Religiøse påstande og trusler i kristendom og islam

I kristendom og islam fremsætter man en række religiøse påstande som ikke begrundes men som man knytter sammen med evige konsekvenser - frelse eller fortabelse - alt eftersom man tror eller ikke tror på disse påstande.

Derfor mener jeg at det er rigtigt at sige, at man i kristendom og islam søger at skræmme mennesker til tro, underkastelse og lydighed. Det er ikke sikkert at alle kristne og muslimer tilslutter sig de to religioner af angst og frygt, men truslerne er - i hvert fald i traditionel kristendom og islam - et fremherskende element.

Med hensyn til kristendommen så er opgøret med denne destruktive religiøsitet ført til ende gennem Vandrer mod Lyset og det billede af Gud som Lysets og kærlighedens Almagt som træder os imøde i dette værk. Men islam mangler stadig et fundamentalt opgør med den formørkede gudsopfattelse som også denne religion bygger på.

I koranen tales der flere steder om 'klare beviser' for dens ægthed og sandhed. Så vidt jeg kan se er disse 'klare beviser' dog ingen steder at finde. Derimod er der rigtig mange steder som må gribe mennesker - hvis man tror på koranens ægthed og lødighed - med rædsel. Sine steder svælges der ligefrem i 'de fortabtes' lidelser i 'Ilden'.

Islam og koranen er så fyldt med trusler og destruktive religiøse ideer, at det dårligt kan opfattes som andet end et overgreb mod mennesker. Det samme gælder kristendommen, men som sagt så har vi et grundlæggende opgør med denne religion i Vandrer mod Lyset.

Det centrale i opgøret med islam (fraregnet de gode og sande ting der også findes i denne religion) må være at fastholde det billede af Gud som Vandrer mod Lyset rummer, og filtrere de mange løgne og misforståelser fra gennem billedet af Gud som Lysets og kærlighedens Almagt.

I Vandrer mod Lyset frikendes mennesket fuldstændigt (modsat kristendommen og islam); Gud stiller her ingen ultimative krav om tro og livsførelse og underkastelse; og det siges at den korteste vej til saligheden går gennem samvittighed og tilgivelse.

Men det centrale i Vandrer mod Lyset kan siges at være, at den siger at fortabelsen ikke er en mulighed, og når dette er tilfældet, så behøver mennesket heller ikke frelse. Derved fratages de traditionelle religioner deres inderste motor og legitimitet; saligheden, Paradis, er for alle, og alle disse destruktive religiøse fantasier og krav om tro, underkastelse og lydighed udstilles som menneskelige påfund som man bruger til at opnå en illegitim magt over sine medmennesker.