Gå videre til hovedindholdet

Voldens psykologi

Der findes ingen retfærdige argumenter for -personlig eller statslig - vold

Med Vandrer mod Lyset er det muligt at kaste et måske nyt lys over fænomenet vold. I dette værk siges det således, at mørket kan afpolariseres på to måder:

Enten ved at individet (eller tilføjer jeg staten) handler efter mørket, det onde, eller ved individets sorg og anger over onde tanker eller handlinger.

I det første tilfælde kan det føles som et indre pres når mørket bygger op i os, et pres der kræver udløsning, fx i en voldelig handling. Når handlingen er udført, kan det føles som en lettelse - mørket har givet sit udslag, er blevet afpolariseret.

Men lettelsen er kortvarig. For i næste øjeblik kan et tilsvarende mørke bygge op og igen kræve udløsning, igen fx ved vold.

Den momentane lettelse voldsmanden kan føle er altså ikke varig, og derfor er - også set fra voldsmandens synsvinkel - denne 'løsning' dårlig og fører ikke til varig lettelse eller ro i sind og krop.

Den varige lettelse og løsning nås ved at individet - eller staten og dens ledere - lærer selvbeherskelse. Og hvis man har udført en voldshandling nås den varige lettelse ikke ved at gentage den onde handling eller udøve en tilsvarende handling, men ved sorg og anger over det onde, man har gjort.

Hvis man behersker trangen til vold - personlig eller statslig - vil trangen efterhånden klinge af og individet får større indre fred eller - mellem stater - fred skabes og gøres stærkere funderet og mere varig.

Lad os betragte et par tilfælde til illustration af disse tanker:

Ikke-vestlige indvandrere eller flygtninge mødes ofte i vestlige samfund med mistro, hån, verbal vold eller andre overgreb. Langsomt bygges en vrede og et had op i nogle af disse forhånede eller chikanerede mennesker, og denne vrede eller dette had kan kræve udløsning i vold.

Omvendt kan vestlige mennesker føle sig stærkt provokeret af den fremmede kultur og den dårlige opførsel - fx vold eller hærværk - som nogle indvandrere eller flygtninge gør sig skyldige i, hvorved der hos nogle indfødte vestlige opbygges en vrede og et had, der også kræver udløsning, fx i form af voldshandlinger.

Eller tag et eksempel mellem stater:

Når krigen forberedes mellem stater, foregår det oftest først ved at en - stadig stigende og fjendtlig - retorik føres mellem de pågældende stater.

Dette kan føre til, at hele befolkningsgrupper begynder at føle vrede og had til den anden stat og dens mennesker - en vrede og et had som kræver udløsning i handling - mellem stater: Krig.

I begge tilfælde - det personlig og det mellemstatslige eksempel - påhviler det de implicerede parter at udvise selvbeherskelse og ikke at lade sig gribe og føre med af den vrede og det had, der truer med at omsættes i vold eller krig.

Ved at handle med vold startes en voldspiral, der kræver stadig nye voldshandlinger, idet mørket vil vedblive at kræve sig omsat i handling: Det samme eller et tilsvarende mørke frister og skaber et vedvarende og måske tiltagende indre pres i individer eller stater.

Et effektivt middel til at lære ikke at lade sig rive med af negative følelser eller hadefuld retorik - og dermed at være med til at stoppe voldsspiralen - er at forstå, at der findes godt og ondt i alle mennesker, og at der findes godt og ondt i alle kulturer og samfund.

Ved at fokusere på det gode i mennesker og i kulturer i stedet for at fokusere på det dårlige, vokser det gode og aftager det onde.

Den forsimplede og sort-hvide retorik (jeg/vi er de gode, de andre er onde) er en form for verbal vold, der ofte går forud for og efterfølges af fysisk vold eller krig.

Det er en pligt for enhver ikke at lade sig rive med af den verbale og fysiske vold og at udvise selvbeherskelse; at tale konflikter ned og ikke op.

At fokusere på det gode i mennesker fører til, at man ikke ønsker at skade andre. Omvendt vil man ofte ønske at skade dem man mener er onde uden at gennemskue, at ens egen vold eller krig, gør os selv onde.

Vi bliver dermed det vi hader og fordømmer.

Den sidste tankerække - at se det gode og smukke i alle mennesker og kulturer og derved få det gode til at vokse og det onde aftage - kan siges at være en nøgle til næstekærlighed og fred. Ved at se på det gode i andre fremelsker vi det gode i stedet for at fremprovokere det onde.

Og er der noget verden har mere brug for, også i dag?

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag).Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende.I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi gør m…

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Metode til reformation af alle verdens religioner

Gud er Lysets og kærlighedens og Livets Almagt og Herre; og Han er derudover et uendelig mildt Væsen

Denne opfattelse har jeg dels fra Vandrer mod Lyset, dels fra personlige åbenbaringer.

Derfor kan vi opstille følgende metode til reformation af alle verdens religioner, for eksempel jødedommen, alle typer kristendom og alle islamiske traditioner:

At filtrere alle religioner og deres tekster, traditioner og praksis gennem dette billede af Gud.

Hvis vi gør det, vil det være klart:

At al forfølgelse af anderledes troende og tænkende - også af dem der ikke tror - er af det onde og ikke er i samklang med den sande Gud.

At al dødsstraf, alle krige, al vold og al fordømmelse og intolerance i Guds navn ligeledes er af det onde og må ophøre.

Hvis disse tanker engang vinder hævd blandt mange, må vi forstå, at de der ikke vil anerkende dette gudsbillede som sandhed og lægge det til grund for deres livsførelse, har ret til frit og uden sanktioner og forfølgelse at tro - eller ikke tro - som de vil.

K…