. Derudover risikerer vi en spredning af masseødelæggelsesvåben til 'slyngelstater' der prøver at gøre sig usårlige eller umulige at angribe.

2) I andre tilfælde henretter stater formodede eller reelle terrorister fx med droneangreb (dette gør fx israelerne og amerikanerne (i Pakistan og andre steder)). Denne praksis må stride med helt fundamentale menneskerettigheder og lovene for krigsførsel, Geneve-konventionerne, og fratager os eller udhuler vores formodede moralske overlegenhed og skaber grobund for ny terrorisme gennem det had vi pådrager os gennem disse handlinger.

3) I sammenhæng med 2) foretager landes efterretningsvæsner og politimyndigheder masseovervågning af hele befolkninger eller befolkningsgrupper. Dette synes i strid med retten til privatliv og underminerer respekten for individer og mennesker og skaber mistillid mellem borgere og myndigheder.

Har disse tiltag virket? Det påstås af forskellige efterretningstjenester, at man har afværget en del terrorangreb grundet den omfattende overvågning af borgere. Men da disse tjenester som oftest agerer uden offentlig medviden og kontrol er det vanskeligt at vurdere rigtigheden af denne påstand. Måske er det rigtigt, men man kan også få den tanke, at efterretningsvæsnerne har en interesse i at overdrive deres succes for at få legitimitet og øgede beføjelser og bevillinger.

I 1) og 2) har jeg allerede søgt at argumentere for disse strategiers alvorlige konsekvenser, og det er generelt ikke mit indtryk at vi har fået færre terrorangreb på globalt plan.

Men - hvis det er rigtigt at de nuværende tiltag dels ikke virker, dels har alvorlige følgevirkninger både hvad angår tab af liv og tab af basale borgerrettigheder, hvad kan vi så gøre anderledes?

Hertil er det nødvendigt at forsøge at stille en korrekt diagnose på problemet; hvorfor er der egentlig så mange terrorangreb? Er det religiøst betinget, eller er der andre forklaringer?

Måske er det vi oplever nu og har gjort i en årrække en videreførelse af den kolde krig med et nyt ansigt, terrorisme; måske er det vi oplever en 'war by proxy' hvor de to stormagter, USA og Rusland, via hver deres internationale allierede (Saudi-Arabien, Iran på næsthøjeste niveau; Israel, Palæstina og nedefter gennem en underskov af alliancer) kæmper om magt, indflydelse, interesser og penge uden hensyntagen til de mennesker, der lider under denne rivalisering og helt uden hensyn til midlerne.

Hvis denne diagnose er rigtig, så kan jeg ikke se andet end at en afmontering af denne bipolære verdensorden kan være en løsning.

Med andre ord: Et samlende internationalt, lovgivende organ, en international udøvende og dømmende magt, altså en Verdensregering under demokratisk kontrol.

Ellers er jeg bange for, at slagteriet af mennesker under påskud af at være 'forsvar for den frie verden', 'forsvar for Gud (Allah)' og lignende tomme fraser vil fortsætte indtil vi drukner i blod og lidelser eller udsletter os selv.

Og hvis diagnosen er rigtig, så siger det en del om den menneskelige opfattelse af magt. En magt der med alle midler søger at gennemtvinge sine mål og vokse - uanset konsekvenserne - en sådan magt er efter min opfattelse illegitim og patologisk.