Ifølge gængs hjerneforskning forklares det mentale med elektriske og kemiske processer i hjernen. Hvis denne tanke er rigtig, så må konsekvensen være, at vores tanker opstår når de og de elektriske og kemiske processer foregår.
Det vil sige, at de elektriske og kemiske processer er primære og tankerne og det vi kalder vores personlighed eller 'jeg' er sekundære. Tankerne er så et sekundært produkt af de primære elektriske og kemiske processer.
Hvis tanken er rigtig, er det umuligt for os at beslutte at tænke på et givet emne; tanker der fremstår og igangsættes af et jeg, som så må være forskelligt fra de elektriske og kemiske processer, vil være udelukket.
Da det imidlertid er en kendsgerning som enhver kan bekræfte, at vi i hvert fald af og til beslutter os for at overveje, tænke på bestemte ting, må udgangspunktet, at elektriske og kemiske processer er primære og tankerne sekundære, være forkert.
Hvis tanker udelukkende er fysisk funderet og identiske med elektriske og kemiske processer er der ingen plads for et jeg til selv at bestemme hvad vi vil tænke på, til selvstændigt at igangsætte bestemte tankerækker, hvilket er indlysende forkert.
Derfor synes det sikkert, at vores jeg, det selvstændigt tankeskabende jeg, ikke er fysisk funderet gennem eller identisk med elektriske impulser, kemiske processer og blodgennemstrømning gennem visse hjernecentre og altså må være af ikke-fysisk art.
En anden ting er, at det er vanskeligt at forstå hvordan elektriske og kemiske processer og måske blodgennemstrømning i visse af hjernens centrer skulle kunne fremkalde eller være identiske med abstrakte tanker fx om livet og døden og kærligheden og håbet osv.
Den simplest mulige forklaring og antagelse (jf Occams ragekniv; Occams razor) må være, at sådan er det heller ikke. 'Jeget', personligheden, tankerne, det selvbevidste, indre menneske må være af ikke-fysisk eller åndelig art.
Kommentarer
Send en kommentar